Religionsanalysen

Tyske kirker udsender erklæring om flygtninge

Udtalelsen diskuterer de europæiske samfunds eget ansvar i forhold til klimaforandringer, krige, forfølgelser og skrøbelige stater og argumenterer for, at der er et medansvar i form af handelsbarrierer, våbensalg og miljøbelastning, skriver generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen. Foto: Leif Tuxen

Den 10. september udsendte de evangeliske kirker i Tyskland en fælles erklæring om den europæiske flygtningekrise. Grundlæggende behandler erklæringen spørgsmålet: Hvordan gør vi den enkelte flygtning ret, skriver generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen

Den tyske avis Der Spiegel bragte den 29. august en cover-historie med to titler: ’Helles Deutschland’ und ’Dunkles Deutschland’ (på dansk: ’Det lyse Tyskland’ og ’Det mørke Tyskland’).

Det lyse Tyskland ledsages af et billede af tyskere, der med balloner og bannere modtager flygtninge i en lille by i Saxen.

Det mørke Tyskland illustreres af et billede af et brændende flygtningecenter. Pointen i historien er, at tyskerne i disse uger og måneder selv står med ansvaret for at forme deres fremtid i mødet med den store strøm af flygtninge, der er ankommet til Tyskland. 

Baggrunden er den enorme strøm af flygtninge, som er ankommet til Europa og til Tyskland i særdeleshed. Tyske myndigheder forventer, at der vil ankomme omkring 800.000 migranter og flygtninge alene i år.

Mange krydser Middelhavet under fortvivlende forhold. Tusinder modtages dagligt i Grækenland og Italien. Flygtningestrømmen har i år nået det højeste antal siden 1992, hvor 438.000 personer fra det tidligere Jugoslavien ansøgte om asyl i Tyskland.

På et tidspunkt, hvor europæiske såvel som vores nationale politikere tøver og lurepasser, og hvor der ikke er nogen funktionel politik på flygtningeområdet, er det interessant at bemærke, hvilken vejledning de tyske protestantiske kirker giver.

Den 10. september udsendte de evangeliske kirker i Tyskland en fælles erklæring om den europæiske flygtningekrise. Erklæringen er underskrevet af 20 ledende biskopper og præster, og den kan ses som udtryk for den fælles forståelse, der præger tyske kirker.

Tysklands egen historie og egne erfaringer i forhold til at være flygtning og have behov for hjælp spiller en vigtig rolle i udtalelsen. Men ifølge erklæringen er de to årsager til, at kirkerne skal engagere sig, dels den humanitære grund og dels den eksplicitte kristne grund, at Gud elsker og har omsorg for alle skabninger.

Omdrejningspunktet for overvejelserne er mennesket: det enkelte menneske, der er på flugt. Det grundlæggende spørgsmål i udtalelsen er derfor: Hvordan gør vi den enkelte flygtning ret?

Udtalelsen fremholder tre vigtige områder: Dels har vi en pligt til at redde de enkelte flygtninge fra farer. Dels har vi en pligt til at forhindre skruppelløse menneskesmuglere i at udsætte flygtninge for farer. Dels har vi pligt til at modarbejde alle former for fremmedfjendtlighed, racisme og had, såvel som forsøg på at gøre sådanne holdninger accepterede.

Udtalelsen diskuterer de europæiske samfunds eget ansvar i forhold til klimaforandringer, krige, forfølgelser og skrøbelige stater og argumenterer for, at der er et medansvar i form af handelsbarrierer, våbensalg og miljøbelastning. Kirkerne har derfor også et ansvar på den længere bane i form af et opgør med disse uretfærdigheder.

Modtagelsen af de jugoslaviske flygtninge engagerede en gruppe af aktivistiske, tyske borgere. Men den nye flygtningestrøm af især syriske og eritreiske flygtninge har engageret mange flere og meget bredere.

Fordi kirken er en del af civilsamfundet, så har kirkerne ansvar for en inkluderende kultur og integration af de enkelte flygtninge. Sociale medier spiller en stor rolle i forhold til modtagelsen af flygtninge, indsamlingen af tøj, madrasser, skoletasker og mad.

Der venter et stort arbejde og et stort pres. Et stort arbejde for integration fra de mange tyskere, der involverer sig, og et stort pres på de mest udsatte – flygtningen – som mange steder må leve uønsket og hadet, som en levende provokation af lokalbefolkningen.

Det er tyskerne selv, som står med ansvaret for at forme deres fremtid i modtagelsen af flygtningene, som Der Spiegel fremhæver det, og netop derfor er de tyske kirkers vejledning nødvendig og vigtig.

Jonas Adelin Jørgensen er cand.teol.ph.d., generalsekretær i Dansk Missionsråd og skriver religionsanalysen ved religion.dk.