Religionsanalysen

Kan man måle religion?

Når ateisme kan måles, så kan religiøsitet tilsyneladende også, men er det så enkelt endda? spørger lektor Marianne Qvortrup Fibiger.

Religion handler både om adfærd, tro og sprog - og står måske ikke altid i modsætning til ateisme, skriver lektor Marianne Qvortrup Fibiger

Begrebet religion bliver flittigt brugt, både i medierne og i den daglige tale. Og det synes, som om de fleste af os ikke er i tvivl om, at religion – også selvom det ikke betyder noget særligt for os i vores dagligdag – alligevel betegner noget særligt. Men hvad er det egentlig for en størrelse? Og kan det overhovedet adskilles fra alt muligt andet?

Det er svære og nærmest umulige spørgsmål at svare på, men interessant er det, at på trods af det, så bliver religion - også i dag - ofte bruges som en form for målestok, hvor noget andet sættes i perspektiv.

Læs også: Når ateisme bliver til religion

Dette kom blandt andet til udtryk i en nyligt udkommet undersøgelse fra Gallup, som der blev refereret til på religion.dk d. 13.10.14 med overskriften: ”De mest ateistiske samfund i verden”. Når ateisme kan måles, så kan religiøsitet tilsyneladende også, men er det så enkelt endda?

Religion som en stærk betegner

I et sekulariseringsparadigme er begrebet religion ofte blevet betegnelsen for noget, som kan være for meget. Det kan for eksempel spores i følgende helt almindelig udtryksform: ”Nu skal det jo helst ikke blive helt religiøst, det her”. Det vil sige, det betegner, at noget i nogens optik synes at være for meget, såsom indædt dyrkelse af motion, kostvaner og lignende.

Tilsvarende kan begrebet også bruges positivt, som en vanehandling der gør en positiv forskel, ligesom det kan være en klar markering af noget, som danner basis for eksempelvis en etisk og moralsk livsførelse, som et vigtigt udgangspunkt for en given kultur eller som sammenhængskraften i et samfund.

Kan religion måles?
At religion synes at betegne noget særligt, kommer også til udtryk i de mange forskellige former for brugerundersøgelser, hvor religion eller ikke-religion forsøges målt eller kortlagt (jf. ovenfor nævnte undersøgelse fra Gallup om de mest ateistiske samfund i verden).

Men kan man overhovedet måle religion? – eller måske snarere: Bliver religion målt på den rigtige måde? Er et meget vigtigt retorisk spørgsmål at stille i en sådan sammenhæng. For er det ikke altid sådan, at de svar man får, afhænger af de spørgsmål, som stilles?

Læs også: De mest indflydelsesrige ateister i verden

Og her kan man for eksempel spørge, om ateisme står i modsætning til religion eller forskellige former for religion, hvor ikke kun trosspørgsmålet, men også ritualer eller adfærdsmønstre tages med i betragtning.

Religion som tro eller ritual eller noget helt tredje?
Som det kan læses ud af ovenstående, så er religion en mangetydig og dynamisk størrelse, som flytter sig, med de samfund religion er indlejret i eller med de mennesker, som er bærere af den. Tilsvarende er der også mange forskelige former for religion i verdens forskellige kulturer, hvilket også er vigtigt at have in mente, når religion eller ateisme måles.

For eksempel er der i flere kulturers sprog slet ikke et ord, som direkte kan oversættes med religion. I Indien er eksempelvis begrebet dharma, som dækker meget bredere end det latinske begreb ”religio”, det nærmeste man kan komme. Og her er det oftere adfærdssiden frem for teologien, der henvises til.

At kortlægge religion i den senmoderne verden
Måske kan vi i denne sammenhæng lære noget af denne betragtning, når religion i en global verden og i senmoderne samfund måles. Det vil sige, at i stedet for primært at fokusere på trossiden, skal der også fokuseres på adfærdssiden og ikke mindst på de steder, hvor religion også kommer til udtryk. Her kan man skelne imellem eksplicit og implicit religion, hvor det sidste blandt andet kommer til udtryk i sproget .

Marianne Qvortrup Fibiger er lektor, ph.d. og skriver religionsanalysen ved religion.dk.