Hvorfor skulle religion være problematisk i det offentlige rum?

Beboerforeningens græsplæne er ligeledes ikke et statsligt rum i samme betydning som en folkeskoles græsplæne. Den er alment tilgængelig, men det forekommer mindre relevant for spørgsmålet om, hvorvidt der skal være et juletræ. Det relevante er her, at det er beboernes fælles græsplæne, skriver lektor Sune Lægaard. Foto: Bax Lindhardt Denmark

Hvornår er noget et offentligt rum? Filosofilektor Sune Lægaard tager livtag med et flittigt brugt udtryk

I debatter om religion fokuseres der ofte på det offentlige rum.

Muslimers religiøse symboler og udtryk betragtes af kritikere som problematiske, når de kommer ud i det offentlige rum. Ligeledes diskuteres den kristne majoritetsreligion i forhold til, hvilken plads den bør have i det offentlige rum.

Fortalere for, at Danmark er og bør forblive et kristent land, mener, at dette bør afspejles i det offentlige rum, der derfor bør rumme kristne religiøse symboler.

Modstandere af kristendommens fortsatte særstilling formulerer sig omvendt ofte sådan, at de kristne symbolers fremtrædende plads i det offentlige rum er et problem.

LÆS OGSÅ:
Bøn i arbejdstiden: Snak dog om det!

Sådanne diskussioner dukker op med jævne mellemrum. Nylige eksempler omfatter debatten om, hvorvidt buschauffører i Arriva skulle finde sig i, at muslimske kollegaer brugte deres fælles frokoststue som bederum.

LÆS OGSÅ: Fyret for at fjerne bedetæpper fra frokoststuen

Senest diskuteres det, at det muslimske flertal i bestyrelsen for en boligforening i Kokkedal har bestemt, at foreningen i år ikke skal betale for et fælles juletræ.

Hvor er det offentlige rum?
Men der er et problem i formuleringen af den slags diskussioner som spørgsmål om religion i det offentlige rum. Problemet er først og fremmest, at det offentlige rum er en meget uklar betegnelse.

Det er simpelthen ikke klart hvilket rum, der er tale om, og i hvilken forstand det er offentligt. Desuden er problemet, at de grunde, der måtte tale for at holde religion ude af det offentlige rum i én betydning, slet ikke er grunde for at anse religion som et problem i det offentlige rum i en anden betydning.

Er det offentlige noget statsejet, eller blot frit tilgængeligt?
Rum kan forstås mere eller mindre konkret. Der kan være tale om helt konkrete fysiske rum for eksempel en frokoststue, en græsplæne mellem boligblokkene, folkeskoler, eller gaderne i byen.

Men der kan også være tale om rum i mere overførte betydninger således kan medierne være et offentligt rum, hvor personer og deres synspunkter fremstilles og repræsenteres.

Det offentlige kan også betyde flere forskellige ting. Noget offentligt kan være noget, der er fælles, eller noget der er ejet af eller udtryk for staten, eller det kan være noget, der er tilgængeligt for os alle sammen.

Frokoststuen og beboerforeningens græsplæne

Hvad kunne det offentlige rum betyde i de to nævnte sager? Frokoststuen i Arriva er ikke offentlig i den betydning, der har med staten at gøre, eller i den betydning, der har med almen tilgængelighed at gøre.

Den er faktisk et privat rum. Men den er et privat firmas rum, ikke privatpersonernes personlige rum, som for eksempel deres soveværelse. Den er offentlig i den betydning, at den er buschaufførernes fælles frokoststue.

Beboerforeningens græsplæne er ligeledes ikke et statsligt rum i samme betydning som en folkeskoles græsplæne. Den er alment tilgængelig, men det forekommer mindre relevant for spørgsmålet om, hvorvidt der skal være et juletræ. Det relevante er her, at det er beboernes fælles græsplæne.

LÆS OGSÅ: Khader: Juletræssagen er ikke en bagatel

Begge er konkrete fysiske rum. Men de er blevet trukket ind i det fælles mediemæssige rum, hvor alle i Danmark har indsigt i, hvad der foregår.

Problematisk synlig religion?
Hvorfor mene, at religion er problematisk i offentlige rum? Mest oplagt bør det, der er fælles, indrettes og bruges på måder, der er acceptable for os alle sammen. Endnu vigtigere bør det, der er offentligt i den betydning, at det er statsligt, være acceptabelt for alle borgere, da staten udøver magt over alle borgere.

Men disse gode grunde til at anse religion for potentielt problematisk er ikke relevante i de konkrete eksempler. Frokoststuen er chaufførernes fælles rum, men det er Arriva, der bestemmer reglerne der.

Græsplænen er beboerforeningens fælles plæne, og det er derfor beboerdemokratiet, der bestemmer der. Det at bære muslimske tørklæder på gaden er religion i det offentlige rum. Men der er ikke tale om, at religionen her bakkes op af statslig magt.

Sune Lægaard er lektor i filosofi, Roskilde Universitet og skriver Religionsanalysen ved religion.dk.