Havde Jesus en kone?

den Jesus, som var gift og som prædikede en gnostisk form for sjælelære, er ikke den historiske Jesus, men Kings moderne nordamerikanske rekonstruktion af Jesus, vurderer teolog og ph.d. Jonas Adelin Jørgensen. Foto: Arkivfoto

Harvard-professor Karen King overvejer, om Jesus var gift. Enhver tid og enhver kultur har en tendens til at projicere sine idealer over på Jesus, påpeger generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen

Dan Brown, din telefon ringer!

Nogenlunde sådan tænkte jeg, da jeg læste overskrifterne for et par uger siden. Normalt er koptiske studier ikke noget, der skaber de store overskrifter. Det er vel mere rigtigt at sige, at der virkeligt er tale om en eksklusiv lille klub af forskere.

Men ved et nyligt møde i Rom også det fik mig til at tænke på Dan Brown skabte professor på Harvard Divinity School, Karen King, overskrifter med et papyrusfragment, hvor ordlyden antydede at den historiske Jesus skulle have været gift.

Ifølge pressemeddelelsen, som blev udsendt samtidigt med at konferencen fandt sted, havde King fået papyrusfragmentet til gennemsyn af ejeren.

I første omgang havde hun afvist det som et falskneri, men efter at have fået forskellige eksperters vurdering af ægtheden at der virkeligt var tale om et ægyptisk fragment fra det 4. århundrede havde King givet sig til at arbejde med det, og kunne nu præsentere sin fortolkning af fragmentet.

Teksten er beskadiget

Fragmentet er på størrelse med et visitkort, og indeholder en række afbrudte tekstlinjer, i alt 33 ord i 14 linjer. Det sprog som fragmentet er skrevet på, koptisk, er et semitisk sprog, forbundet med ægyptisk, hebræisk og aramæisk. Sproget bruges stadig som det liturgiske sprog i den koptiske kirke.

I én af linjerne nævnes det, at Jesus sagde til dem: Min kone, hvorefter resten af sætningen mangler, og i en anden er der en mulig reference i sætningen Jeg for min del forbliver hos hende. Teksten er beskadiget, og sætningerne ikke komplette. Ifølge King er teksten en koptisk oversættelse af en tidligere græsk tekst.

Dokumentet beviser ikke noget

Er det overhovedet vigtigt, om Jesus var eller ikke var gift? Hvor vidt det er vigtigt, afhænger af ens kristologi. Den kristne teologiske forståelse af Jesus kredser om inkarnation af Ordet, der ved skabelsen var aktivt, og som på et bestemt tidspunkt levede, døde og opstod i en afkrog af det romerske imperium.

Kan vi få en ny historisk viden, som sætter spørgsmålstegn ved denne fortolkning? Det mener King.

King udtaler, at dokumentet er revolutionerende, fordi kristne traditionelt har fastholdt, at Jesus ikke var gift, selv om der ifølge King ikke er håndfaste beviser for dette. Beviser dokumentet så, at Jesus havde en kone? Nej, retfærdigvis hæver King ikke dette. For hvad dokumentet viser er derimod, at der i det 4. århundrede var personer eller grupper af gnostikere som hævdede, at Jesus havde en kone.

Som historisk bevis for, at Jesus havde en kone ville det svare til, at der i dag blev fundet et fragment af en engelsk avis fra 1930erne, der med henvisning til en artikel i et polsk dagblad fra 1830erne hævder, at Christian den 4. havde en affære med Charles II dronning Catharine i 1630erne. Som historisk dokument beviser fragmentet derfor intet.

Hvorfor er King så interesseret i det?

Den tradition, som fragmentet stammer fra, er med stor sandsynlighed en af de gnostiske former for kristendom, som i de første århundreder af kristendommens historie var en af de store udfordringer for den ortodokse-katolske kirke. Med fundene af Nag Hammidi skrifterne i 1940erne har vi adgang til en lang række skrifter fra denne tradition, dels påvirket af kristendommen, dels af forskellige hellenistiske mysteriereligioner og nyplatoniske spekulationer.

Thomasevangeliet er det måske mest kendte bidrag fra denne tradition, og fundet af skrifterne har hjulpet os enormt med at forstå hvad det var for en religiøs kontekst, som det, der blev den ortodokse-katolske kristendommen, definerede sig selv i forhold til. Det er i sig selv en meget spændende udvikling, historisk såvel som teologisk. Alle teksterne er udgivet og findes i flere gratis versioner på nettet.

Gnosticismen havde pessimistisk syn på kroppen

For kirkefædrene var det et grundlæggende spørgsmål at afklare, hvor vidt kristendommen var en form for gnosis hemmelig indsigt eller om det var noget andet. I løbet af det andet og tredje århundrede stod kontrasten mellem gnosticisme og kristendom tydeligt frem: Hvor gnosticismen havde et pessimistisk syn på materialitet krop og seksualitet så kristendommen menneskets biologiske liv som Gudskabt.

Hvor gnosticismen havde en rigt udfoldet sjælelære og sigtede på sjælens frelse ved befrielse fra kroppens fængsel, så bekendte kristendommen en frelse som involverede legemets opstandelse.

Og så er der jo Maria Magdalene

Nu tilbage til King: Min fortolkning af Kings dagsorden er, at hun ønsker at kritisere det, som blev den ortodokse-katolske kristendom. Den er ifølge King mandsdomineret og kvindeundertrykkende. Den gnostiske og ifølge King mere inklusive og kvindevenlige form for kristen religion tabte i historien.

En anden kendt fortolker af gnostisk kristendom, Elaine Pagles, har fremført et lignende synspunkt, nemlig at ortodoks-katolsk kristendom ved udrensningen af gnosticismen blev phallokratisk, og har også skrevet bøger om emnet sammen med King i form af en fortolkning til Judasevangeliet, et af de andre gnostiske skrifter. Og så er der jo også den gamle historie om Jesus og Maria Magdalena, ikke sandt, Dan Brown?

Intet tyder på, at Jesus var gift

Var den historiske Jesus så gift? Det får vi ganske rigtigt ikke noget at vide om i de nytestamentlige skrifter. Eller rettere sagt: Der er intet der tyder på, at han skulle have været det. Men hvad mere er, så er det billede af Jesus vi ser, svært foreneligt med ægteskab og børneopdragelse.

En omvandrende prædikant, på Galilæas støvede veje, i gang med at helbrede syge, undervise om Gudsriget og uddrive dæmoner, på vandring mod Jerusalem, mod lidelse og død. Ægteskab og familieliv passer dårligt ind i denne beskrivelse.

Alle tider fortolker Jesus efter deres idealer

Snarere ser vi i de gnostiske skrifter fra det 4. århundrede et træk, som vi også genfinder i alle senere tiders teologi om Jesus den såkaldte kristologi. Enhver tid og enhver kultur har en tendens til at projicere sine idealer over på Jesus: revolutionær partisan, åndelig mester, borgerlig tysk intellektuel, omvandrende kynisk filosof.

Som allerede Albert Schweitzer viste i sin klassiske bog om jagten på den historiske Jesus i tysk teologi, så ser vi ikke den historiske Jesus men et spejlbillede af skiftende tiders skiftende idealer.

På samme måde med King: den Jesus, som var gift og som prædikede en gnostisk form for sjælelære, er ikke den historiske Jesus, men Kings moderne nordamerikanske rekonstruktion af Jesus.

Jonas Adelin Jørgensen er generalsekretær i Dansk Missionsråd og skriver Religionsanalysen ved religion.dk.