Muslim: Religiøs faste har udfordret mit familieliv

For min familie og det omgivende samfund, der ikke faster, virker fasten besværlig, og det er netop derfor, at den nogle gange kan blive det, skriver studerende Nour Tessie Jørgensen, der er ud af en ikke-muslimsk familie

Det første, jeg bemærkede ved jeres spørgsmål til mig, var, at I forudsætter, at der er noget besværligt ved at leve inden for de rammer religionen foreskriver. For at kunne definere noget som besværligt må der eksistere en norm for dette begreb.

Som udgangspunkt er det min forståelse, at det er ikke-fastende som synes, at fasten er besværlig og ikke de fastende. Men lad dette stå som en sidekommentar for reelt er der besværligheder ved at efterleve en tradition i et samfund, der ikke praktiserer denne.

Jeg vil pointere, at et bedre begreb vil være udfordringer frem for besværligheder, da det ikke er i religionens ånd, at praktiseringen af islam skal medføre besværligheder.

Det er udfordrende at faste i et ikke-fastende samfund
Der er klart udfordringer ved at være studerende eller arbejdende samtidig med at være fastende, da fasten ikke kun er afholdelse fra mad og drikke, men også afholdelse fra slet tale, bagtale, vrede, fråseri, begær og lignende.

LÆS OGSÅ: Faste findes i alle religioner

Fasten vil medføre en begrænsning i sociale relationer og arbejdsmæssige sammenhænge. Derudover kan den fastende være udsat for mistillid fra sin arbejdsgiver i henhold til manglende ydeevne. Da jeg kommer fra en ikke-muslimsk familie, har islams rammer forvoldt udfordringer for min familie og mig.

Vi bygger vores relation på kærlighed og kommunikation, så på trods af, at de er uforstående og kan være ærgerlige over de rammer, jeg har valgt at leve indenfor, skaber fasten ikke besværligheder, der er værd at nævne.

Det er verdslige udfordringer
Jeg vil klassificere udfordringerne: begrænsning af sociale relationer og arbejdsmæssige sammenhænge som verdslige udfordringer.

For den praktiserende muslim er fasten et udtryk for lydighed overfor Skaberen på lige fod med selvrenselse og selvbeherskelse. Så den, der har forstået, at al kærlighed kommer fra Skaberen og oprigtigt forstår, at dette sølle liv ville være meningsløst sågar umuligt, hvis det ikke er for Den Elskedes barmhjertighed, vil til enhver tid vægte sin spiritualitet og sin kærlighed til Ham højere end nogen verdslig udfordring.

LÆS OGSÅ: 10 vigtigste ting at vide om ramadanen

Fasten beriger mig med selvkontrol
Fasten har derfor ikke udfordret min tro, tværtimod. Det er fasten, der forbedrer min tro og lærer mig, at vaner, der afholder mig fra spiritualitet, kan nedbrydes og overkommes. Den ultimative regel (ramme) for fasten er, at den fastende afholder sig fra indtagelse af mad, drikke samt seksuel samkvem fra solopgang til solnedgang.

LÆS OGSÅ: Præst: Fasten er årets revolution mod vanetænkning

Fælles for disse tre er, at det er noget, mennesket naturligt begærer. Dertil er de alle sunde i en moderat mængde og usunde i en overdreven mængde. Når den fastende lærer at kontrollere sit begær efter noget så basalt som mad og drikke, vil den fastende ligeledes være i stand til at drage paralleller og kontrollere andre former for begær.

Religionens rammer er til mit eget bedste
Religionens rammer medfører verdslige udfordringer, og sågar besværligheder vil nogle mene, men det er netop disse udfordringer, der beriger sjælen.

Religionens rammer er til for, at mennesket kan styrkes og gro uden for det lavere selvs egoistiske begær og lyster, der alene driver menneskets mod undergang.

LÆS OGSÅ: Buddhist i Danmark: Meditation er min største udfordring

Nour Tessie Jørgensen er kandidatstuderende ved Islamiske Studier Københavns Universitet.