Kan psykologen overtage præstens rolle?

Hvor skal vi gå hen med vores sjælesorg? En imam, en præst og en rabbiner giver her hver deres bud på ligheder og forskelle mellem religiøse sjælesørgere og psykologer

Når vi før havde ondt i livet, gik vi gerne en tur omkring præstegården for lette hjertet. I dag vil de fleste i stedet kontakte en psykolog, når smerten bliver for stor at bære alene.

Psykologer får i dag længere taletid i medierne og er for mange blevet den foretrukne samtalepartner, når der er brug for hjælp til at håndtere personlige og eksistentielle problemer. Derfor har psykologer også overtaget opgaver, der tidligere lå hos religiøse vejledere og sjælesørgere. 
 
Men kan psykologi helt erstatte religiøs vejledning, eller er der stadig behov for sjælesørgere, som kan hjælpe os på vej gennem livet? Og hvornår skal psykologen tage over fra præsten eller imamen? 

Naveed Baig, imam ved Dansk Islamisk Center
 
Både psykologen og imamen ønsker at hjælpe andre mennesker på vej. Begge skal udvise fortrolighed, være gode lyttere og have interesse i at give noget fra sig. Vi må ikke udøve åndelig voldtægt, være fordømmende eller pådutte vores egne holdninger. Vores fælles mål går ud på at få det bedste frem i den anden.
 
Forskellen er, at en psykolog laver behandlingsorienterende samtaler. Jeg anser ikke mig selv for at være en decideret behandler. Jeg er samtalepartner og sjælesørger. Jeg skal ikke lede et bestemt terapeutisk sted hen, men derimod få den anden part til at reflektere over forholdet til sig selv, forholdet til omverden og forholdet til Gud. Det handler om at skabe et refleksionsrum med plads til disse tre facetter.

Min opgave handler også om mere konkret rådgivning, som adskiller sig fra psykologien. Folk kan efterspørge min konkrete mening om religion, tro ritualer og etik. Derudover kan jeg, hvis det efterspørges, udfordre min samtalepartner gennem et religiøst sprog. Et åndeligt, spirituelt sprog.

William Salicath, konstitueret sognepræst i Haslev

Psykologi går først og fremmest ud på behandling. Man går til en psykolog for at få løst et konkret problem. Det går ud på at blive mere rask. Psykologien har en masse redskaber, som er gode til at behandle konkrete diagnoser.

En sjælesørgersamtale hos præsten skal derimod ikke nødvendigvis gøre dig rask. Der kan du bare være, som du er. Vi alle lige over for Gud. Hverken værre eller bedre. Med et godt kristent udtryk er vi alle syndere. Den ene er ikke mere syg end den anden. Vi står alle over for de samme udfordringer. Hvordan får vi eksempelvis etableret en meningsfuld tilværelse og kærlige relationer?

Inden for sjælesorgen kan du bare være med alle dine problemer. Du skal ikke forbedre dig, optimere dig eller løse problemer. Det er det samme, når du går ind i kirken til gudstjeneste eller for at synge en salme. Du er der bare. Du er accepteret, omfavnet og en del af fællesskabet, lige så skingrende tosset som du er eller ikke er.

Jair Melchior, rabbiner ved Mosaisk Trossamfund

I nogle tilfælde varetager rabbineren og psykologen det samme behov, men der er også situationer, hvor psykologerne skal tage over fra os. Jeg har flere gange anbefalet folk at tale med en psykolog. Jeg er meget forsigtig, når jeg møder folk i vanskelige personlige situationer, for det kan være livsfarligt. Ofte giver det bedre mening at anskue rabbineren som en slags åndelig coach, der kan vejlede generelt uden at helbrede specifikke lidelser.

Vi rabbinere kan i højere grad end psykologer skabe mening og bringe vores egne værdifulde udgangspunkter ind i samtalen. Jeg kigger ikke bare på den personlige udvikling, men reflekterer også over de større formål i livet. Psykologer er ofte nødt til at være værdineutrale. Psykologen skal kun kigge på, hvor problemet ligger i dig selv. Når du kommer til en åndelig vejleder, handler det både om personlige værdier og eksistentielle forhold. Det handler om erkendelsen af, at der er værdier, som er større end blot dig selv. Det er noget, mange mennesker har brug og behov for.