Modvilje og chikane mod muslimer i Indien, Sri Lanka og Myanmar

Historiske spændinger og den negative globale italesættelse af islam har ført til chikane og øget modvilje mod muslimer blandt hinduistiske og buddhistiske nationalister visse steder i det sydlige Asien, vurderer lektor Marianne Qvortrup Fibiger

Hinduistiske og buddhistiske nationalister har mange fællestræk. Et af dem synes inden for de senere år at være en øget modvilje mod muslimer. En udviklingstendens, som historisk flugter meget godt med globaliseringen og den i medierne øgede kobling af islam og fundamentalisme.

Muslimer bliver diskrimineret og forfulgt 

Ifølge statistikker (i blandet andet India Today) bliver tre muslimer chikaneret, hver gang en hindu bliver det i Indien. I Myanmar går buddhistiske munke på gaderne og agiterer for en lovgivningsændring, der forbyder buddhistiske kvinder at konvertere ved ægteskab med en muslim.

I Sri Lanka protesterer den buddhistiske nationalistbevægelse Budo Bala Sena mod et såkaldt halal-certifikat, som regeringen har godkendt. Et certifikat, som den muslimske minoritet i Sri Lanka ønskede certificeret, så de i butikkerne kunne skilte med, at her blev der kun produceret og solgt halal-produkter.

”Muslimerne prøver på denne måde, at påtvinge os deres ritualistiske fødevareprodukter i vores land. Det næste bliver sharia-lov,” udtalte en talsmand fra Budo Bala Sena.

Disse hændelser stammer alle fra de sidste fem år, og det bliver tydeligere og tydeligere, hvordan almindelige muslimer i såvel Indien, Myanmar og Sri Lanka i større og større omfang bliver udsat for kritik af deres levevis og må leve med antitolerance på grund af deres religiøse tilhørsforhold.

Historisk baggrund for den øgede intolerance

Ser man tilbage i historien, så har der været mange spændinger mellem henholdsvis muslimer og hinduer i Indien. I Indiens middelalder levede mange nordindere i en næsten tusindårig periode under muslimsk overherredømme med vekslende tolerancepolitik.

I Myanmar var landet i en kortere periode i 1200-tallet også under muslimsk overherredømme. Og i Sri Lanka deltog de tamilske muslimer under den Srilanske Borgerkrig fra 1983-2009, sammen med henholdsvis de tamilske hinduer og katolikker i kampen for et selvstændigt Tamil Eelam mod de overvejende buddhistiske singhalesere.

I alle tre lande har disse spændinger dannet basis for en historisk begrundelse eller legitimering af den øgede intolerance mod de muslimske mindretal, som der er at spore i dag.

At spændingerne fortsat eksisterer i dag, kan vi eksempelvis se på den voldsomme konflikt i Myanmar i juni 2012 mellem det buddhistiske flertal og det muslimske rohingya-folk i den sydvestlige Rakhine-stat. Konflikten blussede op igen i marts 2013 og bredte sig til andre dele af landet. Flere hundrede mennesker mistede livet, flest muslimer, og flere end 100.000 blev jaget på flugt.

Den globale italesættelse af islam er en trussel 

Historiske hændelser har uden tvivl haft legitimerende betydning for mange af de nutidige konflikter i de tre lande, men en lige så stærk faktor er den globale italesættelse af islam som en antidemokratisk og kvindeundertrykkende religion, der bliver koblet sammen med Islamisk Stats terror, fundamentalisme og radikalisering.

Dette har haft en afsmittende effekt på, hvordan den almindelige muslim opfattes, også i lande med henholdsvis buddhistisk og hinduistisk majoritet. Det kommer tydeligst til udtryk blandt de buddhistiske og hinduistiske nationalistiske grupper, som nu ser islam som deres hovedfjende nummer et i deres ønske om en ”renset” og ideel nation.

Guldalderretorik 

Et fællestræk hos såvel de buddhistiske som de hinduistiske nationalistgrupper er en guldalderretorik, hvor der refereres til en tidligere tids idealtilstand, som man ønsker landet skal vende tilbage til. En tilstand før enhver form for kristen, muslimsk og sekulær indflydelse.

Dette har længe været et ønske, men hvad der adskiller deres nuværende retorik med den tidligere, er den øgede kritik af islam, som de ud fra en religionssociologisk synsvinkel egentlig deler mange lighedstræk med.

Marianne Qvortrup Fibiger er lektor, ph.d. og skriver religionsanalysen ved religion.dk.