"Grundtvig ønskede en fri statskirke for alle religiøse grupper"
Grundtvigs tanke var, at alle samfundets religiøse grupper skulle inkluderes som frie menigheder i statskirkens fællesskab. Derved kunne man undgå, at befolkningen blev splittet mellem religiøse sekter ude i samfundet, skriver postdoc i statskundskab Hans Dabelsteen
Gennem tiden er folkekirken enten blevet fejret eller kritiseret for at være grundtvigiansk eller ikke grundtvigiansk nok.
Jeg vil ikke her forfalde til den sejlivrede tradition, der startede endda før Grundtvig selv døde, med at tale om, hvad Grundtvig ville have ment om et givet emne. Om dét skulle han skulle i øvrigt selv have sagt: "Gudskelov, at jeg ikke er grundtvigianer!" Dog kan vi måske bruge Grundtvigs egne tanker om forholdet mellem religion og stat til at sætte vores nuværende diskussioner i perspektiv.
Læser man de kirkepolitiske skrifter fra Grundtvigs hånd i 1830’erne, altså tiden op til Grundlovens vedtagelse, tegner der sig et interessant billede af, hvordan han i denne periode forestillede sig, at forholdet mellem kirke og stat burde være.
Grundtvig anså sin samtid for at være i en stor åndelig krise på grund af en formørket og rationalistisk statskirke. Statskirkepræsternes tvang og dogmatiske disciplinering havde efterladt ”den grueligste Ligegyldighed for al Religion hos Folket”.
I en tid med stigende krav om frihedsrettigheder var den gamle statskirke derfor i alvorlig fare for at gå i stykker, og Grundtvig frygtede, at resultatet ville være en splittelse af befolkningen i sekter.
Han mente, at statskirkens præstestand føjede spot til skade ved at misbruge tidens slagord om religions- og samvittighedsfrihed for egen vindings skyld. De ønskede kun frihed til deres egne ”sande” religion og brugte slagordene som ”Skalke-Skjul for Præste-Had” mod andre religiøse grupper samt ”Herske-Syge” mod sine egne.
Løsningen var for Grundtvig at indføre reel religionsfrihed. Men at opnå dette gennem fuld adskillelse af trossamfund og stat som i Nordamerika ville fungere lige så dårligt i Danmark som den engelske model, hvor man have tildelt religionsfrihed til andre trosamfund på linje med den anglikanske statskirke.
I stedet pegede han på en tredje religionsmodel: Den ”frie Stats-Kirke”, som skulle udgøre en neutral juridisk ramme. Den skulle inkludere ”alle de religiøse Anskuelser hos Folket, som kan forliges med Borgerlig Orden og gode Sæder”.
Religionsfriheden skulle sikres ved, at staten godkendte præstestillingen og præsternes akademiske uddannelse, men at de forskellige grupper kunne vælge sin egen præst og derved selv bestemme gudstjenestens form og indhold.
Han forestillede sig faktisk, at det evangelisk-lutherske trossamfund i statskirken skulle have selskab med så forskellige anskuelser som calvinister, katolikker, jøder og kvækere. Af denne grund kaldte han ikke den frie statskirke for kristen, men konfessionsløs og en helt igennem verdslig indretning.
Denne religiøse tolerance var dog næppe tænkt for det multikulturelle samfunds skyld. Grundtvigs egentlige mål i disse religionspolitiske skrifter var at styrke den folkelige og kulturelle kristendom, hvad han kaldte for ”Fædrene-Troen”. Derved fremmede man folkedannelsen, altså vækkelsen af danskhed.
Alligevel kan det for os i dag være tankevækkende, at midlet til at få ”Fædrene-Troen” til at blomstre og følge med samfundsudviklingen ifølge Grundtvig kun kunne opnås ved at sætte alle religiøse anskuelser fri inden for samme statskirke.
Som en konsekvens af Grundtvigs opfattelse af religionsfrihed fandt han det hyklerisk, at ”den høie Kirke” og visse politikere ikke ville dele friheden med andre religiøse grupper i samfundet. Grundtvig spurgte retorisk: Hvordan kan politikere tale om, at ”Fienden er i Landet, fordi en lille Sect giør i det Mindre samme Krav paa Samvittigheds-Frihed, som Protestanterne ved Reformationen gjorde i det Større”?
Kilder: Den Danske Stats-kirke upartisk betragtet (1834) og Tale til Folkeraadet om Dansk Kirkefrihed (1839). Se også kirkehistoriker og ph.d. Jens Rasmussens bog Religionstolerance og religionsfrihed fra Syddansk Universitetsforlag (2009).
Hans Bruun Dabelsteen
Postdoc i statskundskab