Religionsanalysen

Kedler, kirker og andre trossamfund

For en forsker med interesse i, hvordan det danske religionslandskab forandrer sig, er det et spændende sammenfald, at diskussionen om behovet for at få styr på migrantvalgmenigheden som kategori skete mere eller mindre samtidigt med, at spørgsmålet om mere kontrol med de godkendte trossamfund blev sat på dagsordenen i den politiske debat, skriver lektor Marie Vejrup Nielsen.

Muligheden for at danne en valgmenighed er et godt eksempel på, hvordan man konkret i folkekirkens første årtier udtænkte nogle strukturer, der skulle sikre både dem med tro og engagement på kogepunktet, og dem med det mere lunkne udgangspunkt, skriver lektor i religionsvidenskab Marie Vejrup Nielsen

”En ventil skal helst være indrettet således, at den uden alt for stor vanskelighed kan åbnes, inden en sprængning kommer tilstede, og er den åben, skal den også være indrettet således, at den kan lukkes igen”.

Når man læser denne fornuftige beskrivelse af en ventil og dens funktioner, vil man måske umiddelbart tro, at den er hentet fra en brugsanvisning eller en anden form for vejledning i, hvordan man skal omgås kedler og andet, som kan komme under voldsomt tryk. Men formuleringen er faktisk hentet fra Folketingets forhandlinger fra den 26. oktober 1901 og er udtalt af daværende kirkeminister I. C. Christensen. Det handler altså ikke om kedler, men om kirken.
 
Formuleringen om ventiler, der kan åbnes og lukkes, faldt i forbindelse med diskussionen om valgmenigheder i folkekirken. Valgmenigheder var blevet indført tidligere, som en mulighed for mindre grupper i et sogn, så de kunne få deres egen menighed inden for folkekirkens rammer, men med større frihed, for eksempel i forhold til valg af præst. Mange almindelige medlemmer af folkekirken tænker måske ikke først og fremmest på folkekirken som en kedel, hvor trykket er så stort, at der er sprængningsfare. Men for dem der er engageret i kirkens arbejde, både præster og lægfolk, er der nok en større bevidsthed om de mange store og små konflikter, som kan opstå i en kirkelig sammenhæng. Muligheden for at danne en valgmenighed er et godt eksempel på, hvordan man konkret i folkekirkens første årtier udtænkte nogle strukturer, der skulle sikre at både dem med tro og engagement på kogepunktet, og dem med det mere lunkne udgangspunkt, kunne eksistere side om side i sognet. Det interessante er, at denne ventil faktisk fortsat viser sig brugbar her over 100 år efter dens indførsel. Men samtidigt siger brugen af ventilen også noget om de forandringer, der sker i folkekirken i dag.

Nye valgmenigheder – udvikling inde fra og ude fra
En af de store forandringer, som er påpeget af flere igennem de seneste årtier, er brugen af valgmenigheder uden for de grundtvigske miljøer. Da valgmenighedsloven blev indført, var det de grundtvigske kredse, som benyttede sig af denne ventil til selv at vælge præster og etablere selvstændige menigheder i sognene. Men i nyere tid er der kommet en udvikling, hvor miljøer, som udspringer af Indre Mission, har valgt at bruge denne ventil. I dag er det altså her, man primært ser udbrydertrangen presse sig på, og her man kan bruge ventilen til at være inden for folkekirken og alligevel sætte en mere selvstændig dagsorden.
 
Men i den seneste tid er der kommet en ny udvikling, som er interessant, fordi den bryder med spørgsmålet om de gamle kirkelige retningers udvikling og introducerer en helt ny problemstilling. Nemlig muligheden for at bruge valgmenigheder som ramme omkring helt nye temaer i Danmark, i dette tilfælde spørgsmålet om mission til muslimer. Her bruges en ældgammel ventil til en helt ny problemstilling, nemlig at det der tidligere var frikirken Church of Love, ledet af Massoud Fouroozandeh, har søgt om at blive en valgmenighed inden for folkekirken.

Church of Love er ikke en bevægelse, som kommer inde fra folkekirkens historiske, kirkelige retninger og presser sig ud ad dem. I stedet er der tale om en ny udvikling, som er et resultat både af store forandringstendenser som globalisering og migration og en enkelt persons store engagement og personlige historie. Men som ved oprettelsen af valgmenighedsloven, og de øvrige tiltag for at bevare folkekirken rummelig for over 100 år siden, så går denne nye udvikling heller ikke stille for sig.

I debatten om sagen har der været meget skarpe indlæg, og også en mere konkret diskussion af om valgmenighedsloven helt er indrettet til lige denne type initiativer, og hvordan man sikrer, at en sådan valgmenighed, som så at sige kommer ude fra, lever op til de evangelisk-lutherske trosbekendelser. En ny terminologi er blevet født i debatten med begrebet ”migrantvalgmenighed”, og spørgsmålet om hvordan en sådan skal forstås.

For en forsker med interesse i, hvordan det danske religionslandskab forandrer sig, er det et spændende sammenfald, at diskussionen om behovet for at få styr på migrantvalgmenigheden som kategori skete mere eller mindre samtidigt med, at spørgsmålet om mere kontrol med de godkendte trossamfund blev sat på dagsordenen i den politiske debat. Her har vi at gøre med to kategorier, som begge er dannet på baggrund af Grundlovens måde at regulere religion på. Begge har undergået forandringer igennem det 20. århundrede og begge vidner om, at Danmark i dag står over for at videreudvikle de modeller for religion, inklusiv ventiler, som er en arv fra 1800-tallet. Og spørgsmålet er, om ventil-billedet er det mest dækkende i dag, når det ikke udelukkende handler om pres inde fra, men også om grupper ude fra, som søger ind under folkekirken?

Marie Vejrup Nielsen er lektor i religionsvidenskab og skriver religionsanalysen ved religion.dk