Er islam særligt følsom for religionskritik?

Der har desværre også i den kristne tradition været et potentiale for udvikling af en følsomhed over for religionskritik og for voldelige reaktioner på for eksempel blasfemi, skriver interreligiøs konsulent Mogens Mogensen Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Islamkritisk film har bragt Mellemøsten i oprør. Men når muslimer i forskellige samfund reagerer forskelligt på de samme provokationer, kunne det tyde på, at samfundsmæssige forhold også spiller ind, skriver interreligiøs konsulent Mogens Mogensen

Reaktionerne flere steder i Mellemøsten på den amerikanske film Innocence of Muslims har været så voldsomme og voldelige, nogle kommentatorer er begyndt at tale om en ny Muhammed-krise.

Hvorfor reagerer muslimer så voldsomt på latterliggørelse af deres profet? Er der indlejret i islam en særlig følsomhed for religionskritik?

LÆS OGSÅ: Kampen om den muslimske identitet

Det ville være så enkelt, hvis man kunne konstatere, at alle muslimer overalt reagerer og til alle tider har reageret voldsomt og voldeligt på latterliggørelse af deres profet og deres religion. At der for tiden er muslimer i Egypten og flere andre mellemøstlige lande, som reagerer på denne måde, kan man forvisse sig om ved at åbne for TV-Avisen.

Latterliggørelse møder ikke altid reaktioner

Men det er altså værd at bemærke, at det langt fra er overalt i den muslimske verden, at der for tiden kommer til voldelige reaktioner. I Danmark har holdningen hos de toneangivende muslimske ledere været, at filmens provokation skal mødes med tavshed.

Dertil kommer, at der er mange eksempler på latterliggørelse af Muhammed og islam, som ikke er blevet mødt med samme voldsomme reaktioner.

Meget tyder altså på, at mange andre faktorer er medbestemmende for reaktionen på latterliggørelse end en universel islamisk følsomhed over for religionskritik.

Flere islamistiske regimer ønsker ikke uro

Under Muhammed-krisen i 2006 var der diktatorer i muslimske lande, som så en interesse i at dirigere befolkningens vrede væk fra sig selv og over på Jyllands-Posten og Danmark.

Efter det arabiske forår er det tilsyneladende ikke i de nye islamistiske regimers interesse, at de amerikanske ambassader angribes, da disse regimer ikke ønsker at fremstå som ekstremistiske og også gerne - af økonomiske grunde - vil bevare et godt forhold til USA.

Vold er i modstrid med god islamisk opførsel

Derimod er der ekstreme muslimske grupper som for eksempel salafister, som ser en interesse i voldelige reaktioner mod amerikanske ambassader og lignende for at forsøge at presse de ny islamistiske regimer over i en mere konservativ retning.

LÆS OGSÅ: Det er kun naturligt, at muslimer ønsker at demonstrere

Dertil kommer, at det kun er de mest ekstreme muslimske ledere, som vil forsvare de voldeligheder, som i disse dage foregår i Mellemøsten, mens de fleste samtidig med at de stærkt fordømmer filmens latterliggørelse af profeten - vil opfatte den voldelige adfærd som værende i modstrid med god islamisk opførsel.

Islams følsomhed udnyttes af bestemte grupper
Der er imidlertid ikke nogen tvivl om, at der er en særlig følsomhed over for religionskritik i islam, og den udgør et potentiale, som kan aktiveres og udnyttes af grupper med deres egne dagsordener.

Egentlig er der ikke hverken i Koranen eller i Hadith passager, som taler om blasfemi, men ikke desto mindre har islamiske jurister fra de første islamiske århundreder gjort blasfemi til en del af sharia (islamisk lov), og straffen for blasfemi kan variere fra bødestraf og fængsel til pisk og henrettelse.

Når islamisk lov ser så strengt på for eksempel blasfemi, så kan det naturligvis forlede nogle ekstremistiske muslimer til at tage sagen i egen hånd og påtage sig at straffe de formastelige.

Vi har også haft dødssstraf for blasfemi
Strenge straffe for blasfemi er dog ikke noget helt enestående islamisk fænomen. Vi skal ikke mange hundrede år tilbage i tiden, før der også i kristne lande i Europa var dødsstraf for blasfemi. Desværre er der også eksempler fra kirkehistorien på, at jøder er blevet udsat for voldelig overgreb på grund af anklager om blasfemi og forhånelse af kristne symboler.

Der har altså desværre også i den kristne tradition været et potentiale for udvikling af en følsomhed over for religionskritik og for voldelige reaktioner på for eksempel blasfemi. Og noget tilsvarende kan man finde i en række andre religioner.

LÆS OGSÅ: Danske muslimer: Mød film med tavshed

Samfundsmæssige forhold spiller ind

Naturligvis er der afgørende forskelle mellem kristendom og islam, som også har stor betydning for holdningen til blasfemi blandt andet fordi Jesus jo blev henrettet på grund af en beskyldning om blasfemi - og religionskritik.

Alligevel må man rejse spørgsmålet, om de forskellige religioners konkrete reaktioner på latterliggørelse og kritik ikke også hænger sammen med det den type samfund, som religionerne optræder i.

Når muslimer i forskellige samfund reagerer forskelligt på de samme provokationer, så kunne det tyde på, at samfundsmæssige forhold også spiller ind.

Dette perspektiv kan give håb om, at muslimer og kristne vil kunne leve sammen i globaliserede samfund uden voldelige reaktioner på den kritik og latterliggørelse af religion, som det er urealistisk at forvente nogensinde helt vil ophøre.

Mogens Mogensen er interreligiøs konsulent og skriver religionsanalysen på religion.dk.