Amerikanere ser konflikt mellem videnskab og andres tro

Hele 59% af USA’s voksne befolkning ser 'videnskab' og 'religion' som to modstridende parter. Foto af månen: NASA Foto: mode_list - Fotolia

En undersøgelse vurderer, at de fleste amerikanere mener, at der er en generel konflikt mellem religiøs og videnskabelig overbevisning - men ikke, når det gælder deres egen livsopfattelse

Newtons naturteologi, Gallilei om solsystemets centrum, Darwins evolutionsteori, Scopessagen, den videnskabelige kreationisme og oplysningstidens tanker. Alle eksempler på videnskaber, som har ramlet sammen med religion. 

Da Danmark diskuterede, om en forskningsminister kunne være troende, var amerikanske Pew Research Center godt i gang med et forskningsprojekt. De har igennem en række interviews og undersøgelser nu kortlagt amerikanernes forståelse af forholdet mellem religion og videnskab.

Undersøgelsen konkluderer, at de fleste amerikanere ser en konflikt i forholdet mellem videnskab og religion. Hele 59% af USA’s voksne befolkning ser 'videnskab' og 'religion' som to modstridende parter.

De mest skeptiske, hvad angår forholdet mellem religion og videnskab, er ifølge rapporten mennesker, der ikke er religiøse. Religiøsiteten måles her på, hvor ofte de adspurgte går til gudstjeneste. 

Hele 73% af de ikke-religiøse mener, at religion og videnskab ikke kan forenes, mens det kun er halvdelen ad dem, der jævnligt går til gudstjeneste, der mener, at tro og videnskab står i konflikt. 

Men selvom næsten 60 % af både ikke-religiøse og religiøse amerikanere ser en generel konflikt mellem videnskab og tro, er billedet lidt anderledes, når det kommer til egen religiøse overbevisning og tro. Her ser kun 30 % af de adspurgte mulige konflikter mellem deres egen religion og videnskabelige overbevisning.

Igen er der også forskel på perspektivet hos religiøse og ikke religiøse. Når det kommer til egen tro (som for ikke-religiøse kan være forbundet med spirituelle overbevisninger), mener kun 16 %, at der er en konflikt.

En vigtig konklusion er derfor, ifølge analysecenteret selv, at der er stor forskel på, hvordan man ser på andres mulighed for at forene tro og videnskab og hvordan man selv mener at kunne forene sin tro med sine videnskabelige overbevisninger.

Forskerne tog udgangspunkt i 20 videnskabelige emner, såsom klimaforandringer og genetisk modificering af madprodukter. Det viste sig, at kun ganske få videnskabelige emner egentlig bliver forbundet med religion - det drejer sig om universets skabelse, evolution og om religion bør tage del i debatten om politik og om videnskab.

Dog var amerikanerne, religiøse som ikke-religiøse, enige på ét punkt: deres regerings investeringer i videnskab. 71% af undersøgelsens adspurgte sagde, at regerings investeringer i basal videnskab betaler sig på den lange bane. 24% havde modsat svaret, at sådanne investeringer ikke er dét værd.

De fleste, fra de mindst-religiøse til de mest-religiøse, synes generelt interesserede og positive omkring videnskab. Og det er på trods af, at der er en stor portion af videnskabelige emner, som deler vandende. Der er dog enighed om at bruge- og investerer i videnskaben for at udvikle verden og forbedre livet.

Kilde: religionnews.com