Ligesom mange andre former for østlig inspiration har dyrkelsen af guruer ændret karakter. Nye guruer med en anden profil er kommet til, de gamle guruer dyrkes på nye måder eller i det private, og så har begrebet ”guru” også øget sin betydning, vurderer ph.d. Marianne Qvortrup Fibiger
Håndtrykssagen angår noget ret lavpraktisk, som man normalt ikke ville diskutere politisk, endsige lovgive om. Derfor er det interessant, hvorfor sager som den dukker op igen og igen, mener ph.d. og lektor Sune Lægaard
Danskhed findes ikke uafhængigt af, at nogen hævder, at det er dansk at give hånd eller spise frikadeller. Ved at fremsætte denne slags krav, skaber man en situation, hvor folk skal inddeles i danskere og ikke-danskere afhængigt af, om de vil give hånd eller spise svinekød,
Mandlige præster kan af religiøse årsager undlade at give kvindelige kollegaer hånden. Når muslimer på grund af deres tro ikke vil give hånd ved en ceremoni om statsborgerskab, bliver det en politisk sag, skriver religionsforsker Jes Heise Rasmussen
Jødedom og jødedommens historie spiller en fundamental rolle for Israels faktuelle eksistens. Det gælder også for Israels betydning for mange jøder både i og udenfor Israel, men det er ikke primært på en religiøs måde, vurderer professor Jakob Egholm Feldt
I politikorpset i London bærer muslimske kvinder ternede tørklæder, og i USA kan muslimske kvinder gøre aktiv tjeneste i tørklæder med camouflagemønster. Det kan de, fordi det er rimeligt og sagligt forsvarligt, og fordi alle, der vil gøre tjeneste, skal have mulighed for det
Efter årevis med utallige sager om seksuelt misbrug i toppen af den katolske kirke, begynder pave Frans nu at gøre alvor af sin tale imod krænkelser. Og det er opsigtsvækkende, skriver generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen i religionsanalysen
I et transnationalt Europa, hvor store dele af den europæiske befolkning oplever at være politisk udelukkede eller marginaliserede, er der behov for kristendommens menneskelige perspektiver i de politiske diskussioner og beslutninger, vurderer generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen
Kirkeministeriets kriterier for at godkende trossamfund er formet efter en vestlig skabelon, som passer meget dårligt til hinduisme, da de hverken har en trosbekendelse, et enkelt helligskrift eller en præsteuddannelse, vurderer ph.d. Marianne Qvortrup Fibiger
Frem til det tyrkiske valg den 24. juni i år vil der være øget interesse for de tyrkiske moskéer, men moskéerne kan selv medvirke til at undgå eventuelle misforståelser ved at være åbne, vurderer religionssociolog Brian Arly Jacobsen
Danskernes frihedsrettigheder indskrænkes, og de mest påfaldende af dem handler om religion. Vi går fra en høj grad af tolerance mod mindre tolerance. Det er værd at bide mærke i, da tolerance tidligere har været central for dansk selvforståelse, mener ph.d. og lektor Sune Lægaard
Hvis det offentlige ansatte imamer i stillinger, der er attraktive både på løn, vilkår og anerkendelse, ville man få en generation af unge muslimske ledere, der kan tage til genmæle over for radikalisering, vurderer religionsforsker Niels Valdemar Vinding
Skal kirken i Bredballe rives ned for at tilgodese menighedens ønsker eller bevares til glæde for dem, der sjældent sidder på kirkebænken, men bruger kirken som erindringssted? Menighedsrådet står overfor et spændende valg, vurderer religionssociolog og ph.d. Jes Heise Rasmussen
Omskærelse af drengebørn i jødedommen og islam har en kulturel og social funktion, som man ikke uden videre kan set bort fra, vurderer professor Jakob Egholm Feldt
Kristne forbandt i højmiddelalderen blodets betydning ved jødernes pesach med noget diabolsk, Kristus-fjendtligt og bestialsk. Det udviklede sig sidenhen til deciderede jødeforfølgelser, vurderer professor Jakob Egholm Feldt
"Blodet, det lammeblod, som israelitterne historisk har brugt ceremonielt og symbolsk, og som i jødedommen spiller en central rolle for pesach, fordi det er symbolet på at holde døden væk, har gennem historien været tegnet på forskelligheden mellem kristendommen og jødedommen."
Jakob Egholm Feldt, professor i jødisk historie ved Roskilde Universitetscenter.
Når en magthaver udpeges på grund af sit religiøse tilhørsforhold og ikke på grund af sine kompetencer, vil han varetage sit baglands frem for folkets interesser, skriver generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen fra Kirkernes Verdensråds konference i Tanzania
Interessen for ritualer har været stor i forbindelse med prins Henriks sidste rejse og bisættelsen i dag, og det er udtryk for en ny eller tilbagevendt trend, skriver ph.d. og lektor Marianne Qvortrup Fibiger i religionsanalysen
Den engelske kirkes nyligt afholdte synode var præget af kontroverser omkring to kontroversielle bispekandidater, der tvinger kirken til at forholde sig til kvindelige biskopper og homoseksuelle i kirken, skriver religionsforsker Niels Valdemar Vinding, der deltog i synoden
Islam er på vej mod at blive verdens største religion, men hvor mange muslimer findes der i Danmark, hvor det endnu er den danske folkekirke, som er statsreligion? Svaret må baseres på et estimat, som dog er ret sandsynligt, siger religionssociolog
Kan man sige noget om, hvordan det religiøse landskab er om 30 år? Det har analyseinstituttet PEW forsøgt - men det er nærmest umuligt at vurdere indflydelse fra vækkelser, masseomvendelse, eller pludselig stigning i antal af ikke-troende, skriver ph.d. Brian Arly Jacobsen i religionsanalysen
2017 blev året, hvor der blev ændret på grundlæggende forhold i reguleringen af religion. Religion har tilsyneladende fået en negativ særstatus i forhold til ytringsfriheden, vurderer ph.d. og lektor Sune Lægaard i sin analyse om blasfemiparagraffens afskaffelse
Voldtægt og vold mod kvinder bruges systematisk som våben og magtmiddel. Religion kan spille en fundamental rolle i indsatsen mod seksuel vold mod kvinder, skriver generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen
Nyt forslag om dobbelt medlemskab skubber til nogle af de idéer om eksklusivitet og systemisk helhed, som har formet både folkekirke og nationalstat, skriver religionssociolog Astrid Krabbe Trolle
Hvordan foregår det, når studerende besøger en islamisk moské? Hvad må man spørge om? Hvad lærer man af at lave feltarbejde i en moské? Det fortæller lektor Kirstine Sinclair om med udgangspunkt i et konkret besøg i en moské i Odense
Jean Calvin var fransk reformator og fik stor betydning for reformationen, ikke mindst i de fransktalende lande, skriver professor i teologi Kurt E. Larsen
Uenighed i regeringens trossamfundsudvalg viser en konflikt mellem centrale værdier: Ligestilling og demokrati på den ene side og tolerance og frihed på den anden, skriver viceinstitutleder på Roskilde Universitet Sune Lægaard