Kvinder i hijab er også klar til kamp
I politikorpset i London bærer muslimske kvinder ternede tørklæder, og i USA kan muslimske kvinder gøre aktiv tjeneste i tørklæder med camouflagemønster. Det kan de, fordi det er rimeligt og sagligt forsvarligt, og fordi alle, der vil gøre tjeneste, skal have mulighed for det
Samtidigt med tildækningsforbuddet, som folketinget vedtog den 31. maj og som trådte i kraft 1. august, havde Dansk Folkeparti også stillet et beslutningsforslag om at forbyde religiøse hovedbeklædning i folkeskolen for både elever og undervisere. Dansk Folkeparti mener, ”at det ikke skal være tilladt at bære religiøs hovedbeklædning, hvis man er ansat eller elev i folkeskolen. At bære religiøs hovedbeklædning er et privat anliggende, som man varetager i sin fritid.” Forslaget blev dog blevet stemt ned i folketinget.
Andre steder i den vestlige verden, som vi ofte sammenligner os med, ser man anderledes på hovedtørklædet og på, om det er et privat anliggende.
Tørklædet som en del af politiuniformen
Allerede tilbage i 2001 gjorde London Metropolitan Police det muligt for muslimske kvinder at bære tørklædet som en del af deres uniform, så længe det passede til uniformen med de officielle sort-hvide tern. Formålet var at fremme rekrutteringen blandt muslimske kvinder i indvandrermiljøerne i London. Vurderingen er nemlig, at manglende muligheder for at bære hovedtørklæde var den primære hindring for, at kvinderne aktivt tog del i politiarbejdet.
Saglige krav og rimelige hensyn i den amerikanske hær
I januar 2017 kom en markant, men overhørt nyhed fra den amerikanske hær. I et nyt direktiv vurderede man, at hovedtørklædet og sikhernes turban også kunne være en del af uniformen, og dermed var kampduelig (’combat readiness’). Formålet er, at tro og religiøs praksis ikke må være en hindring for tjeneste i hæren og for nationen, og hæren har afvejet de saglige krav til militærtjeneste overfor det, de betragter som rimelige hensyn til tro og religion.
Med henvisning til de gode erfaringer fra forsøgsordninger blev det af ministeren for den amerikanske hær derfor tilladt at gøre tjeneste, så længe tørklædet tilpasser sig uniformens farver og funktionskrav i øvrigt. Hijab skal derfor bæres under kasketter eller huer. De skal være lavet af et diskret stof, der matcher uniformen, og være i enten sort, brun, grøn eller marineblå. Derudover foreskriver direktivet, at ”stoffet skal være fri for mønstre eller markeringer, undtaget er dog tilfælde, hvor soldaten som del af hærens kampuniform skal bære sin hijab i camouflagemønster, så det passer til uniformen.”
Integrationens gensidighed
Eksemplerne fra USA og England vender de danske diskussioner om muslimske kvinders tørklæder på hovedet. I dele af den politiske diskurs i Danmark forstås, at kvinder, der bærer hovedtørklæde, vil have urimelige særhensyn. I USA og England derimod er det vigtigt, at kvinder med tørklæde skal deltage og stå til tjeneste ligesom andre kvinder.
Både politiet i London og det anseelige militære apparat i USA mener altså, at det er bedre at teste substansen i tørklædets duelighed i stedet for partout med symbolsk overfortolkning at tyde tørklædet som passiv modstand mod samfundets orden og sædelighed. Det er med andre ord staten, der flytter sig i rimelig grad, så alle borgere kan være en del af den. Her ser vi dermed et eksempel på integrationens gensidighed, der kræver, at alle tilpasser sig i rimelig grad.
Under egne himmelstrøg og under ny lovgivning må vi så spørge hinanden, hvad vi forstår ved saglige krav og rimelig tilpasning, når det gælder hovedtørklædet i Danmark.
Niels Valdemar Vinding er cand.mag., ph.d. og postdoc ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Han skriver religionsanalysen ved religion.dk.