Religionerne støder sammen i HBO-serien ”Vikings”

Kristendom og asatro har ikke meget til fælles - hverken i HBO-serien "Vikings" eller i nutidens Danmark. "Der er meget store forskelle mellem kristendommen og den førkristne nordiske religion – også i forhold til de fleste moderne asatroende,” siger professor Jens Peter Schjødt. Foto: Morten Langkilde/ritzau

Torsdag den 30. november vender den populære serie "Vikings" tilbage med en ny sæson. Seriens vikinger er fanget i et religionsmøde mellem kristendom og asatro - to størrelser, der går dårligt i spænd, mener professor

Der er et stort fokus på religion, tro og åndelighed i mange af de tv-serier, der er populære på streamingtjenesterne. Det kommer blandt andet til udtryk i HBO-hitserier som ”Game of Thrones,” ”Westworld” og senest ”Vikings,” hvor danskerne fra på torsdag kan følge med i seriens femte sæson.

For ”Vikings”-seeren melder der sig hurtigt en række spørgsmål: Vikingeserien illustrerer kampen mellem kristendommen og asatroen, men kan de to religioner forenes? Og påvirkede religionerne den voldelige livsførelse?

Det er nogle af de spørgsmål, der bliver stillet i ”Vikings.” Serien handler om den danske sagnkonge Regnar Lodbrog. Man ser ham blandt andet rejse til England, hvor han for første gang stifter bekendtskab med kristendommen. Et møde, der kolliderer med vikingernes asatro.

Der er begrænset viden om den historiske person Regnar. De få ting, der fremgår af Saxos historiefortælling og de islandske sagaer om Regnar, er dog med i serien. Men derudover er en række personer og fortællinger opdigtet af seriens skaber Michael Hirst.

Fanget mellem to religioner
Ifølge ”Vikings” kæmpede vikingerne i troen på, at de ville nå Valhalla – guden Odins majestætiske bolig - i døden. Derfor var det for vikingerne forfærdeligt at blive udelukket fra plyndringer og krige, for det handlede om at få en chance for at finde hæder og lykke i efterlivet – i hvert fald ifølge den populære tv-serie.

Selvom kampen mellem kristendom og nordisk mytologi fylder en del i serien, er det langt fra alle plyndringer og krige, der bliver udkæmpet på grund af religion. Kampene handler først og fremmest om at øge sin velstand, vinde flere landområder og udvide sin magt.

En af seriens hovedpersoner er Athelstan. Han er en reflekteret mand, fanget mellem to religioner, der hver har deres bud på meningen med livet og døden. Han finder venner på begge sider af Nordsøen og står derfor i et dilemma omkring hvilken tro, han skal følge.

På grund af sin refleksionsevne fungerer han derfor som rådgiver - både for den engelske konge Egbert af Wessex og for vikingekongen Regnar Lodbrog i Norden på trods af deres vidt forskellige livsanskuelser. Som Athelstan siger: Han hører Thors hammer i tordenvejret, men finder trøst i troen på én Gud.

Asatro og kristendom passer dårligt sammen
De kristne og vikingerne i serien er uden tvivl ikke i stand til at forene deres tro. Og de har heller ikke noget at gøre med hinanden den dag i dag. Det vurderer Jens Peter Schjødt, som er religionshistoriker og professor ved Afdeling for Religionsvidenskab med hovedforskningsområde i blandt andet nordisk religion:

“Grundlæggende tror jeg ikke, at asatro passer ind i en dansk, kristen kontekst – i hvert fald ikke på anden vis end en hvilken som helst anden religiøs bevægelse. I dag er asatroen primært et nyreligiøst fænomen, hvor folk, der har et religiøst behov, kan få det tilfredsstillet på en mere farverig måde, end folkekirken som regel tilbyder.”

Asatro og kristendom har faktisk altid haft afgørende forskelle, der umuliggør en forening af de to:

“Den tradition, asatroen bygger på, tilhører en helt anden kategori af religioner, end den type, som kristendommen indgår i. Asatroen opstod som en skriftløs, ikke-dogmatisk religion, der ikke gjorde krav på universel gyldighed, og som i vid udstrækning var orienteret mod den dennesidige tilværelse. Desuden var asatroen en religion, hvor ritualerne spillede en afgørende rolle, mens troen mere eller mindre var ligegyldig,” forklarer Jens Peter Schjødt.

I ”Vikings” lyder det fra nordboernes side: “Hvordan kan I tilbede en Gud, som er død?” Omvendt siger de kristne for eksempel: “Der er kun én Gud,” eller “Uden Gud er der kun mørke.”

Heller ikke i dag har kristendom og asatro meget til fælles. Det skal dog ikke stå i vejen for en grundlæggende tolerance, mener Jens Peter Schjødt:

“De to religioner kan fint gå i spænd i en moderne kontekst, hvor tolerance er et afgørende plusord, og hvor den ene mening kan være lige så god som den anden. Men principielt er der meget store forskelle mellem kristendommen og den førkristne nordiske religion – også i forhold til de fleste moderne asatroende.”