Mange lokale kristne er engageret i protesterne i den tidligere britiske koloni Hongkong. De ser det som en kristen pligt at kæmpe for det, de kalder gudgivne menneskerettigheder, vurderer akademisk medarbejder Jonas Adelin Jørgensen
Bryder staten Maryland USA's forfatning ved at vedligeholde et ti meter højt kors på offentlig grund? Det mener den amerikanske højesteret ikke, men højesteretten underminerer sin egen afgørelse med sine begrundelser, vurderer lektor Sune Lægaard
Mange danskere mediterer eller tror på reinkarnation, men gør det dem til buddhister? Hvad er det egentligt, der gør en buddhist til en buddhist? Den fremtrædende lama Dzongsar Jamyang Khyentse mener, at det afhænger af ens grundlæggende indstilling til livet, skriver ph.d. Jesper Østergaard
Tal taler til os på deres helt egen måde. At tælle sociale fænomener er også at fortælle om dem. Således gælder det også den nuværende debat om antallet af muslimer i Danmark, der har været oppe at vende en del gange i løbet af valgkampen, vurderer lektor Henrik Reintoft Christensen
Præsident Narendra Modi har formået at overbevise den jævne inder om, at det er vigtigere at have en fælles hindu identitet og stolthed end at have brød på bordet. Dermed har Modis religiøst-nationalistiske politik klart vundet over tidligere tiders sekulære visioner, vurderer generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen
Hvorfor er mange danskerne optaget af at dyrke yoga? Er den store interesse for yoga et tegn på, at religion ikke er forsvundet, men at den kun har ændret karakter? Læs lektor emeritus Lars Ahlin vurdering af, hvorfor yoga er blevet mere og mere populært de sidste tyve år
Journalister og mediefolk skal blive bedre til at høre, hvordan antimuslimske ytringer lyder, så de kan skelne mellem antimuslimske og islamkritiske udsagn. Generelt kan man sige, at de genkender antisemitiske, men ikke antimuslimske ytringer, vurderer religionssociolog Brian Arly Jacobsen
Det er værd at overveje, hvad en anerkendelse medfører i praksis, når det diskuteres om livssynssamfund skal anerkendes på lige fod med trossamfund, vurderer lektor Sune Lægaard
Den jødiske påske handler i dag om at fejre friheden fra fangenskabet i Egypten og om at give fortællingen videre til de næste generationer, men der er fortsat gamle forårsritualer indlejret i den, vurderer professor Jakob Egholm Feldt
I disse dage er det 60 år siden, at Dalai Lama forlod Tibet for altid. Tibet mistede dermed sin mest magtfulde person og symbolet på landets medfølelse, vurderer ph.d. Jesper Østergaard
Popmusikeren Justin Bieber har meget at byde på ved en gudstjeneste, men det kan være problematisk, at dedikerede fans' dyrkelse af ham nærmest er religiøs, påpeger lektor Henrik Reintoft Christensen
Øst- og Vesteuropa har forskellige syn på religion, minoriteter og social-etiske spørgsmål. Det kommende valg til Europa-Parlamentet bliver derfor spændende at følge, vurderer generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen
Psykisk sygdom, kultur og religion kan ikke adskilles meningsfuldt, da samspillet mellem neurologi og lokal kultur er langt mere komplekst og interaktivt end tidligere antaget, vurderer ph.d.-studerende Lars Hedegaard Williams
I det 16. og 17. århundrede var ghettoer de kvarterer i en by, hvor jøderne ved tvang skulle bo. I dag bliver ordet brugt om almene boligområder, der opfylder nogle politisk udvalgte kriterier, påpeger religionssociolog Brian Arly Jacobsen
På alternativmesserne findes repræsentanter for alternativ medicin, alternativ madholdning, alternativ religiøsitet, alternativ fysik og så videre. Det fælles for disse alternativer er, at de på forskellige måder understøtter individet i dets søgende efter udfoldelse, vurderer lektor emeritus Lars Ahlin
Jøderne tilhører ikke samfundets mest fattige, fængslede eller dårligt uddannede. Alligevel oplever de sig selv som en minoritet, der også er udsat. De oplever sig udsat for antisemitisme og terrorrisiko, påpeger professor Jakob Egholm Feldt
Samtalen om muslimske sjælesørgere behøver ikke begrænse sig til fængsler og hospitaler, men er også relevant på universiteter og i forsvaret, hvor der også er præster. Med det offentlige som arbejdsgiver kan man stille meget større krav til imamerne, skriver religionsforsker Niels Valdemar Vinding
Folkekirkens rummelighed er ikke bare en praktisk problemstilling i forhold til konkrete spørgsmål som debatarrangementer og medlemsskabsregler. Den er også et grundlæggende principielt dilemma for en kirke, der både vil være trossamfund og statsanerkendt samtidig, vurderer ph.d. og lektor Sune Lægaard
Buddhismen får ofte skyld for at være mandsdomineret. Men det er den kvindelige bodhisattva Tara, som bliver dyrket allermest blandt tibetanske buddhister. Om en måned fejrer tibetanerne nytår, hvor Tara vil blive hyldet med gaver i håbet om et godt år og et langt liv, forklarer ph.d. Jesper Østergaard
Der er brug for international støtte og solidaritet over for religiøse minoriteter i 2019. Derfor må vi som borgere holde vores politikere fast på de internationale institutioner og mekanismer, skriver generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen i denne uges religionsanalyse
Religion træder i højere grad i karakter som en stemme i den offentlige debat i disse år. Tidligere har religion mere været en genstand for debatten, vurderer ph.d. og lektor Sune Lægaard i årets sidste religionsanalyse
Den brune antisemitismes fælleskab er hverken islamisk eller socialistisk, men kristent og nationalt. Vi kender den fra mellemkrigstiden. Dens vedholdenhed er overraskende i lyset af efterkrigstidens sekulære teologi, hvor jødehadet er syndefaldets billede, vurderer professor Jakob Egholm Feldt
Danmark er medlem af FN’s Menneskerettighedsråd. Et andet medlem er Kina. Har Danmark mon mod til at påpege misbrug og overgreb af muslimsk, etnisk minoritet i Kina, spørger generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen i denne uges analyse
De tibetanske buddhister har været splittede lige siden 1981, hvor deres åndelige leder døde. Siden da har der hersket uenighed om, hvem der var hans reinkarnation. I ugens analyse forklarer ph.d. Jesper Østergaard, hvad striden handler om