LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Religionsanalysen

Er kvindelige imamer en reformation af islam?

I 2005 gennemførte professor i islamiske studier, Amina Wadud, den første offentlige fredagsbøn i USA for begge køn (billedet). Det blev dengang fejlagtigt fremstillet, som den første fredagsbøn for en samling af både kvinder og mænd ledet af en kvinde, skriver islamforsker Brian Arly Jacobsen.

Muslimske institutioner påvirkes også af vestlige værdier. Her gælder det kønnenes ligestilling, skriver islamforsker Brian Arly Jacobsen

Den muslimske talskvinde for Forum for Kritiske Muslimer, Sherin Khankan udtalte i denne uge, at Danmark behøver kvindelige imamer.

Anledningen var, at Khankan havde startet foreningen Femimam – Kvindelige Imamer, som foreløbig består af fire muslimske danske kvinder. Ambitionen er, at finde lokaler til en moské, hvor kvindelige imamer skal lede fredagsbønnen og øvrige religiøse aktiviteter i moskéen – en aktivitet der traditionelt udføres af mænd.

Det er en interessant udvikling, som viser en begyndende tendens blandt muslimer i vestlige samfund og som viser, at muslimske institutioner er under kraftig påvirkning af vestlige værdier, i dette tilfælde kønnenes ligestilling.

USA's første kvindemoské

I slutningen af januar i år kunne Reuters berette om åbningen af den første moské kun for kvinder i USA – i øvrigt i en nedlagt synagoge.

Moskéens leder i Los Angelsen, den 29-årige Hasna Maznavi, fortalte, at hun ønsker enhver kvinde skal kunne opleve, hvordan det føles at lære af en kvindelig religiøs autoritet i moskéen.

Læs også: Er kultur og religion baggrunden for æresrelateret vold? 

Den traditionelle moskés indretning og den traditionelle imaminstitution er, ifølge Maznavi, en hindring for, at kvinderne kan få den religiøse service og tryghed, som de har behov for.

Teologisk forsøger kvindemoskéen i Los Angeles sig også med et nybrud, i det den hverken bekender sig til sunni- eller shiaislam, men indtager en ”gylden middelvej”. Hermed repræsenterer moskéen både en teologisk, rituel og institutionel reformering af traditionel islam. Et nybrud som Khankan også peger på, som en af bevæggrundene for Femimam.

Kvindelige imamer er ikke nyt 

Der findes fortilfælde forskellige steder i verden for kvindelige imamer. I Kina har der blandt hui- og uighurermuslimer eksisteret kvindemoskéer ledet af kvindelige imamer så tidligt som i 1820.

Religion blev forbudt under Mao Zedongs kulturrevolution, men offentlig religion blev mulig igen i 1980’erne, hvorefter den muslimske tradition med kvindemoskéer blev taget op igen.

Beijings stramme kontrol med religiøs praksis har betydet, at kinesiske muslimer er blevet isoleret fra religiøse tendenser, som resten af den muslimske verden har været påvirket af. Det er dog under forandring – i Kina har blandt andet globale medier og fri bevægelighed forandret situationen. Hvor der i 1978 var syv kinesiske pilgrimme, der rejste til Mekka var der i 2006 anslået 10.000.

I 2005 gennemførte professor i islamiske studier, Amina Wadud, den første offentlige fredagsbøn i USA for begge køn. Det blev dengang fejlagtigt fremstillet, som den første fredagsbøn for en samling af både kvinder og mænd ledet af en kvinde.

Læs også: Hvad er islamisk ekstremisme? 

Allerede i 1995 gennemførte den sydafrikanske kvindelige muslimske rettighedsaktivist Shamima Shaikh (1960-1998) en fredagsbøn for både mænd og kvinder i Sydafrika. I cirka to år mødtes en forsamling under religiøs ledelse af både kvinder og mænd.

Uanset den fejlagtige fremstilling af Waduds indsats i USA rejste hendes fredagsbøn ophedede kontroverser i hele den muslimske og ikke-muslimske verden.

Waduds indsats har siden inspireret kvindelige muslimske rettighedsaktivister i hele den vestlige verden. 

Det religiøse nybrud i forhold til forståelsen af kvindelige religiøse autoriteter finder også sted i Mellemøsten. I Tyrkiet har det statslige kontor for religiøse affærer (Diyanet) siden midten af 2000’erne været i gang med et større fornyelsesprogram i forståelsen af hadith.

Det har blandt andet betydet, at man har indført et nyt religiøst embede for kvinder. Kvinder kan nu få en teologisk uddannelse, som gør dem til en slags imamer kaldet vaizes. Ud over at virke som prædikanter har kvinderne ret til at lede grupper på den årlige pilgrimsfærd til Mekka, og flere tyrkiske provinser har kvinder, der fungerer som stedfortræder for den lokale mufti. Også i Marokko og Bahrain sker der en reformation på dette område.

Er islam ved at blive reformeret?

Billedet af muslimske kvinder, der leder bønnen i blandede menigheder vækker dramatisk divergerende reaktioner mellem forskellige muslimske grupper. Det fremhæver fundamentale spørgsmåls kontroversielle karakter i islam vedrørende forståelsen af identitet, fællesskab og autoritet.

Provokerende spørgsmål bliver rejst af Shaikh, Wadud, Khankan og ligesindede: Kan fortolkerne af islams tekster og samfund rumme kvindelige religiøse autoriteter? Er det i muslimske kvinders interesse at søge indflydelse inden for domænet af et fællesskab, hvor mandlig autoritet traditionelt har været dominerende?

Det mest interessante spørgsmål er, om en indsats for at fremme kvinder i sådanne sammenhænge hjælper til at bygge bro mellem ”islam” og ”Vesten”, eller blot understreger eksisterende splittelser og politiske motiver for at vestliggøre islam?

Læs også: Er moskeer religiøse eller politiske?

I virkeligheden er det hverken det ene eller det andet. Diskussionen om kvindelige imamer er snarere en manifestation af langvarige, igangværende og komplicerede forhandlinger over kønsrelaterede normer inden for global islams mangfoldige og faktisk pluralistiske 'forestillet fællesskab’.

Inden for denne kontekst er det vigtigt at fremhæve, at hvad der sker for muslimer i én region i verden faktisk får følgevirkninger for muslimer i andre regioner, men kun i det omfang, geografisk fjerne udviklinger giver mening inden for lokale forhandlinger om islams religiøse tekster, institutioner og ritualer, samt de forhåbninger muslimske kvinder har til indretningen af den verden de lever i.

Brian Arly Jacobsen er adjunkt, ph.d. og skriver religionsanalysen ved religion.dk