Analyse

Hvilken rolle spiller religion i udviklingsarbejde?

Menneskers liv og mål bestemmes med andre ord både af stat og økonomiske strukturer såvel som religiøs tro og praksis. Derfor er det vigtigt, at alle, som beskæftiger sig med udviklingsarbejde, forstår den betydning, som religion har for de mennesker, man arbejder blandt, og for samfundsudviklingen i det globale syd i det hele taget, mener generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen. Foto: Leif Tuxen

Synet på religion i forbindelse med udviklingsarbejde har ændret sig i. Religion bliver i højere grad set som en ressource i forbindelse med udvikling, skriver generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen

Hvilken rolle spiller kristendom i udvikling i Østafrika? Dette spørgsmål blev vendt på et seminar om ’Rettigheder og religion’ den 2. november på Dansk Institut for Menneskerettigheder. Oplæggene ved Karen Lauterbach (Københavns Universitet) og Ben Jones (University of East Anglia) fokuserede på religionens rolle i udvikling, og der var også cases om kvinders rettigheder i Egypten og miljøindsatser i Cambodia, hvor religiøse ledere har spillet en central rolle.

Seminaret var spændende af flere grunde: For det første fordi det viser den bredere trend, som gør sig gældende i disse år, hvor forskere og praktikere bevæger sig væk fra spørgsmålet om ’god’ og ’dårlig’ religion i udviklingsarbejde i ulandene.

Når udviklingsforskere tidligere har diskuteret religion og udvikling, har der været en tendens til at se religion som enten ’god’ eller ’dårlig’ i forhold til udvikling. Det er naturligvis ud fra et ganske instrumentelt synspunkt, det vil sige ud fra en forståelse af, at religion er ’god’, hvis den bidrager til social og økonomisk udvikling, og dårlig hvis den ikke gør.

Den nutidige tendens er at se religion som en mulig ressource i udviklingsarbejde og at bygge broer mellem sekulære og religiøse institutioner i udviklingsarbejdet. Religiøse institutioner har ofte lange partnerskaber bag sig, de har ansatte med høj personlig motivation og økonomiske ressourcer, der gør dem værdifulde i forhold til udviklingsarbejde.

For det andet var seminaret spændende fordi retorikken omkring udvikling er ganske anderledes, end den var for nogle årtier siden, hvor udvikling og spørgsmålene om stat, industrialisering og teknologi var centrum, mens civilsamfund ikke spillede så stor en rolle. Tidligere spillede religion derfor ingen rolle for diskussionen om udvikling.

I dag handler forståelse af udvikling også om menneskers livsverden og sociale virkelighed. I menneskers sociale virkelighed former religion de værdier, som mennesker i udviklingslandene agerer ud fra i deres dagligdag. Menneskers liv og mål bestemmes med andre ord både af stat og økonomiske strukturer såvel som religiøs tro og praksis. Derfor er det vigtigt, at alle, som beskæftiger sig med udviklingsarbejde, forstår den betydning, som religion har for de mennesker, man arbejder blandt, og for samfundsudviklingen i det globale syd i det hele taget. Det gælder uanset om den enkelte selv er ateist, religiøs eller sekulært indstillet.

For det tredje viste det sig, at ikke kun trosbaserede organisationer interesserede sig for religionens rolle i udvikling, men også sekulære udviklingsorganisationer ser nødvendigheden af at samarbejde med religiøse ledere og religiøse institutioner for at nå deres mål.

Et konkret eksempel fra seminaret om ’Rettigheder og religion’ var den sekulære, danske organisation Sex og Samfund, som sammen med kenyanske religiøse ledere har adresseret den generelle samfundsmæssige holdning til transkønnede, homo- og biseksuelle personer i Kenya. Med bibelstudier og gennem argumentation for individuelle rettigheder har organisationen forsøgt at gøre religiøse ledere til fortalere for større accept af personer med en seksuel orientering, som ikke er heteroseksuel. Et sådant partnerskab mellem en sekulær, dansk organisation og religiøse, kenyaske ledere var utænkeligt for blot et årti siden.

For at opsummere, så gælder det, at uanset om en konkret udviklingsindsats er god eller dårlig, vellykket eller mislykket, ønskelig eller uønsket, så er den først og fremmest en social realitet, hvor religiøse fællesskaber og religiøs tro spiller en rolle. Derfor har religion betydning for udvikling.

Jonas Adelin Jørgensen er cand.teol.ph.d., generalsekretær i Dansk Missionsråd og skriver religionsanalysen ved religion.dk.

Andre læser lige nu