Hvad er europæiske værdier?

Øst- og Vesteuropa har forskellige syn på religion, minoriteter og social-etiske spørgsmål. Det kommende valg til Europa-Parlamentet bliver derfor spændende at følge, vurderer generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen   

Om to måneder finder Europaparlamentsvalget sted, og fra Danmark skal der vælges 13 medlemmer til parlamentet. Et af de tilbagevendende og vigtige spørgsmål i forbindelse med det fælles europæiske samarbejde er spørgsmålet om europæiske værdier: Er kristendommen en europæisk værdi? Er sekularisme? Er multikulturalisme og åbne grænser? Er homoseksuelle ægteskaber og tolerance overfor seksuelle minoriteter en europæisk værdi? Er accept af andres afvigende religiøse tro og praksis en europæisk værdi?

Alt dette er gode spørgsmål, fordi synet på disse spørgsmål er ganske forskelligt i de forskellige dele af Europa, og det får nemt talen om ’fælles europæiske værdier’ til at klinge hult.

En måde at svare på spørgsmålet om europæiske værdier er ved at kigge i ’Charter of Fundamental Rights of the Europaen Union’ som med Lissabon-traktaten i 2009 blev en del af lovgivningen i 27 europæiske lande, herunder Danmark. Her tales om respekt for kulturel og religiøs diversitet, om forbud mod diskrimination af religiøse og seksuelle minoriteter, om flygtninges krav og rettigheder, og om fri bevægelighed – for kapital og arbejdskraft – i Europa.

I det lys skulle man tro, at der var enighed om europæiske værdier, og at der er sket en forsoning mellem øst og vest efter Anden Verdenskrig og den kolde krig.

Øst- og Vesteuropa ser forskelligt på en række værdier
Det er dog langt fra tilfældet, for selv om det jerntæppe, som i årtier adskilte Øst- og Vesteuropa, er væk, så er der i Europa vidt forskellige forståelser af religion, minoriteter og social-etiske spørgsmål. Det viser den rapport, som tænketanken Pew Research Center udsendte i slutning af 2018. En rapport, som bekræfter det billede tidligere års europæiske værdiundersøgelser har indikeret.

Rapporten bygger på svar fra en lang række europæiske lande i både vest og øst. Lad os se nærmere på svarene i forbindelse med national identitet, etnicitet, religion og minoriteter, religiøse såvel som seksuelle:

Graden af accept af religiøse minoriteter som muslimer og jøder fordeler sig klart efter en østlig og en vestlig forståelse. Hvor Holland sammen med Sverige, Norge og Danmark er de lande, hvor flest indbyggere er villige til at acceptere en muslim eller en jøde som familiemedlem – i Danmark er det henholdsvis 81 procent for muslimer og 92 procent for jøder – så ligger lande som Hviderusland, Georgien og Ungarn i den lave ende.

I næste alle øst- og centraleuropæiske lande svarer mindre end halvdelen, at de ville accepterer en muslim eller jøde som familiemedlem, mens det i næsten alle vesteuropæiske lande er over halvdelen, som synes det er en god ide. Der er således en klar geografisk fordeling i graden af accept af muslimer og jøder.

Religion, hvilket i Østeuropa vil sige kristendom, og national identitet hænger tæt sammen i Østeuropa. Billedet i forhold til en fordeling mellem Østeuropa og Vesteuropa er knapt så entydigt her som i synet på religiøse minoriteter, men for de fleste østeuropæiske indbyggere er det at være kristen (enten katolsk eller ortodoks) en vigtig del af deres nationale identitet. I bunden ligger de nordiske lande – inklusive Estland, Letland og Litauen – hvor der er flest, som ikke mener, kristendommen spiller nogen rolle for den nationale identitet.

I Østeuropa er der også en større grad af national chauvinisme, det vil sige en forståelse af, at ens egen kultur er overlegen i forhold til andre. Der er et flertal, som mener etnisk oprindelse og fødested hænger sammen med national identitet, eksempelvis mener de, at ’rigtige polakker er født i Polen af polakker’, eller ’rigtige serbere er født i Serbien af serbiske forældre’. Det samme er ikke tilfældet i Vesteuropa, hvor flertallet ikke ser denne tydelige sammenhæng mellem national identitet og etnisk oprindelse.

Synet på homoseksuelle vielser viser, at vesteuropæiske lande er langt mere positive, og i toppen af dem, der er for homoseksuelle vielser, ligger Sverige (88 procent er positive), Danmark (86 procent) og Holland (86 procent), mens for eksempel kun 13 procent af bosnierne og 9 procent af ukrainerne mener, at ægteskab mellem to af samme køn er positivt.

Viktor Orbán vil genopbygge centraleuropæisk kultur
En af dem, som i disse år bedst sammenfatter og giver politisk retning til den østeuropæiske forståelse, er den ungarske premierminister Viktor Orbán fra det national-konservative parti Fidesz.

Orbán holdt i juli 2018 en tale om, hvordan Centraleuropa har en særlig kultur, der adskiller sig fra den liberale, sekulariserede vesteuropæiske kultur. Som en påbegyndelse af arbejdet på at opbygge denne særlige centraleuropæiske kultur og modtage anerkendelse for den, har Orbán lavet følgende teser:

”For det første, ethvert europæisk land har retten til at forsvare sin kristne kultur, og retten til at forkaste multikulturalismen. Min anden tese er, at ethvert land har ret til at forsvare den traditionelle familiemodel og er berettiget til at hævde, at ethvert barn har ret til en mor og en far… Den fjerde tese er, at ethvert land har ret til at forsvare sine grænser og har ret til at nægte immigration” (Summer Open University and Student Camp, 29. juli 2018).

Orbáns første og fjerde tese understreger, hvad den føromtalte rapport også viste, at identifikationen af kristendom og nationalt tilhørsforhold ikke er aftaget i Østeuropa i modsætning til i Vesteuropa. Den første og anden tese viser, at hvor graden af accept af både etniske minoriteter og seksuelle minoriteter er tiltaget i Vesteuropa, er det samme ikke tilfældet i Østeuropa.

Det kommende valg til Europa-Parlamentet bliver derfor spændende at følge, især når det handler om talen om de ’fælles europæiske værdier’ og det klare skel, der er ned gennem Europa i et national-konservativt øst og et liberalt vest.

Jonas Adelin Jørgensen er cand.theol., ph.d., generalsekretær i Dansk Missionsråd og skriver religionsanalysen ved religion.dk.