Alle religioner og kulturer læser varsler i naturen

Kulturelt og religiøst har man altid taget varsler af naturen for at forudsige fremtiden. I dag ser hinduisterne krige og klimaforandringer som et tegn på, at verden skal skabes om til et bedre sted, skriver lektor Marianne Qvortrup Fibiger

I november 2014 blev der i Barupir i det vestlige Indien født en dreng med fire arme og fire ben. Det skabte ifølge verdenspressen nærmest panikstemning i dele af Indien, da mange hinduer læste dette som et tegn på, verden snart ville gå under.

Hospitalet, hvor drengen var kommet til verden, blev pludselig centrum for religiøs tilbedelse, men også tumult.

I Vesten blev der trukket på skuldrene af denne for os uforståelige reaktion på en deform dreng, som ifølge lægevidenskaben i fostertilstand var blevet forbundet med sin tvilling, men som af nogle hinduer blev forstået som en inkarnation af enten guden Brahma eller Vishnu.

Læs også: Hovedretninger inden for hinduismen 

Fra et religionsvidenskabeligt perspektiv er det et interessant eksempel på, hvordan en læsning og en forståelse af verden er kulturelt indlejret. Man skal med andre ord forstå de referencerammer, som får nogle hinduer til at reagere på et overnaturligt fænomen, som var det et varsel eller et tegn fra den transcendente, anden verden.

At tage varsler

Det er et udbredt religiøst fænomen at tage varsler af naturen for at forudsige fremtiden. Det har det været op igennem historien, men er det også i dag, hvor stjernetydning eller astrologi nok er den mest kendte universelle form, som i større eller mindre grad påvirker rigtige mange menneskers valg af beslutninger og har gjort det op igennem historien.

Varslingens udbredelse 

I visse kulturer uddannede man ligefrem eksperter til at kunne læse og udlægge signaler fra og i naturen. I det antikke Rom havde man et decideret præsteskab, som tydede såvel vejrfænomener som offerdyrs indvolde og fugles flugt for at undgå ulykker og sikre samfundet fremgang og lykke.

Det samme gjorde sig gældende i stort set alle højkulturer såsom i Babylon, Ægypten, Kina, Grækenland og Indien, men også hos naturfolk er det en vigtig bestanddel i den religiøse kult.

Og vender vi blikket mod Danmark anno 2015, er det jo interessant at læse om alle de varsler, der her kan tages i forbindelse med kyndelmisse den anden februar på, hvor længe vinteren varer: det lige fra lærkers sang, til blæst, frost og til tøvejr.

 Læs også: En god dag at tage varsler

Varslingens a, b, c 

Pointen er, at tydningen af disse varsler, også kaldet divination, skal læres. Der er for eksempel ikke altid naturvidenskabelig evidens for, at tø eller lærkesang på kyndelmisse er et sikkert tegn på en kort vinter, at en fugleklat i håret sikrer lykke, at en sort kat, der krydser vejen, er tegn på ulykke og så videre.

De er med andre ord oftest knyttet til bestemte kulturers særegne symbolske tydninger af verden, som skal læres eller indlæres, for at man læser eller hæfter sig ved bestemte ting i verden som tegn på noget andet – for eksempel på verdens snarlige undergang, som drengen med de fire arme og fire ben fra Indien er et eksempel på.

Hinduismens cykliske tidsforståelse 

I hinduismen opereres med en cyklisk tidsforståelse, hvor den hinduistiske mytologi beskriver verdens gang som opdelt i tidsepoker, også kaldet kalpaer, der hver især består af et antal mindre perioder, de såkaldte yugas, som afløser hinanden.

Ifølge dette perspektiv lever vi lige nu i den mørke tidsalder i Kali-yuga, hvilket blandet andet kan læses i alle verdens nutidige fortrædeligheder, såsom krige og klimaforandringer. Denne yuga vil snart gå under, for at skaberguden Brahma kan danne en ny og bedre. Det gamle skal med andre ord nedbrydes, for at noget nyt og rent kan afløse det.

Guden Brahma bliver ligesom mange af de andre hinduguder afbildet med fire eller flere arme, så koblingen fra verdens tilstand og Brahma til drengen kan derfor være nærliggende.

Drengen som inkanationen af guden Vishnu 

En anden mulig kobling af drengens udseende til den transcendente verden er til den opretholdende ordens gud Vishnu. I den hinduistiske mytologi, især i de såkaldte puraner, er der mange historier om, hvordan guden Vishnu inkarnerer sig i denne verden for at genoprette orden eller dharma, når der er mange anti-dharmiske kræfter i spil.

Læs også: Det er ikke en synd at frafalde hinduismen

Vishnu afbildes også med mange arme og med forskellige våben i hænderne, som han har brugt i kampe mod onde kræfter. Han menes at have i alt ti inkarnationer, deriblandt guden Krishna som den ottende inkarnation og den buddhistiske grundlægger Buddha som den niende inkarnation. De har begge ryddet op i en verden med ubalance. Den tiende med navnet Kalkin forventes at komme, når der er brug derfor. Det kunne jo være nu!

Derfor reagerer vi forskelligt 

Indere har altså en bestemt måde at tolke visse fænomener i verden på, det samme har vi. Og disse kulturelle koder skal afkodes for, at man forstår, hvorfor nogle mennesker reagerer på noget og ikke på noget andet. For eksempel vil få indere være bekymret for at gå under en stige, og de vil nok heller ikke forbinde en hestesko med noget lykkebringende.

Hvilke adfærdsmønstre der er mest besynderlige? Ja…det er nok kulturelt bestemt.

Marianne Qvortrup Fibiger er lektor, ph.d. og skriver religionsanalysen ved religion.dk