Landet uden Gud: Er det derfor, vi er lykkelige i Danmark?

Man kunne sagtens formode, at inkluderende og "blød" religion i moderne, multikulturelle og multireligiøse samfund er mere befordrende for sammenhængskraften end et udemokratisk samfund domineret af "streng" og ekskluderende religion, skriver religionsforsker Jørn Boup. Kirken på billedet, Herritslev Kirke på Lolland, ses ved siden af et HOME-salgsskilt vedrørende anden ejendom. Foto: Lars Bahl Denmark

Undersøgelser viser, at samfund uden religion har større sammenhængskraft. Der skal dog stilles et par spørgsmål mere, før vi helt smider religionen overbord, skriver religionsforsker Jørn Borup

Danskere er verdensmestre i tillid. Vi tror mere end andre rundt omkring i verden på hinanden. Det er godt, for det får samfundet til at holde sammen. Vi har en høj grad af sammenhængskraft. Det er sikkert én af hovedårsagerne til en anden verdensrekord; vi er ofte blevet målt til at være verdens lykkeligste folk!

LÆS OGSÅ: Rapport: Tro styrker ikke sammenhængskraft

En undersøgelse i 34 vestlige lande beskrevet for nyligt i Kristeligt Dagblad bekræfter dette.

Men undersøgelsen spørger også ind til, hvordan sammenhængskraften hænger sammen med religion. Man kunne sagtens formode, at såkaldt kristne værdier og en forholdsvis homogen kultur genererer høj sammenhængskraft. Men det viste sig ikke at være tilfældet!

Faktisk er det modsat: jo flere personer, der beskriver sig som religiøse, des lavere grad af sammenhængskraft i landet. Altså en negativ korrelation, hvor meget religion giver lav sammenhængskraft. Men hvorfor nu det?

Religion kan udløse social kapital
Sammenhængskraft og social kapital det, at deltagelse i sociale fællesskaber i sig selv er en ressource har i flere år været undersøgt, også i forhold til religion. Især i USA har flere studier godtgjort, at religion kan være med til at udløse social kapital. Når man kommer i den lokale kirke, får man venner og netværk, der breder sig i vandet som værdifulde fællesskaber, også uden for den religiøse sfære.

LÆS OGSÅ:Social kapital lever også i kirkelige initiativer

Mange immigranter til USA har da også fundet sig bedre til rette i landet via religionen og de religiøse fællesskaber. Flere har for at blive rigtige amerikanere konverteret til kristendommen, også af strategiske årsager for bedre at falde til i de rette rammer.

Er det USA eller Danmark, der stikker ud?

Men selvom USA er meget mere religiøst og kulturelt forskelligartet end de fleste europæiske lande, synes etnisk og religiøs diversitet ikke at have positiv effekt for sammenhængskraften.

Sociologen Robert Putnam, der i mange år har analyseret relationen mellem religion og social kapital, har da også måttet konstatere, at han på længere sigt tror og håber på, at multikultur og multireligiøsitet vil være godt for sammenhængskraften, men at det indtil videre ser ud til at have modsatte forhold.

Derfor er det også interessant, at ovennævnte undersøgelse viser, at etnisk diversitet ikke har nogen betydning herfor. Er det USA, der er en special case, eller er det Danmark?

I Danmark findes fællesskabet uden for kirken
I USA spiller religion en væsentlig rolle, og det kan være suspekt ikke at være religiøs. Aktiv deltagelse i kirken hænger ofte sammen med deltagelse i det civile samfund. Sådan er det ikke i Danmark. Her har velfærdsstaten overtaget en del af de felter, som religionen tidligere tog sig af. Har vi brug for noget i fællesskabets tjeneste, er det mere typisk staten, vi henvender os til.

Fællesskaber kan dannes i kirken, men ofte er det uden for denne, social kapital opspares og sammenhængskraft knyttes. Flere undersøgelser viser, at der er mindst religion i lande med høj grad af social sikkerhed og velfærd, i lande med socialdemokratisk styre og statsstøttede kirker, og at ortodoks religion er mindst udbredt i moderne, udviklede lande.

Mindre religiøs mere lykkelig?
Danmark er et ganske sekulært samfund med en lang socialdemokratisk tradition, et veludviklet velfærdssystem og en grundlovssikret statskirke. Måske er det derfor, at vi er meget lidt religiøse, og at religion og sammenhængskraft her ikke er positivt relateret? Måske er det derfor, vi er så lykkelige?

Så der er vel kun en vej frem; mindre religion, mere velfærd, social lighed og sikkerhed? Ja, hvis målet er lykke, tillid og sammenhængskraft, kunne det godt se sådan ud. Men helt så simpelt er det selvfølgelig ikke.

LÆS OGSÅ:
Kirkegang forlænger livet

Andre undersøgelser har også vist, at på individuelt niveau kan religion faktisk godt have en høj grad af social relevans, og at religiøse personer også har vist sig at have mere social kapital end ikke-religiøse. Man skal selvfølgelig også spørge ind til, om det er på grund af eller på trods af religion, at lande er fattige eller har lav grad af sammenhængskraft.

Blød forskning er nødvendig
Og hvad mener man egentlig med religion og religiøsitet? Ovennævnte undersøgelse tager udgangspunkt i udsagn om, hvor meget folk selv beskriver sig som religiøse. Er de knapt 90 % folkekirkemedlemmer da ikke lige så rigtigt religiøse som andre, der udtrykker sig anderledes?

Måske er subjektive tilkendegivelser af religiøsitet ikke det eneste parameter til at måle religion med i forhold til et lands generelle sammenhængskraft? Typen af religion og religiøsitet kunne sagtens vise sig at spille væsentligt ind på både lykkefølelse og sammenhængskraft.

Man kunne for eksempel sagtens formode, at inkluderende og blød religion i moderne, multikulturelle og multireligiøse samfund er mere befordrende for sammenhængskraften end et udemokratisk samfund domineret af "streng" og ekskluderende religion.

LÆS OGSÅ: Ægteskabet er samfundets hjerteblod

Både sammenhængskraft, social kapital, lykke og religiøsitet er svært definer- og målbare begreber. Ovennævnte undersøgelse er endnu en i rækken, der over for politikere og økonomer tydeligt dokumenterer relevansen af (forskning i) bløde felter. Samtidig er den endnu en undersøgelse, der stærkt betvivler ideologier om religion som eneste farbare vej til lykke og sammenhold.

Jørn Borup er lektor ved Aarhus Universitet og skriver religionsanalysen ved religion.dk.