Bringer sociale medier religionerne tættere på hinanden?

Ja og nej. Facebook kan styrke ens forståelse for det anderledes, men giver også rig mulighed for at grave grøfterne dybere, vurderer vicegeneralsekretær og ph.d. Peter Fischer-Nielsen

Det var interessen i religionsdialog, der i 2007 bragte mig på Facebook. Hjemvendt fra en studietur til den engelske by Leicester med tyve unge muslimer og kristne ledte vi efter et internetbaseret værktøj til at holde samtalen og relationerne levende.

Valget faldt på Facebook, som året før var åbnet op for verdensoffentligheden, og for mange af os blev studieturen anledningen til at oprette en profil.

LÆS OGSÅ: Religion på internettet - 6 vigtige trends

Jeg vil tro, at de fleste af mine rejsefæller fra dengang fortsat er blandt mine venner på Facebook. Engang imellem popper deres opdateringer op, og jeg får mulighed for at følge lidt med i deres liv, deres synspunkter og deres interesser.

På samme måde har jeg det med en række andre bekendte med en anden religiøs baggrund end min egen. Vi blev Facebook-venner i en eller anden anledning, men kun sjældent interagerer jeg med dem.

Facebook-venner: et hvilende netværk
Hvad skal man i et religionsdialogisk perspektiv mene om sådanne venskaber? Normalt tænker vi om religionsdialog, at det gennem respektfuld og åben samtale handler om at nå til en grundig forståelse af hinandens religiøse ståsted.

LÆS OGSÅ: 97-årig: Facebook hjælper mig med at følge med i livet

Ofte vil det også være et væsentligt element i dialogen, at vi når frem til at leve sammen på fornuftig vis. Hvis det går rigtig godt, kommer vi også til diapraksis-niveauet, hvor vi kan handle sammen og stå sammen om sager, der er væsentlige for den ene eller begge parter.

Ud fra de store idealer kan mine venskaber med eksempelvis muslimer på Facebook synes overfladiske og flygtige. Omvendt er den helt dybe religionsdialog næppe realistisk for ret mange og svær at nå til selv for professionelle dialogaktører og mennesker, der grundet deres folkeregisteradresse i det daglige konfronteres med behovet.

I stedet for at betragte mine muslimske venner på Facebook som udtryk for overfladiske relationer, vælger jeg at se dem som et hvilende netværk, der kan aktiveres, hvis behovet eller anledningen opstår. Det er mennesker, som jeg har haft et positivt møde med, hvis liv jeg i et eller andet omfang følger med i, og hvor barrieren til at tage yderligere kontakt til dem derfor er lav.

Det anderledes bliver normaliseret
Facebook tjener endvidere til at menneskeliggøre og normalisere mennesker, som er anderledes end mig selv. Det kan være muslimer, men det gælder i lige så høj grad mennesker, som jeg for eksempel er politisk uenig med.

LÆS OGSÅ: Derfor er sociale medier så populære

Hvor fordomsfri jeg end kan opfatte mig selv, kan det virke beroligende at se, at disse mennesker også deler YouTube-videoer, får trafikbøder og har børn, der siger sjove ting. Og jeg må tilstå, at i forhold til mine muslimske venner, kommer jeg takket være Facebook længere ind i deres privatsfære, end jeg nogensinde var, selv da jeg var ansat i kristent-muslimsk dialogarbejde.

Netop Facebooks personlige form er en klar fordel i forhold til de gamle mødesteder online, som fandtes før begrebet sociale medier overhovedet blev opfundet. I de anonyme debatfora, som for eksempel religion.dks hedengangne læserdebat, skulle man, fordi man var skjult bag et brugernavn, ikke i samme grad stå til ansvar for sine synspunkter, som det er nødvendigt, når man med fuldt navn og profilfoto står frem på Facebook.

Nogle vil foretrække den gamle form, hvor det var sagen og ikke personerne, der var i centrum. Men netop det at det personlige element var nedtonet og til tider fraværende gjorde, at samtalen ofte kunne udvikle sig i ikke særligt konstruktive retninger.

Her kan bygges nye broer og graves gamle grøfter
Bringer de nye sociale medier som Facebook så troende af forskellige religioner tættere på hinanden? Ja og nej. Som alle andre kommunikationskanaler kan også de sociale medier både bygge broer og grave grøfter.

Hvis man i forvejen er i positiv kontakt med mennesker, der har en anden tro end en selv, kan Facebook være med til at bevare eller styrke disse relationer og ens forståelse for det anderledes.

LÆS OGSÅ: Kirken på Facebook: Langt mellem succeshistorierne

Har man omvendt ingen interesse i at relatere til anderledes troende, giver Facebook også rig mulighed for at grave grøfterne dybere. Ved udelukkende at knytte kontakt til ligesindede kan man bygge et solidt netværk omkring sig, hvis medlemmer dagligt kan bekræfte ens synspunkter og forestillinger og reducere ens behov for at se tingene i andre perspektiver.

De sociale digitale muligheder er derfor ingen tryllestav i forhold til at lykkes med religionsdialogen.

Peter Fischer-Nielsen er vicegeneralsekretær i Mission Afrika, cand.mag., ph.d. og skriver religionsanalysen ved religion.dk.