"Luther og reformationen har forandret verden"

De lutherske reformatorer stillede skarpt på den enkeltes samvittighed, satte spørgsmålstegn ved universelle sandheder og benyttede moderne teknologi til at diskutere mulige forståelser af kristendommen. Verden er anderledes, fordi Luther levede, mener generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen

500-årsfejringen for Reformationen i 2017 nærmer sig, og der dukker interessante udgivelser og konferencer op.

I sidste uge deltog jeg i en nordisk konference med titlen ’Ecumenical and Interfaith Perspectives on Reformations’ (’Økumeniske og tværreligiøse perspektiver på reformationer’, red.) på universitet i Helsinki. Her var spørgsmålene blandt andet: Hvad karakteriserede Reformationen? Hvad var effekten af den lutherske reformation, også ud over teologi- og kirkeliv? Det er nogle af de overvejelser, som jeg vil forsøge at viderebringe i denne religionsanalyse.

En af konsekvenserne af Reformationen var, at den fortsatte den begyndende pluralisering af livet: Med renæssancen blev de forskellige områder af livet selvstændiggjorte. Der var med andre ord ikke længere én institution – kirken – som samlede og gav mening til hele livet: kunsten, omsorgen for syge, videnskab, kongemagt. Med den lutherske reformation blev det klart, at heller ikke religionen var en og udelt. Det var muligt og nødvendigt at kritisere og diskutere også religiøse forståelser og religiøst liv. Der var forskellige, mulige forståelser og ikke længere en, nødvendig forståelse. For os er denne pluralistiske situation et vilkår.

Samvittigheden er et andet omdrejningspunkt. Som bekendt fremholdt Luther gerne og ofte, hvordan hans forståelse var bundet til de bibelske skrifter. Men derudover spillede også samvittigheden en stor rolle, en rolle som for os er blevet så selvfølgelig, at vi har tendens til at overse den. Et godt eksempel på samvittighedens rolle er Luthers egen formulering på Rigsdagen i Worms i 1521, hvor han i sit berømte svar til kejser Karl V sagde: ”Når jeg ikke gennem Skriftens bevis og med klare fornuftsgrunde kan overbevises, så fastholder jeg overfor alle paver og koncilier, at de tager fejl og modsiger sig selv, og da forbliver jeg gennem den hellige Skrift, som jeg har anført, overbevist i min samvittighed og fanget af Guds ord. Dette kan og vil jeg ikke genkalde, for det er hverken sikkert eller gavnligt at gøre noget mod samvittigheden. Gud hjælpe mig, Amen!”

I citatet spiller de bibelske skrifter en rolle som autoritet, men samtidigt fremhæves samvittigheden – den enkeltes indre overbevisning som grundlæggende. Det er, fordi skriften og samvittigheden siger det, at vi mener det! Det er ikke kun Reformationens fortjeneste at fremhæve den enkeltes indre overbevisning, men reformationstiden blev et kundepunkt, hvor den enkeltes samvittighed igen blev afgørende vigtig.

Et tredje område, som viste sig at være essentiel for reformatorerne, var kontrol over medierne. Det er vanskeligt at forestille sig udbredelsen af reformatorernes skrifter og tænkning - deres vision om hvordan livet kunne være – uden Gutenbergs trykpresse og uden skolegang for almindelige mennesker. Oversættelsen til modersmål, først og fremmest tysk, viste sig at være en genistreg, hvor almindelige mennesker blev sat frie til at danne deres egen forståelse i diskussion med de synspunkter, som de blev præsenteret for. Medieringen af synspunkter og demokratiseringen af debatten blev en af reformationstidens vigtige frugter, som vi stadig nyder godt af.

For det fjerde var spørgsmålet om kernen, essensen, af kristendommen naturligvis et centralt område og diskussionspunkt for reformatorerne. Med inspirationen fra reformatorerne er det for os blevet ikke blot muligt men også nødvendigt at afgøre for os selv og i forhold til andre, hvad der er det væsentlige og grundlæggende ved vores religiøse tro, og hvad der kan ændres og forandres, uden at det betyder, at vi går på kompromis med troen. Selv om dette nu er en almindelig ting, så er det langt fra trivielt: Hvad er det universelle og almengyldige ved det, som vi er overbevist om? Hvad kan ændres, og hvor kan vi gå på kompromis? Den diskussion er kommet for at blive.

De lutherske reformatorer spurgte således om den enkeltes samvittighed, om det universelt gyldige, og benyttede moderne teknologi til at diskutere de forskellige mulige forståelser. Verden er anderledes fordi Luther levede. Hvem er vores tids reformatorer? Hvad vil de reformere? Det er ikke sikkert, vores moderne reformatorer kommer fra lutherske kirker. Måske kommer de ikke engang fra vores nordeuropæiske kontekst. Er det en pige i en karismatisk afrikansk kirke? Eller en dreng i en ortodoks kirke i en asiatisk slumby?

Jonas Adelin Jørgensen er cand.teol., ph.d., generalsekretær i Dansk Missionsråd og skriver religionsanalysen ved religion.dk.