Det kan undre mange, hvordan det kan gå til, at Donald Trumps voldsomme og ofte rodede retorik ikke gør ham til et svagere politisk symbol. Svaret kan ligge i religionsantropologen Victor Turners ritualteori
Analyse
Marianne Schleicher, ph.d. og lektor i jødisk religion ved religionsvidenskab, Aarhus Universitet.
I den danske omskærelsesdebat glimrer forståelsen for ritualets sociale betydning ved sit fravær. Det vidner om en omsiggribende individualisme, der ikke kan genkende betydningen af forpligtende fællesskaber, skriver Marianne Schleicher, ph.d. og lektor i jødisk religion ved religionsvidenskab, Aarhus Universitet, i denne analyse
Kvinder med niqab oplever, at de er gået fra at blive set skævt til og risikere bøder for deres valg af beklædning pludselig betragtes som alle andre, efter brugen af mundbind er vundet frem i det offentlige rum. De håber på, at argumenterne mod deres beklædning genovervejes
Indien er hårdt ramt af coronakrisen, og det vækker både politiske og religiøse spændinger. Det har blandt andet affødt hashtagget #coronajihad, som bruges af hindunationalister, der beskylder muslimer for at være smittespredere
Det var først i forbindelse med efterkrigstidens kulturelle bearbejdning af Anden Verdenskrig, at jødernes årelange historie med antisemitisme og diskrimination blev en del af den fælles sociale bevidsthed og ikke bare var et ”jødisk problem”, skriver professor Jakob Egholm Feldt
Religiøse traditioners teologiske ressourcer og styrker kan komme i spil i en tid med epidemi, lidelse, sygdom og uvished, skriver Jonas Adelin Jørgensen fra Folkekirkens Mellemkirkelige Råd
Skal folkeskole og religion adskilles? Hvorfor er yoga blevet så populært? Og skal der være plads til religiøse symboler i det offentlige rum? I religionsanalysen behandler udvalgte forskere aktuelle problemstillinger fra religionernes verden.
Halal bliver tit forstået som synonym til en bestemt form for slagtning, men begrebet er bredere end som så - og det er ved at ændre betydning. I den klassiske islamiske jura betyder halal blot ”tilladt”, men begrebet om halal vokser, så det nu også handler om bæredygtighed og ansvarlighed
Udøvelsen af religion er blevet begrænset markant under coronakrisen. Men selvom det ikke er det samme som en krænkelse af religionsfriheden, er det alligevel vigtigt, at man forholder sig kritisk til restriktionerne, skriver ph.d. og lektor Sune Lægaard i denne analyse
Stigningen i populistisk politik sætter europæiske kirker i et dilemma: Selv om de sympatiserer med traditionelle værdier, skal de så tale mod farerne ved en totalitær politik, som adskiller befolkningsgrupper og dæmoniserer minoriteter?
Indien er i øjeblikket præget af voldsomme protester mod en ny lov om statsborgerskab. Den nye lov tilgodeser flygtninge med visse religiøse tilhørsforhold over andre, og det anses som diskrimination - især overfor muslimer
Der findes et stort kulturelt og historisk reservoir af antisemitiske fordomme, som er udviklet gennem hundredvis af år, som får os til at associere jøder med problemer i samfundet og i verden, vurderer professor Jakob Egholm Feldt
Den typiske antijødiske person i Danmark i dag er en mand, der stemmer på et parti i blå blok. Han har ingen, kort uddannelse eller en erhvervsuddannelse og bor typisk i landområder, landsbyer, mindre byer eller mellemstore byer i Danmark, forklarer religionssociolog Brian Arly Jacobsen
For at forstå dagens reelle udfordringer i Mellemøsten må vi forstå, hvordan mange af de konkrete udfordringer vokser frem i forbindelse med forandringer i det osmanniske imperiums måde at kategorisere dets undersåtter på, skriver ph.d. Andreas Bandak
Dalai Lama foreslår, at systemet med tibetanske buddhistiske lærdes genfødsler forlades. Hvis det sker, får det store konsekvenser for tibetansk buddhisme, vurderer ph.d. Jesper Østergaard
Langt de fleste steder i verden bliver det at se døde ånder opfattet som en effekt af et brud på en kosmologisk eller moralsk orden, men det er ved at ændre sig, vurderer ph.d. Lars Hedegaard Williams
28 procent af danskerne vil sende muslimske indvandrere ud af landet. Men en sådan handling ville underminere den enkeltes tros- og religionsfrihed og dermed det danske samfund, som bygger på disse værdier, vurderer ph.d. og teolog Jonas Adelin Jørgensen
Der er ikke kun brug for forsoning mellem israelere og palæstinensere i Israel, men også mellem forskellige jødiske grupperinger i landet. Det bliver tydeligt i serien "Our Boys", hvor loyaliteten mod sine egne kommer før retfærdigheden, vurderer professor Jakob Egholm Feldt
Det har ført til debat, at en skoleklasse ved et besøg i den lokale moske blev bedt om at tildække sig. Diskussionen er et udtryk for, at debatten om adskillelse af kirke og stat også spiller en rolle i folkeskolen, påpeger lektor Sune Lægaard
Der er en åbenlys forbindelse mellem selvudvikling og Nietzsches idé om selvovervindelse, som i høj grad er slået igennem, vurderer cand.mag. i filosofi Bjørn Fred Jensen
Skal skolen medvirke til trosoplæring eller være religiøst neutral? Faget kristendomskundskab har været en politisk kamplads i mange år, vurderer religionssociolog Brian Arly Jacobsen, som giver et bud på, hvorfor faget fortsat diskuteres politisk
45 anerkendte trossamfund og menigheder har endnu ikke ladet sig registrere i Trossamfundsregistret. Der kan skitseres mindst tre forskellige forklaringer på, at der er trossamfund, som ikke ønsker anerkendelsen, skriver religionsforsker Niels Valdemar Vinding
Analyse
Mathias Nordvig, lektor i nordiske studier ved University of Colorado Boulder
Asatroen tilbyder et æstetisk og kvalitativt alternativ til etablerede religioner, i og med at den er et frirum for den troende, der selv vil skabe sin mytologiske fortælling, vurderer lektor i nordiske studier Mathias Nordvig
Teorier om dæmonbesættelse kan give en forklaring på, hvorfor asylbørnene på stillehavsøen Nauru tilsyneladende smitter hinanden med zombielignende adfærd, vurderer ph.d.-studerende Lars Williams
Mange lokale kristne er engageret i protesterne i den tidligere britiske koloni Hongkong. De ser det som en kristen pligt at kæmpe for det, de kalder gudgivne menneskerettigheder, vurderer akademisk medarbejder Jonas Adelin Jørgensen