Aztekisk mytologi former det moderne Mexico

Aztekerne giver den dag i dag nationalstaten Mexico historisk dybde, kontinuitet og mytologisk autoritet, skriver ph.d.-studerende Casper Jacobsen

Da den i dag berømte − og berygtede − erobrer, Hernan Cortés, gik i land med sin delegation i den mexicanske golf i 1519, blev han og delegationen mødt af politiske repræsentanter for Tenochtitlan, hovedbyen i det aztekiske imperium.

Tenochtitlan havde med byerne Texcoco og Tlacopan indirekte kontrol over strategisk vigtige byer og provinser i et enormt område, der strakte sig fra det centrale Mexico til Guatemala.

Ved at mobilisere en række provinser i og omkring aztekernes imperium fik Cortés den afgørende militære støtte, der i august 1521 endegyldigt bragte Tenochtitlan til fald.

I dag ligger størstedelen af Tenochtitlan under den gigantiske metropol Mexico City, der blev hovedstaden i Nyspanien – det spanske koloniområde på de amerikanske kontinenter – og siden i nationalstaten Mexico.

Læs også: Menneskeofringer skaber kontakt til det guddommelige 

Med udgangspunkt i Tenochtitlan har samme sted i Mexicodalen de seneste snart 600 år altså været politisk centrum for enorme områder i tre forskellige statsdannelser. Dette er den korte forklaring på, hvorfor netop aztekisk mytologi har en så central symbolsk betydning for det moderne Mexico.

Denne betydning ses i mange sammenhænge og mest åbenlyst i landets navn og flag. Folk i Tenochtitlan refererede til deres hjemstavn som Mēxìcô, hvilket i første omgang kom til at betegne hovedstaden i Nyspanien og siden nationalstaten Mexico og dens hovedstad, Mexico City.

Landets våbenskjold, der optræder på nationalflaget, viser Tenochtitlans by-emblem, der skildrer den afsluttende scene fra aztekernes vandringsmyte; det øjeblik, hvor aztekerne ankommer til det sted, som deres skytsgud Huitzilopochtli havde indikeret, de skulle bosætte sig. Stedet, hvor aztekerne afslutter et nomadeliv, og hvorfra de opbygger deres hovedstad og imperium, der siden skulle blive til Mexico.

På mange måder kan den del af mexicansk nationalisme, der trækker på førspansk historie, beskrives som storbyorienteret. Aztekerne gives nemlig en særlig national relevans, som ikke tildeles øvrige førspanske (eller samtidige) folk, og det skyldes især aztekernes geografiske placering i moderne, politiske Mexico.

Det betyder, at aztekerne den dag i dag er den grundmasse, der giver nationalstaten historisk dybde, kontinuitet og mytologisk autoritet, som på én gang overskrider og understøtter nationen.

Læs også: Aztekisk religion

Med tanke på Mexicos enorme landområder og mange forskellige folk kan man imidlertid spørge, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre at fastholde og videreudvikle en national identitet med så hovedstadsfikseret et perspektiv.

En lille bid af svaret skal findes i, at aztekisk mytologi via sin centrale plads i den nationale selvfortælling fortsat er produktiv i og uden for Mexico City. Det vil sige, at aztekisk mytologi er en aktivt benyttet ressource i moderne historiefortælling, der er gearet til et nationalt publikum.

For dele af befolkningen, der er bosat langt fra Mexico City, fungerer aztekisk mytologi som en nøgle til at indskrive sig centralt i nationen, og i hovedstaden Mexico City udgør aztekisk mytologi omvendt en vigtig kanal til at indlemme og inkludere landets fjerntliggende egne i den nationale selvfortælling og dermed i nationen.

Aztekernes vandringsmyte, der optræder i en række kilder fra den tidlige kolonitid, er særdeles produktiv, netop fordi den finder sted i et grænseløst, mytisk landskab.

Ifølge myten forlader aztekerne i starten af 1100-tallet på foranledning af skytsguden Huitzilopochtli det mytiske oprindelsessted Aztlan, der lå nordpå på en ø i en sø, ganske som Tenochtitlan, der lå på en ø i Texcocosøen. Vandringen fra Aztlan og mod det centrale Mexico varer over 200 år, og aztekerne gør undervejs ophold 23 forskellige steder, herunder ved Coatepec, slangebjerget, hvor Huitzilopochtli blev født længe inden vandringens start.

Geografisk identifikation af disse mytiske steder har i lang tid været genstand for folkelig interesse, og mexicanske arkæologer og historikere har især forsøgt at spore Aztlan – og peget på en række forskellige steder mellem alt fra det sydvestlige USA til lige nord for Mexicodalen.

Senest, i begyndelsen af 2014, har arkæologer fra Mexicos nationalantropologiske og -historiske institut (INAH) annonceret nyheden om, at de skulle have fundet Huitzilopochtlis fødested, slangebjerget Coatepec, omkring 100 kilometer nord for Mexico City. Der er tale om et bjerg ved den lille by Chapantango i Mezquitadalen i delstaten Hidalgo, der har været genstand for arkæologiske undersøgelser siden starten af 1990'erne.

Allerede i slutningen af 1990'erne rygtedes det i akademiske kredse, at arkæologerne på stedet anså det for muligt, at de kunne have stødt på slangebjerget. På bjergets sydlige top har arkæologer fundet fundamentet til, hvad der menes at være, en tyve meter lang aztekisk pyramide under et lille kapel bygget ud af pyramidens byggemateriale, og på bjergets nordlige top er yderligere en aztekisk pyramide fundet.

Desuden har arkæologerne fundet en række stenskulpturer, blandt andet af et slangehoved, og det meldes, at to øvrige slangehoveder er blevet fjernet fra stedet af gravrøvere i midten af forrige århundrede.

Læs også: Når solen dyrkes som gud

De langstrakte udgravninger, og resultaterne heraf, fortæller os ikke kun om aztekisk historie og mytologi, men siger også noget om, at aztekisk mytologi fortsat er i brug og tilskrives enorm betydning i nutidens Mexico.

Efter arkæologerne har annonceret deres genopdagelse af Huitzilopochtlis fødested, har stedet tiltrukket sig national bevågenhed, og borgere i lokale Chapantongo har stiftet den årlige festival Monte Sagrado (helligt bjerg), der gennem en kombination af akademiske forelæsninger om Huitzilopochtlis slangebjerg og begivenheder med udgangspunkt i førspansk kultur befæster det lokale bjergs status som Huitzilopochtlis mytiske fødested.

Samtidig er en pilgrimsagtig turisme så småt ved at forme sig. Rejsende kommer nu til slangebjerget for at genoptage aztekernes gudsdyrkelse, og tilrejsende mexicanere udfører ritualer og hellige danse til ære for Huitzilopochtli, ligesom de spiller førspanske bold- og brætspil til lyden af musik fra førspanske musikinstrumenter. På denne måde spiller aztekernes vandringsmyte fortsat en synligt aktiv rolle i skabelsen af national identitet i det moderne Mexico.

Casper Jacobsen er cand.mag. og ph.d.-studerende ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Han skriver religionsanalysen ved religion.dk.