Det er værd at overveje, hvad en anerkendelse medfører i praksis, når det diskuteres om livssynssamfund skal anerkendes på lige fod med trossamfund, vurderer lektor Sune Lægaard
Den jødiske påske handler i dag om at fejre friheden fra fangenskabet i Egypten og om at give fortællingen videre til de næste generationer, men der er fortsat gamle forårsritualer indlejret i den, vurderer professor Jakob Egholm Feldt
I disse dage er det 60 år siden, at Dalai Lama forlod Tibet for altid. Tibet mistede dermed sin mest magtfulde person og symbolet på landets medfølelse, vurderer ph.d. Jesper Østergaard
Popmusikeren Justin Bieber har meget at byde på ved en gudstjeneste, men det kan være problematisk, at dedikerede fans' dyrkelse af ham nærmest er religiøs, påpeger lektor Henrik Reintoft Christensen
Øst- og Vesteuropa har forskellige syn på religion, minoriteter og social-etiske spørgsmål. Det kommende valg til Europa-Parlamentet bliver derfor spændende at følge, vurderer generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen
Psykisk sygdom, kultur og religion kan ikke adskilles meningsfuldt, da samspillet mellem neurologi og lokal kultur er langt mere komplekst og interaktivt end tidligere antaget, vurderer ph.d.-studerende Lars Hedegaard Williams
I det 16. og 17. århundrede var ghettoer de kvarterer i en by, hvor jøderne ved tvang skulle bo. I dag bliver ordet brugt om almene boligområder, der opfylder nogle politisk udvalgte kriterier, påpeger religionssociolog Brian Arly Jacobsen
På alternativmesserne findes repræsentanter for alternativ medicin, alternativ madholdning, alternativ religiøsitet, alternativ fysik og så videre. Det fælles for disse alternativer er, at de på forskellige måder understøtter individet i dets søgende efter udfoldelse, vurderer lektor emeritus Lars Ahlin
Jøderne tilhører ikke samfundets mest fattige, fængslede eller dårligt uddannede. Alligevel oplever de sig selv som en minoritet, der også er udsat. De oplever sig udsat for antisemitisme og terrorrisiko, påpeger professor Jakob Egholm Feldt
Samtalen om muslimske sjælesørgere behøver ikke begrænse sig til fængsler og hospitaler, men er også relevant på universiteter og i forsvaret, hvor der også er præster. Med det offentlige som arbejdsgiver kan man stille meget større krav til imamerne, skriver religionsforsker Niels Valdemar Vinding
Folkekirkens rummelighed er ikke bare en praktisk problemstilling i forhold til konkrete spørgsmål som debatarrangementer og medlemsskabsregler. Den er også et grundlæggende principielt dilemma for en kirke, der både vil være trossamfund og statsanerkendt samtidig, vurderer ph.d. og lektor Sune Lægaard
Buddhismen får ofte skyld for at være mandsdomineret. Men det er den kvindelige bodhisattva Tara, som bliver dyrket allermest blandt tibetanske buddhister. Om en måned fejrer tibetanerne nytår, hvor Tara vil blive hyldet med gaver i håbet om et godt år og et langt liv, forklarer ph.d. Jesper Østergaard
Der er brug for international støtte og solidaritet over for religiøse minoriteter i 2019. Derfor må vi som borgere holde vores politikere fast på de internationale institutioner og mekanismer, skriver generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen i denne uges religionsanalyse
Religion træder i højere grad i karakter som en stemme i den offentlige debat i disse år. Tidligere har religion mere været en genstand for debatten, vurderer ph.d. og lektor Sune Lægaard i årets sidste religionsanalyse
Den brune antisemitismes fælleskab er hverken islamisk eller socialistisk, men kristent og nationalt. Vi kender den fra mellemkrigstiden. Dens vedholdenhed er overraskende i lyset af efterkrigstidens sekulære teologi, hvor jødehadet er syndefaldets billede, vurderer professor Jakob Egholm Feldt
Danmark er medlem af FN’s Menneskerettighedsråd. Et andet medlem er Kina. Har Danmark mon mod til at påpege misbrug og overgreb af muslimsk, etnisk minoritet i Kina, spørger generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen i denne uges analyse
De tibetanske buddhister har været splittede lige siden 1981, hvor deres åndelige leder døde. Siden da har der hersket uenighed om, hvem der var hans reinkarnation. I ugens analyse forklarer ph.d. Jesper Østergaard, hvad striden handler om
En østrigsk kvinde er blevet dømt for blasfemi efter at have kaldt Muhammed for pædofil. Det er interessant, at Menneskerettighedsdomstolen ikke tilslutter sig dommen mod kvinden, men blot understeger, at hendes ytringsfrihed ikke er blevet krænket, vurderer ph.d. og lektor Sune Lægaard
Det er nærliggende at sammenligne jøders flugt til Sverige i 1943 med bibelfortællingen om jødernes udvandring fra Egypten. Men en klar forskel er, at jøderne var og er en integreret del af det danske civilsamfund, vurderer professor Jakob Egholm Feldt i analysen
En menneskeretlig katastrofe udspiller sig i den kinesiske provins Xinjiang i disse år. Op imod en million muslimer er interneret, og centralstyrets systematiske kampagne udnytter den internationale dagsorden imod terror, vurderer religionsforsker Niels Valdemar Vinding
Kirkeledere i Tyrkiet og den amerikanske præst Brunson, der har husarrest i landet, er tilsyneladende blevet en slags gidsel i handelskrigen mellem Tyrkiet og USA, vurderer generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen og giver et indblik i den nuværende situation i landet
Forholdet mellem køn og ligestilling i islam kan se vidt forskelligt ud, alt efter om det er en traditionel, en moderat eller en feministisk muslim, der taler om det, mener religionsociolog Brian Arly Jacobsen og redegør for de forskellige holdninger
Ligesom mange andre former for østlig inspiration har dyrkelsen af guruer ændret karakter. Nye guruer med en anden profil er kommet til, de gamle guruer dyrkes på nye måder eller i det private, og så har begrebet ”guru” også øget sin betydning, vurderer ph.d. Marianne Qvortrup Fibiger
Håndtrykssagen angår noget ret lavpraktisk, som man normalt ikke ville diskutere politisk, endsige lovgive om. Derfor er det interessant, hvorfor sager som den dukker op igen og igen, mener ph.d. og lektor Sune Lægaard
Danskhed findes ikke uafhængigt af, at nogen hævder, at det er dansk at give hånd eller spise frikadeller. Ved at fremsætte denne slags krav, skaber man en situation, hvor folk skal inddeles i danskere og ikke-danskere afhængigt af, om de vil give hånd eller spise svinekød,
Mandlige præster kan af religiøse årsager undlade at give kvindelige kollegaer hånden. Når muslimer på grund af deres tro ikke vil give hånd ved en ceremoni om statsborgerskab, bliver det en politisk sag, skriver religionsforsker Jes Heise Rasmussen