Analyse

Hvor mange muslimer bor der i Danmark?

Antallet af folk med islamisk religion i Danmark er forøget de seneste år. Det skyldes især stigningen i antallet af syriske flygtninge i 2015, forklarer lektor Brian Arly Jacobsen. Billedet er taget i Nusrat Djahan-moskéen i Hvidovre. Foto: KHAN TARIQ MIKKEL/ritzau

Islam er på vej mod at blive verdens største religion, men hvor mange muslimer findes der i Danmark, hvor det endnu er den danske folkekirke, som er statsreligion? Svaret må baseres på et estimat, som dog er ret sandsynligt, siger religionssociolog

Diskussionen om hvor mange muslimer der lever i Danmark er jævnligt oppe at vende i takt med mediernes fokus på islam. Fremskrivningerne af antallet af muslimer i europæiske lande har fået øget opmærksomhed siden begyndelsen af 2000'erne. Frygten for et fremtidigt muslimsk flertal i Vesteuropæiske lande afspejles i både meningsmålinger og udtalelser fra kommentatorer og politikere.

Ofte synes der at være urealistiske høje tal for det nuværende og fremtidige antal muslimer. Spørgsmålet er kontroversielt og højt på den politiske dagsorden. Dette har ført til kontroversielle fremskrivninger af antallet af muslimer i Vesteuropa – herunder i Danmark. I det følgende vil jeg redegøre for en metode, der realistisk kan vurdere antallet af muslimer i Danmark samt en mulig fremskrivning af antallet.

Det er af flere grunde svært at komme med et præcist tal på, hvor mange der hører til islam, men det kan godt lade sig gøre at komme med et ret sandsynligt estimat.

De danske myndigheder registrerer ikke personers religiøse tilhørsforhold udover medlemmer af folkekirken. Derfor er det generelt vanskeligt at indsamle pålidelige oplysninger om individers religiøse tilhørsforhold uden for folkekirken.

Danmark Statistik har oplysninger om både indvandrere og efterkommeres nationale - eller etniske - baggrund. Et skøn over antallet af muslimer i Danmark skal derfor være baseret på en række antagelser om sammenhænge mellem Danmark Statistiks demografiske oplysninger om indvandrere og deres efterkommeres nationale baggrund og religion baseret på undersøgelser og andre kilder til demografiske og statistiske oplysninger om religiøs tilslutning blandt forskellige nationaliteter i Danmark eller i landet indvandrerne kommer fra.

For eksempel har undersøgelser gennemført regelmæssigt mellem 1999 og 2009 vist, at 84 procent af de irakiske indvandrere og deres efterkommere betragter sig selv som muslimer.

Nedenstående skøn inkluderer et estimat af muslimer i Danmark baseret på 84 etniske kategoriers religiøse sammensætning, konvertitter (3.800) og børn af efterkommere (13.300). Danmarks Statistik giver også oplysninger om den geografiske spredning af indvandrere og efterkommere i Danmark, alder, køn og andre vigtige spørgsmål.

Den muslimske befolkning

Cirka 306.000 (5,3 procent af befolkningen), 1. oktober 2017. En stigning fra cirka 263.800 (4,7 procent af befolkningen) siden 1. januar 2015. Det skyldes især stigningen i antallet af syriske flygtninge i 2015 og 2016.

Muslimernes etniske/nationale baggrund

Cirka 70,4 procent af muslimerne i Danmark er danske statsborgere (mest som et resultat af, at de har opnået dansk indfødsret). 1. januar 2015 var cirka 73,7 procent danske statsborgere.

Der har især været en stor stigning i antallet af syriske muslimer, fra 4,8 procent i 2015 til 11,8 procent nu.

De største etniske grupper blandt muslimer, baseret på Danmarks Statistiks kategorisering af indvandrere og efterkommere, er (cirkatal):

Tyrkere: 18,8 procent
Syrere: 11,8 procent
Irakere: 8,9 procent
Libanesere: 8,3 procent
Pakistanere: 7,8 procent
Somaliere: 6,8 procent
Afghanere: 5,9 procent
Bosniere: 4,2 procent
Iranere: 4,0 procent
Marokkanere: 3,6 procent
Andre: 20 procent

Hvor mange er sunni- shia- eller andre muslimske grupper?

En undersøgelse fra 2008 fordelte syv etniske grupper (pakistanere, irakere, iranere, tyrkere, somaliere, eksjugoslavere og palæstinensere) således:

45 procent var sunni-muslimer
11 procent var shi’a-muslimer
23 procent tilhører "andre" grupper, som kan inkludere ahmadiyyaer (ca. 0.4 procent), alevier (ca. 2.5 procent af alle muslimer) og forskellige sufier, der ikke ønsker at tilhøre nogen ’gren’ af islam.

Resten af deltagerne i undersøgelsen inkluderer ikke-troende og forskellige kristne retninger (21 procent).

Hvor bor muslimerne?

Cirka 20,9 procent af muslimerne i Danmark er bosat i København og Frederiksberg kommuner, hvilket svarer til 8,9 procent af den totale befolkning i disse kommuner. Cirka 8,8 procent af alle muslimer bor i Aarhus, hvilket svarer til 7,9 procent af den totale befolkning. I Odense bor cirka 5,2 procent af alle muslimer, hvilket svarer til cirka 7,9 procent af den odenseanske befolkning.

Hvor mange moskéer er der?

Ifølge en ny kortlægning af moskéerne i Danmark fra Aarhus Universitet var der i 2017 161 moskéer i Danmark og måske op til ni yderligere moskéer - en stigning fra 115 i 2006. Det svarer til en stigning på 40 procent eller 48 procent, hvis de ni steder medregnes, som formodentligt også er moskéer, ifølge undersøgelsen.

Stigningen i antallet af moskéer svarer nogenlunde til den procentvise stigning på cirka 44 procent, der siden 2006 har været i antallet af muslimer i Danmark, da dette tal, ifølge mit estimat, skønnes at være gået fra omkring 206.000 til omkring 296.000 1. januar 2017. Det betyder også, at der er cirka 1.740 muslimer per moské i Danmark (1.840, hvis antallet af moskéer er 161).

Til sammenligning er der cirka 1.850 medlemmer af folkekirken per kirke i Danmark.

Hvordan vil antallet af muslimer udvikle sig i fremtiden?

Den samlede stigning i antallet af muslimer i Danmark er nettoresultatet af demografiske ændringer. Muslimske samfund vokser gennem indvandring af muslimer fra andre lande, gennem fødsler og ved rekruttering af nye troende, der bliver omvendt eller konverterer. Omvendt mister samfundene medlemmer gennem dødsfald, udvandring og frafald.

Alle variabler er vanskelige at forudsige. Denne fremskrivning bygger på den gennemsnitlige stigning i antallet af muslimer de seneste henholdsvis 5, 15 og 20 år. Det giver tre forskellige scenarier for fremskrivningen af muslimer de næste 20 år, som det fremgår af figuren nedenfor.

De seneste års stigning i antallet af migranter med især syrisk baggrund påvirker fremskrivningen dramatisk. Såfremt antallet af flygtninge, der søger asyl i Danmark, fortsat falder, vil det få en betydning for fremskrivningen af muslimer fremadrettet. Det samme gør sig gældende med eventuelle initiativer fra Folketinget, som har til hensigt at mindske migration fra de såkaldte "ikke-vestlige" lande. Omvendt kan vi ikke vide, om der opstår nye konflikter i lande med muslimske befolkningsgrupper, som vil flygte til Vesteuropa.

Artiklen blev oprindeligt bragt 12. april 2016. Den er senest revideret af forfatteren i samarbejde med redaktionen den 8. februar 2018.