Sådan ser verdens store religioner på at jage og spise dyr

Flere historier i Bibelen beskriver jagt som en naturlig del af hverdagen og det fordømmes ikke at jage dyr for at spise dem. Alligevel er Det Gamle Testamente ambivalent med hensyn til kødspisning. I Biblens første kapitler som 1 Mos 1, 29 siges det, at mennesket alene skal spise planter. Foto: arturas kerdokas - Fotolia

I dag diskuterer vi ofte, om vi bør spise kød af hensyn til miljø og dyreetiske overvejelser. Men hvordan ser verdens fem store religioner på kødspisning og jagt af dyr? Bliv klogere her

Hinduisme

Hinduismens hellige tekster går op i ikke-vold (ahimsa) mod alle levende væsner, og en del af disse tekster taler for, at man ikke bør spise kød. Ideen er, at man pådrager sig dårlig karma ved at begå vold, og dræber man et dyr er både personen der tillader drabet, personen der udfører det, personen der skærer dyret op, personen der sælger det og personen der tilbereder og spiser kødet ansvarlige for drabet.

De fleste munkeordner, som går mere op i religiøse forskrifter end den almindelige befolkning, er ofte vegetarer. Men på trods af denne ide om ikke-vold og at afholde sig fra at dræbe, er mindre end halvdelen af hinduisterne vegetarer.

Ideen om ikke at spise kød ses mere som end anbefaling end en regel, og man betragtes ikke som en dårlig troende, hvis man spiser kød. Det eneste kød, hinduister ikke spiser er oksekød. Koen anses for hellig i Indien, og slagtning af køer er ulovligt i en række indiske delstater.

Kilder:
The Encyclopedia of Religion and Nature (2005): Ahimsa, pp. 30-31.
Shivastava, Jane. Hinduism Today. Apr-Jun2007, Vol. 29 Issue 2, p18-32.
Walters, Kerry S. and Portmess, Lisa. Religious Vegetarianism (2001): From Hesiod to the Dalai Lama. State University of New York Press. New York. pp. 41, 42, 61, 62, 187, 191.

Buddhisme

Jagt af dyr er ikke tilladt for buddhister selv. Dette hænger sammen med ideen om ikke-vold eller ikke-beskadigelse (ahimsa). Vold mod, og dermed også drab af ethvert levende væsen, det vil sige både mod mennesker og dyr, vil resultere i dårlig karma for den som dræber, og dermed vil karmaloven hævne sig.

Det er dog meget værre at dræbe et menneske end et dyr, og man kan godt ”sones” for at have dræbt sidstnævnte. På trods af forbuddet mod at dræbe er det acceptabelt for buddhister at spise kød, og en del buddhister er derfor ikke vegetarer. Til grund for dette ligger ideen om at det er intentionen ved et drab, der giver dårlig karma, ikke handlingen i sig selv.

Det vil sige, at så længe et dyr ikke er dræbt ”specielt for mig”, så får ”jeg” ikke dårlig karma. En fisker kan altså dræbe fisk med god samvittighed, hvis han eksempelvis giver nogle af fiskene til en munk bagefter. Foræringen ses som religiøs belønning og dermed udlignes den dårlige karma med god. Munke er også forpligtede på at tage imod den mad, de får tilbudt via almisser, og det ville være selvisk af en munk at afslå en lægmands tilbud om mad.

Kilder:
Knut A. Jacobsen (2000): Buddhismen. Pax forlag, Oslo. Pp. 50.

Islam

I islam må man gerne jage dyr for at spise dem, fortæller Bettina Meisner, tidligere talskvinde for Islamisk Trossamfund. Dog skal man behandle dyret ordentligt.

Respekten for natur og dyrevelfærd er centrale begreber i islam; derfor er trofæjagt og lignende heller ikke tilladt. Selvom muslimer spiser kød, så anbefalede Muhammed ikke de troende at spise kød dagligt. Derimod skal man have et moderat forbrug af kød, således skal jagtbegrebet også opfattes. Muslimer spiser alt slags kød, borsset fra svin, der betragtes som urene.

Litteraturen om islam beskriver, at jagtbytte fra bestemte tilladte arter gerne må spises, så længe man følger visse regler, som de islamiske lovskoler dog ikke er enige om. Falkejagt var i den klassiske arabisk-islamiske kultur en populær sport, og er det også i dag i bl.a. Saudi Arabien og en række andre arabiske småstater langs den Persiske Golf, og der er skrevet adskillige bøger om jagt.

Kilder:
Tønnsen, Aminah (2006): Tror muslimer at jorden er flad?: 100 spørgsmål og svar om islam i det 21. århundrede. Gyldendal.
Butler, Jean; Hoffman, Thomas et al: (2008): Gads leksikon om islam. Gyldendals Bogklubber.

Kristendom

Flertallet af nutidens kristne mener, at det er i orden at spise kød, men ligesom i islam lægges der vægt på, at dyrene skal behandles ordentligt (fx 2 Mos 23, 12).
 
Flere historier i Bibelen beskriver jagt som en naturlig del af hverdagen og det fordømmes ikke at jage dyr for at spise dem. Alligevel er Det Gamle Testamente ambivalent med hensyn til kødspisning. I Biblens første kapitler som 1 Mos 1, 29 siges det, at mennesket alene skal spise planter.

Det er altså en del af Guds vilje, at mennesket ikke bruger dyr til føde. Først efter syndefaldet og syndfloden tillader Gud mennesket at spise dyr, og om man skal forstå dette som Guds endelig vilje, er siden blevet diskuteret. I Det Nye Testamente er det ifølge Paulus tilladt for de kristne at spise alt, og at det ikke er afgørende hvad man spiser, men at man tager hensyn til sin næste og tjene Gud.
 
I dag er nogle kristne retninger såsom Syvende Dags Adventisterne fortrinsvist vegetarer.

Kilder:
Perlo, Katherine Will (2009): Kinship and Killing. The Animal in World Religions. Pp. 56-57.

Jødedom

Ligesom i kristendom er der Mosebøgerne et tvetydigt forhold til, om det er tilladt at spise dyr. Traditionelt set er det lovligt for jøder at spise kød – så længe der overholdes specifikke spiseforskrifter (kosher).

Disse regler forbyder jøder at spise svinekød. Der er flere regler i forhold til, hvilke dyr, man må spise, og nogle jøder spiser derfor ikke skaldyr, andre ikke harer. Alligevel er jødedom lige så mangfoldig som alle andre religioner, og man kan også støde på jøder, der eksempelvis af og til spiser bacon.
 
Generelt skal dyret skal være slagtet på en bestemt måde, hvor blodet løber fra dyret (schæchtning), fordi man mener, at sjælen er i blodet. Denne form for rituel slagtning er tilladt i Danmark.

Jagt er i jødedom ikke forbudt, men dræber man et dyr, hvad enten det er ved slagtning eller jagt, så skal man behandle dyret ordentligt og sørge for at det føler så lidt smerte som muligt (udledt af 2 Mos 23, 4).

Kilder:
Perlo, Katherine Will (2009): Kinship and Killing. The Animal in World Religions. Pp. 56-57.

Foto: crazymedia - Fotolia