Religionsanalysen

Skyr, pizza og karry - religiøs cirkulation i en global verden

Buddhisme og østligt inspireret spiritualitet er cool i Vesten, men en del af traditionel religion i Østen, hvor kristendommen til gengæld flere steder takket være mission og marked er blevet in, skriver Jørn Borup, der er lektor i religionsvidenskab.

De østlige begreber er blevet tilpasset en moderne vestlig kultur. Yoga er sjældent udtryk for hinduisme, zen er blevet synonymt med autenticitet, og Buddha er i den grad blevet cool, skriver lektor i religionsvidenskab Jørn Borup

Skyr er blevet et hit. Den fedtfattige og proteinfyldte yoghurt er kommet i supermarkederne og triumferer på helsehylderne. Skyr er nemlig sundt og autentisk.

Den måske 1.000 år gamle “vikingeyoghurt” fra Island var et biprodukt, nemlig resterne efter at fedt og valle var skummet fra fåremælken. For at få den tykke konsistens til at glide bedre ned har mange islændinge helst spist skyr med sukker, blåbær og fløde.

Skyr har også været kendt i Danmark, men for få år siden fik den sin genfødsel i helt ny skikkelse: som et moderne og sundt morgenmadsprodukt. Mejerierne havde set tendensen og gjort den lidt mere lækker og slank, mildere og tilpasset det nordiske køkken og fitness-danskernes sans for sundhed.

“Skyr-effekten” kan man bruge som metafor for lignende transformation af megen østlig spiritualitet til Vesten og det globale marked i dag. Yoga, meditation, tantra, karma, dao, zen er begreber, der har vundet indpas i den vestlige verden, også udenfor religionernes domæner.

De østlige begreber er blevet tilpasset en moderne vestlig kultur. Yoga er sjældent udtryk for hinduisme, zen er blevet synonymt med autenticitet, og Buddha er i den grad blevet cool. Ideerne og praksisformerne, som begreberne i vesten signalerer, passer som fod i hose på moderne spiritualitet og selvudvikling, eller på det endnu bredere marked med sundhed og wellness på individualitetens alter. 

LÆS OGSÅ: Yoga er sundt, og Buddha er cool

Pizza-effekten var et begreb, som Agehananda Bharati fandt på at bruge om et lignende fænomen, men karakteristisk for den moderne hinduisme og buddhisme i Østen for 150 år siden.

Pizzaen var oprindeligt en italiensk snack, et simpelt mellemmåltid. Med immigranterne kom pizzaen til USA, hvor den gennemgik en transformation. Der blev fyldt på med ekstra lag og ingredienser, og snart fremstod den som en selvstændig hovedret. Pizzaen kom tilbage til Italien i sin amerikaniserede udgave og blev snart gjort til udtryk for autentisk italiensk gastronomi.

På samme måde med den nye post-kolonialistiske virkelighed for Indiens elite-hinduer og srilankanske elite-buddhister. Inspireret af datidens videnskabs- og religionsforståelse med fokus på tekster, rationalitet og et ideal om protestantisk religiøsitet uden magiske ritualer, pompøse katedraler og magtfulde paver, kunne de spejle sig i vestlige idealer. Neo-hinduisme og ”protestantisk buddhisme” blev den nye tids modsvar til kolonimagtens undertrykkelse. Asiens elite kunne signalere kulturel og religiøs overlegenhed i forhold til Vesten.

“Karry-effekten” har Hugh Urban kaldt det fænomen, at tantra i Vesten er blevet udsat for en transkulturel ping-pong-effekt. Tantra er en både hinduistisk og buddhistisk lære og praksis, der har været hyldet og nedgjort, berømt og berygtet for sine religiøse tabubrud, der indbefatter både kød, vin og sex. I Vesten betyder tantra ofte bare sanselig sex, nogle gange indlejret i spirituelle rammer.

Pointen for Urban er ikke at finde tilbage til tantraens ”oprindelige kerne” eller at ”afsløre” vestlige projektioner. Tantra er nemlig udtryk for et kompleks af transformationer og spejlinger, hvor ”rigtig” og ”forkert” mest er udtryk for holdninger. Karry er nemlig et blandingskrydderi. Det er konstrueret, syntetisk og synkretistisk. Og måske derfor smagsfyldt.

Religionshistorien er fyldt med sådanne historier om religiøse flows og cirkulationer. Faktisk kan man sige, at ideen om ublandede og ”rene” traditioner kun er ideologiske konstruktioner. Alle religioner og kulturer er blandingsformer. Nogle fænomener er mere dynamiske og lettere transformerbare eller tilpasningsdygtige end andre.

Det gælder ikke bare østens religioner i Vesten og vejen tilbage. Religiøse myter og legender kan genkendes på tværs af tid og rum, og flere af dem er transformationer af tidligere udgaver. Det gælder for eksempel ”syndefaldsmyten”, der i hvert fald kan spores tilbage til mesopotamisk religion, eller den kristne myte om Barlaam og Josaphat, der er en omskrivning af Buddha-legenden.

Kristendommen var i sig selv en blandingsreligion med lige dele jødedom, græsk filosofi og hellenistisk kultur. Transformationen til det moderne Norden med en skønsom blanding af blød næstekærlighed, kulturkristendom og civilreligion er ligeså forskellig fra ”oprindelsen” som vestlig yoga og mindfulness er fra indisk religionshistorie.

Transformationer er altså universelle, men alligevel forskellige og kontekst-afhængige. Buddhisme og østligt inspireret spiritualitet er cool i Vesten, men en del af traditionel religion i Østen, hvor kristendommen til gengæld flere steder takket være mission og marked er blevet in. Ikke mindst digitale medier og globalisering giver basis for hurtigere og mere udbredte cirkulationer og transformationer. I dag ser vi også, at den vestliggjorte, østlige spiritualitet er kommet tilbage og blevet cool i Asien.

Hvis skyr kommer tilbage til Island i sin sundhedsgjorte form, kan man sige, at den har gennemgået både pizza- og karry-effekten og undergået en slags moderne omvendt skyr-effekt.

Jørn Borup er lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet og skriver religionsanalysen ved religion.dk.
 
Du kan læse mere i artiklen ”Religiøse rødder og ruter mellem øst og vest” i Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 61, 2014.