Buddhistmunke optræder som modeller og bartendere

De sidste års kræsen for kunderne repræsenterer en ny tid for buddhisme og religion i Japan, skriver lektor Jørn Borup

De gjorde det godt i deres farvestrålende buddhistrober på catwalken. Klapsalver og tilråb fra især det kvindelige publikum bifaldt showets relevans. Arrangementet med temaet bi-bozu (“smukke buddhistpræster”) var en succes.

Det blev for nyligt afholdt for at reklamere for næste års 1200-års jubilæum på bjerget Koya syd for Kyoto. Det var her, den kendte buddhist Kobo Daishi (også kendt som Kukai) stiftede Shingon-buddhismen og grundlagde det enorme tempelkompleks, der stadig har 120 templer, et universitet og tusinder af årligt tilbagevendende pilgrimme.

Unge, smukke buddhistpræster gør det godt i Japan. Der skrives bøger af, om og med dem. Nogle bliver stjerner i medierne og får fansider på nettet. Både teenagepiger og midaldrende kvinder lægger ikke skjul på deres fascination af en anden slags af nutidens fashionable helte.

Modeshows med buddhistpræster er ikke nyt i Japan. Det er heller ikke uvant at se buddhistpræster, også kvindelige af slagsen, optræde i tv-programmer som kyndige fagfolk eller kommentatorer til dagliglivets udfordringer. Eller som levende statister i de underholdningsprogrammer, som japanske tv-stationer svømmer i.

Buddha-bar

I Tokyo og Kyoto er der åbnet barer, hvor buddhistpræster står bag disken. Unge (men også ikke helt så unge) præster svinger sake, øl, gin og whiskey frem fra hylderne til gæsterne, der kommer for at hygge, drikke eller ligefrem høre noget om buddhisme.

På “bozu ba” (der ordret betyder “buddhistpræste-bar”) i Tokyo er drinksmenuen formet som en buddhistisk sutrabog. Her kan man vælge mere specielle drinks med navne som “Himmel” eller “Brændende helvede”.

Undervejs forretter præsterne en bøn, reciterer sutraer og slår rytmen an på de runde og velklingende buddhistklokker. En prædiken hører også med, efterfulgt af dialog med gæsterne, hvis forskellige grader af alkoholisk opstemthed former niveau og indhold.

Der er rundt omkring i landet også buddhist-cafeer, med præster, der med vanlig japansk høflighed servicerer gæsterne.

Japansk kultur er på mange måder gennemsyret af 1500 års buddhistisk historie, og både skoler, universiteter, hospitaler, hoteller og hele byer har buddhistisk ejerskab. De tusindvis af templer og hundreder af klostre i hele landet vidner om markant buddhistisk indflydelse.

(Videoen er filmet af artiklens forfatter Jørn Borup)

Bag facaden: buddhismen i krise

Men de sidste års kræsen for kunderne er ny. Den repræsenterer en ny tid for buddhisme og religion i Japan. For bag de smukke, unge præster og de gode mediehistorier gemmer der sig også en mørkere historie.

Det er nemlig med buddhismen i Japan, som med kristendommen i Danmark. Uanset, hvor meget man gerne vil tilskrive den betydning og relevans, går det ned af bakke. Sekularisering er, uanset hvordan man vil gardere sig imod begrebets relevans, en realitet.

Japanerne tror ikke så meget mere. De praktiserer heller ikke så meget mere. De tillægger ikke religion så meget betydning længere. Især unge, der flytter til storbyerne er svære at få tag i. Selv de nye religioner mister medlemmer og har svært ved at tiltrække nye.

Mange føler sig fremmedgjorte af religion, der især siden Aum-affæren i 1995 (hvor den nyreligiøse gruppe Aum Shinrikyo smed saringas i en metrostation i Tokyo) af mange simpelthen associeres med “noget farligt”.

Heller ikke buddhismen har altid et godt ry. “Mercedespræster” kalder man lidet flatterende de “levebrødspræster”, der tjener godt ved at varetage embedet på nogle af landets store og rige templer.

“Kremationsbuddhisme” kalder man den industri, som buddhismen nærmest har haft patent på, nemlig at varetage ritualer i forbindelse med død. Selv dette domæne er langsomt på vej ned, ikke mindst fordi bedemænd, der sælger ikke-religiøse pakketilbud, har gjort indhug på markedet.

Derfor unge, smukke præster!

Tusinder af templer er lukket ned. Der er mangel på unge til at overtage fædrenes præstejobs, for der er ikke meget prestige eller økonomi i at være buddhistpræst i et lille tempel på landet. Unge kvinder lokkes heller ikke længere så automatisk til udsigten om at være præstefruer langt ude i provinsen. I et land, der i forvejen har kolossale problemer med demografien (der fødes simpelthen alt for få børn), er udsigterne for religionens fremtid hverken betryggende eller overraskende.

Derfor arrangerer man populære modeshows. Derfor er der Buddha-barer. Derfor er de store buddhistiske organisationer glade for magasinerne med glittet papir og frække, skæve og varme historier om kloge, charmerende og goodlooking buddhistpræster. Buddhismen i Japan er nemlig alt for betydningsfuld til at lade sig opsluge af sekulariseringen. Men det er en hård kamp!

Du kan læse mere om religion i Japan, se billeder og finde links til videoer påjapanskreligion.dk

Jørn Boruper lektor i religionsvidenskab på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet og skriverReligionsanalysenved religion.dk.