10 forestillinger om dommedag

Foto: stock.xchng

Lige siden tidernes morgen og altings begyndelse har mennesket filosoferet over dommedag, den såkaldte apokalypse: Hvordan slutter livet på jorden, og hvornår sker det?

Her er en liste, Beliefnet har udarbejdet, med forestillinger om dommedag i forskellige religioner.

Kristendommen
Ifølge visse protestantiske trosretninger er begyndelsen til enden domineret af, at de retfærdige og retskafne løftes ud af deres liv på jorden og bæres op i Himmelen. Her får de udsigt til jorden, hvor de resterende skal leve i 1000 års modgang og regeres af selve Antikrist. Til slut kommer Jesus igen på jorden for at kæmpe med Antikrist en kamp, som Jesus vinder.

Jødedommen
Jøderne i eksil vil blive bjærget til Israel, de døde genoplives og hele menneskeheden vil leve i en forløst verden. Tanken er, at synderne lever videre i en evig skyld, frem for at der er tale om, at de bliver sendt i et decideret Helvede.

Hinduisme
Ifølge hinduismen er verdens ende karakteriseret ved en altødelæggende syndflod.

Islam
Dommedag er i islam karakteriseret ved en bedømmelse af alle, hvor de troende skilles fra de vantro ved, at de sveder mere. Til sidst gives de en drik, der for altid slukker deres tørst.

Hopi
Denne indfødte amerikanske nation tror, at alt land på dommedag dækkes af jern slanger, stenfloder og gigantiske spindelvæv. Havene vil blive sorte og en stor blå stjerne vil fare mod jorden.

Buddhismen
Ved dommedag vil Buddhas lærdom forsvinde fra jorden for i stedet at blive genindført af en ny Buddha.

Mormonismen
Ved mormonernes dommedag kommer Jesus Kristus tilbage til jorden ved Jackson County i Missouri i USA, og menneskene vil blive henvist til et af de tre himmeriger.

Nordisk mytologi
Dommedag i den nordiske mytologi kaldes også Ragnarok. Det er en altødelæggende kamp mellem guderne.

Mayaerne
Ifølge den mayanske kalender er der forudsagt en stor forandring i år 2012, hvilket nogle fortolker som en verdens ende.

Zoroastrianismen
Ifølge denne tro er dommedag karakteriseret ved, at jorden går under i en stor brand, hvorefter synderne vil blive straffet i tre dage og derefter tilgivet.