Religionsanalysen

Analyse: Religion kan hjælpe kvindelige ofre for systematisk seksuel vold

Dennis Mukwege, en congolesisk gynækolog, aktivist og luthersk kristen, begyndte i slutningen af 1990’erne at behandle ofrene for konflikterne omkring mineraler i visse dele af Congo. Billedet er fra Det Lutherske Verdensforbunds generalforsamling 11 maj 2017 i Namibia, hvor han var hovedtaler. Foto: Det Lutherske Verdensforbund/Albin Hillert

Voldtægt og vold mod kvinder bruges systematisk som våben og magtmiddel. Religion kan spille en fundamental rolle i indsatsen mod seksuel vold mod kvinder, skriver generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen

Våben i nutidige konflikter er ikke blot lavet af metal eller gift. I en række konflikter er systematiske seksuelle overgreb et forfærdeligt og virkningsfuldt våben: Yazidiske kvinder som af ISIS sælges som sexslaver, sydsudanske nuer-kvinder der tvinges til at se mandlige familiemedlemmer henrettet og derefter voldtages af de dinka-ledede regeringsstyrker, og congolesiske kvinder voldtages ekstremt voldsomt og lemlæstende af lokale militser, som ønsker kontrol over udvindingen af områdets mineraler.

Disse former for voldtægt har mindre med ustyrlig seksuel lyst at gøre end med planlagt og systematisk vold. Der er med andre ord tale om vold mod kvinder som et våben.
 
Dennis Mukwege, en congolesisk gynækolog, aktivist og luthersk kristen, begyndte i slutningen af 1990’erne at behandle ofrene for konflikterne omkring mineraler i visse dele af Congo. Lokale militser forsøgte at få kontrol over vigtige mineområder i Kivu-provinsen i det østlige Congo. De anvendte ekstrem voldtægt af kvinder som en måde at ydmyge de lokale kvinder, ødelægge sociale fællesskaber og kontrollere områdets ressourcer af især guld.

Denne konflikt – eller række af konflikter – har gennem de seneste 20 år været grunden til, at 5 millioner menneskere er døde, fortalte Mukwege på Det Lutherske Verdensforbunds nyligt overståede generalforsamling i Namibia. Mukwege har hjulpet tusinder af kvinder med at undgå fysiske mén og har blandt andet syet ødelagte kønsdele sammen. Han har især været optaget af, hvad de underliggende udfordringer var.

Først og fremmest er det problematisk, hvordan de kvinder hjælpes, som overgrebene går ud over. Men også det problematiske syn på kvinder, som muliggør disse overgreb. Mukwege taler om instrumentaliseringen og umenneskeliggørelsen af kvinder i afrikanske samfund som en kæmpe udfordring. Dette er specielt destruktivt i Afrika, hvor kvinder udgør det økonomiske fundament for samfundet, men hvor deres samfundsmæssige rolle primært ses som reproduktiv.

Hvilken rolle spiller religion i dette? For Mukwege spiller religion en fundamental rolle i forhold til at motivere til en indsats mod vold mod kvinder: Menneskelig værdighed er en guddommelig gave såvel som en opgave, fremhævede Mukwege i sin tale. Det privilegium, som menneskelig værdighed er, har både mænd og kvinder del i – for hvis ikke kvinder har del i den menneskelige værdighed, så er det et teologisk problem!

Det handler simpelt hen om Guds frelse, ifølge Mukwege, der indebærer, at både mænd og kvinder er kaldet til at deltage i en befrielse og genoprettelse af mennesket. Konkret betyder det både at hjælpe kvinderne fysisk og psykisk, sådan som Mukweges hospital og klinikker gør det. Det er en specialiseret lægefaglig opgave.

Men hertil kommer opgaven med at være fortalere for disse kvinder i forhold til magthavere, både i konfliktområderne og i vores egen fredelige kontekst. Det har for eksempel Kirkernes Verdensråds Thursdays in Black kampagne (se faktaboks) medvirket til.

Hvis voldtægt og vold mod kvinder er et våben, som er muliggjort af et forvrænget syn på kvinder, kan religion være med til at formulere et modsvar, som fremhæver menneskets – både kvinders og mænds– værdighed, frihed og integritet.

Jonas Adelin Jørgensen
Generalsekretær i Dansk Missionsråd og ekstern lektor i teologi på Københavns Universitet