Religionsanalysen

Er kristen mission uetisk?

Hvis vi skulle svare på spørgsmålet ud fra den historiske og sociale virkning, som kristen mission typisk har haft på samfund og kulturer rundt om i verden, ser vi, at protestantisk mission historisk har bidraget til ligestilling, religionsfrihed, ikke-voldelige sociale bevægelser, uddannelse for masserne, forbedret sundhedsvæsen og den folkelige evne til at organisere sig, skriver generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen.

Det er muligt at finde eksempler på kristen mission, der er brutal og ødelæggende, ligesom det er muligt at finde modeksempler, hvor kristen mission er kulturbevarende og udviklende, skriver generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen

I artiklen ”Den kristne mission er religiøs imperialisme” (Politiken 9. januar 2015) skriver Jens-André Herbener, at kristen missionsvirksomhed i mange tilfælde har været ”overordentlig brutal og ødelæggende”, og som historiske eksempler nævnes den spanske invasion af Sydamerika, missionsskoler blandt nordamerikanske indianske børn, hvor overgreb og vold mod den indfødte befolkning var udbredt i begge tilfælde, og erstatning af jæger-samler kultur med agerdyrkning og industrialisering med efterfølgende økologiske kriser. Kristen mission er derfor en etisk betænkelig affære, en art åndelig vold, argumenterer han.
 
Herbener rejser flere vigtige spørgsmål. Ligesom kristendom er kristen mission – det vil sige udbredelsen og kommunikationen af kristendommen – et historisk stort og komplekst fænomen, som vi kender til fra oplysningstiden og fremefter og gennem tusinder af missionærers virke. I parentes bemærket har flertallet af disse missionærer selv været indfødte og derfor ikke imperialister.

Det er muligt at finde eksempler på kristen mission, der er brutal og ødelæggende, ligesom det er muligt at finde modeksempler, hvor kristen mission er kulturbevarende og udviklende.

Læs også: Folkekirken støtter dialog – ikke mission 

Selv har jeg aldrig mødt nogen kristen missionær, der mente, at de tre eksempler, som Herbener nævner, er typiske eksempler på, hvad god og vellykket kristen mission er. Tværtimod!

De vigtige spørgsmål, som Herbeners artikel kan være med til at rejse, er derfor: Hvilke forandringer medfører kristen mission typisk? I lyset af disse typiske forandringer, hvordan skal vi så etisk vurdere kristen mission?
 
En videnskabelig måde at svare på det første af disse to vigtige spørgsmål er gennem en historisk og sociologisk undersøgelse af kristen mission. Mange forskere har undersøgt dette. Blandt dem kunne nævnes sociologen Robert Woodberry, antropologen Elizabeth Brusco og afrikanisten og udviklingsforskeren Gerrie ter Haar.

Læs også: Mission, dialog og modsigelse 

De undersøgte, hvordan protestantiske missionsorganisationer har været katalysatorer for social udvikling, ligestilling for kvinder, religionsfrihed, masseuddannelse, massemedier (bog- og avistrykning), dannelse af frie organisationer og koloniale reformer.

Statistisk set er protestantisk mission en fundamental grund til demokratiske styreformer i Afrika, Asien, Latinamerika og Oceanien, hævder Woodberry (”The Missionary Roots of Liberal Democracy”, American Political Science Review, Vol. 106/2012).

Attraktionen i forhold til Pinsekirker i Sydamerika er sociale og økonomiske forbedringer for kvinder gennem opgøret med machismo-kulturen, konkluderer Brusco (The Reformation of Machismo, Texas University Press 1994).

Trosbaseret aktivisme og sociale forandringer hænger tæt sammen i en vestafrikansk virkelighed, dokumenterer Haar (Religion and Development, Hurst Publishers, 2011)
 
Disse forskeres resultater hjælper os til at svare på det andet spørgsmål om, hvordan vi etisk skal vurdere kristen mission. Hvis vi skulle svare på spørgsmålet ud fra den historiske og sociale virkning, som kristen mission typisk har haft på samfund og kulturer rundt om i verden, ser vi, at protestantisk mission historisk har bidraget til ligestilling, religionsfrihed, ikke-voldelige sociale bevægelser, uddannelse for masserne, forbedret sundhedsvæsen og den folkelige evne til at organisere sig.

Læs også: Hvad mente Kierkegaard om mission? 

Disse virkninger peger for mig ikke på en vurdering af kristen mission som brutal og ødelæggende religiøs imperialisme, men udgør tværtimod vigtige byggesten i vores moderne liberale demokrati.

Med dette mener jeg ikke, der er lighedstegn mellem protestantisk kristen mission og moderne liberale og demokratiske samfund. Det er altid muligt at finde modeksempler. Men det, jeg argumenterer for, er, at det typiske historiske bidrag fra kristen mission til de samfund, som den har været udbredt i, samtidigt er de træk, som vi ser som karakteristiske for vestligt liberalt demokrati.

Den effekt betragter jeg ikke som noget etisk betænkeligt, men som noget godt og vellykket, som er en vigtig nøgle til at forstå kristendommens nutidige globale succes.

Jonas Adelin Jørgensen er cand.teol.ph.d., generalsekretær i Dansk Missionsråd og skriver religionsanalysen ved religion.dk