En verden uden islam?

Kulturkampen mod islam skygger for en række andre faktorer, som i langt højere grad er med til at præge det danske samfunds udvikling, mener Mogens Mogensen Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Konflikten mellem Vesten og Mellemøsten skyldes ikke primært islam, skriver interreligiøs konsulent Mogens Mogensen i Religionsanalysen

Religion fylder rigtig meget i den politiske debat i Danmark i dag. En række politikere og andre meningsdannere argumenterer for, at Danmark eller dansk kultur er truet af islam i en sådan grad, at kampen mod islam må betragtes som en frihedskamp på linje med kampen mod tyskerne under besættelsen.

Denne kulturkamp mod islam, som har fået en så dominerende plads, skygger imidlertid for en række andre faktorer, som i langt højere grad er med til at præge det danske samfunds udvikling.

Det er ikke kun islams skyld
Religion fylder imidlertid også meget i international politik i dag. Forleden stødte jeg på en bog med den provokerende titel, A World without Islam (2010).

Min første tanke var, at forfatteren sikkert havde den opfattelse, at de største internationale politiske konflikter i dag ville ophøre, hvis islam forsvandt fra jordens overflade. Men sådan forholdt det sig langt fra.

Graham E. Fuller, som er tidligere formand for CIAs National Intelligence Council, argumenterer overbevisende for, at selvom der aldrig havde været nogen islam i Mellemøsten, så ville forholdet mellem Vesten og Mellemøsten alligevel have været meget lig det, som vi oplever i dag.

Spændingerne mellem Mellemøsten og Vesten går længere tilbage end til islams oprindelse, og relationerne mellem Mellemøsten og Vesten er påvirket af en række faktorer såsom økonomiske interesser, geopolitiske interesser, magtkampe mellem regionale imperier, etniske og nationale konflikter, som har meget lidt eller slet intet med islam at gøre.

Selv hvis islam ikke havde overtaget magten i Mellemøsten, ville der med stor sandsynlighed stadig have været alvorlige spændinger mellem Mellemøsten og Vesten, men i stedet formuleret religiøst som en konflikt mellem vestens romersk-katolske kristendom og østens ortodokse kristendom.

Der er den dag i dag antivestlige følelser i den ortodokse kirke, som kan minde om visse muslimske holdninger til vesten. Til grund for både de ortodokse kristnes og muslimernes antivestlige holdninger ligger sandsynligvis den samme geopolitisk begrundede reaktion mod Vestens indflydelse og indblanding.

Terrorisme er de svages våben
I de senere år har man været tilbøjelige til at se det palæstinensiske problem i lyset af konflikten mellem Islam og vesten. Men islam har dybest set intet som helst med oprindelsen til denne konflikt at gøre, selvom konflikten nu har fået religiøse overtoner.

Det er imidlertid tankevækkende at blive mindet om, at den palæstinensiske bevægelse har gennemgået tre distinkte ideologiske faser - en arabisk-nationalistisk fase, en marxistisk-leninistisk fase og nu senest en islamistisk fase og at målet i alle faserne har været det samme, nemlig en uafhængig palæstinensisk stat.

Terrorisme ses i dag oftest som et islamisk problem, og det er da også rigtigt, at muslimske selvmordsbombere forsøger at legitimere deres ugerninger med henvisning til islam.

Men historien viser, at terrorisme altid har været de svages våben, uanset om de svage var hinduer, buddhister, muslimer, kommunister, tyrkere, tamiler, irere eller baskere.

Den islamiske terrorisme har ikke sin rod primært i islam, men i en række geopolitiske og sociale forhold, som påvirker muslimer og får nogle af dem til at gribe til de svages våben, terrorisme.

International politik handler ikke kun om islam
Det er i visse kredse blevet mere og mere gængs at anvende islam som årsagsforklaring til en række fænomener i international politik. Ved at henvise til islam er det muligt at reducere international politik til en polariseret kamp mellem vesten og vestlige værdier og så den muslimske verden med dens islamiske værdier.

Fuller har imidlertid på overbevisende måde demonstreret, at konflikten mellem Vesten og Mellemøsten ikke drejer sig om religion, men at religion bliver brugt til at forklare en konflikt, som dybest set handler om helt andre og ofte geopolitiske spørgsmål.

Problemet er her, at religion på denne måde kommer til at skygge for en forståelse af de langt vigtigere faktorer i international politik.

Mogens S. Mogensen

Ph.d. og interreligiøs konsulent