2013: Kirken svækkes, civilreligionen styrkes

Hvad bliver de vigtigste tendenser i forhold til religion i det nye år? Læs interreligiøs konsulent Mogens Mogensens bud her

Nytåret er anledning til at gøre status, og således også på med hensyn til religion. Hvad er de vigtigste tendenser med hensyn til religion i Danmark, som har kunnet identificeres i tiden før årsskiftet, og som vi nok også vil møde efter årsskiftet?

Islam i medierne
I årene op til og efter Muhammed-krisen fyldte islam utroligt meget i mediebilledet og var et omdrejningspunkt i den værdipolitiske debat. Men nu har den økonomiske krise i den grad skruet ned for blusset under værdipolitikken, så islam ikke længere fylder nær så meget i den offentlige debat som tidligere.

En optælling offentliggjort i Jyllands-Posten i 2012 viste, at et ord som muslim optrådte i 38 % færre artikler og læserbreve i landsdækkende aviser i 2011 end i 2001, og hele 68 % mindre end i 2006 under Muhammedkrisen. Islam er rykket længere ned på prioritetslisten i medierne, men er stadig et kontroversielt emne. Samtidig viste en undersøgelse fra SFI nemlig, at 58% af 300 avisartikler om islam og muslimer i fire aviser over et par måneder i efteråret havde en negativ vinkling, mens kun 8 % var positive.

Civilreligionen styrkes, religionerne svækkes
Den mediemæssigt største religiøse begivenhed i Danmark handlede ved første øjekast også om islam - og om konflikten mellem muslimer og kristne, nemlig den såkaldte juletræskrig i boligforeningen Egedalsvænge i Kokkedal, hvor et flertal i bestyrelsen i første omgang ikke ville bevilge penge til det sædvanlige juletræ.

Der er imidlertid ikke noget, der tyder på, at hverken de utilfredse beboere i Egedalsvænge eller alle de forargede debattører i landets medier er blevet ramt af en kristelig vækkelse med ønsket om at styrke fejringen af Kristi fødsel til følge.

Tendensen synes derimod snarere at være, at mens kirke og kristendom svækkes i Danmark, så styrkes civilreligionen. Civilreligion handler om dyrkelsen af nationen og landet under højere magters bevågenhed (Margit Warburg), og er derfor af stor betydning for sammenhængskraften i samfundet.

Mindfulness er mainstream
Mindfulness er ifølge Buddhas lære det syvende element på den ædle ottefoldige sti frem mod oplysningen, som er buddhismens mål. Det handler om at være til stede i nuet og acceptere tingenes tilstand. I en mere og mere stresset hverdag efterspørger flere og flere danskere og andre vesterlændinge den lære og de teknikker, der kan føre frem til erfaringen af mindfulness.

Der er intet, der tyder på, at danskerne i noget større antal er på vej til at blive muslimer, men er de da på vej til at blive buddhister? Det er stadig kun nogle få tusind danskere omend der blandt dem er en del kendisser - som formelt har tilsluttet sig buddhismen, men tendensen er, at flere og flere danskere antager elementer fra buddhismen. I den forbindelse må man efterhånden konkludere, at mindfulness er ved at blive mainstreamet i den danske kultur.

Folkekirken omfavner mission
Kristendom optræder i det danske samfund i mange udgaver. Størst betydning har kristendommen i Danmark i dag som kultur, som det fælles underforståede, og folkekirken er den fjerne kirke, der får lov at danne ramme om enkelte vigtige livsbegivenheder såsom fødsel, vielse og død.

Men samtidig har der i de senere år i flere og flere kredse i folkekirken været en tendens til at byde missionen indenfor i det gode selskab. Erkendelsen af, at folk og kirke ikke længere er to sider af samme sag, og at en kirke uden mission står i fare for at uddø, har ført til, at der tales og eksperimenteres mere og mere med, hvordan den kristne tro kan formidles til børn og unge og til mennesker, som er blevet fremmedgjort overfor kirke og kristendom. Et eksempel på genforeningen af kirke og mission er integreringen af Folkekirkens Mission i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd.

Religionslovgivning skal debatteres
I 2012 blev der sat fokus på opfyldelsen af grundlovens løfteparagraffer vedrørende folkekirken og de fra folkekirken afvigende trossamfund. Med åbningen af debatten om en lovgivning vedrørende folkekirkens forhold åbnedes også debatten om, hvordan lovgivningen skal være for de andre trossamfund, og i det hele taget for, hvilken religionslovgivning vi skal have her i Danmark. Dermed er religion sikret en plads i den politiske debat også i 2013.

De fleste religioner er mange hundrede eller flere tusinde år gamle, og udviklingstendenserne her har en meget længere løbetid end for eksempel de politiske tendenser, men erfaringen viser, at religiøse ændringer også har en langt mere gennemgribende betydning end politiske ændringer.

Mogens Mogensen er interreligiøs konsulent og skriver Religionsanalysen ved religion.dk.