Luther var også en økonomisk tænker, der kritiserede kapitalismen

Luther mente, at kapitalismen ødelægger livsgrundlaget for fattige og marginaliserede. I dag har vi glemt hans økonomiske tænkning, men måske er det på tide at tage den op igen, skriver generalsekretær og ekstern lektor Jonas Adelin Jørgensen

En relativt ung professor ved navn Martin Luther på et lille provinsuniversitet opslog for 500 år siden et antal teser på latin, som han gerne ville diskutere på et universitetsseminar.

Temaet for diskussionen var salget af aflad. Men teserne indeholdt også en mere sprængfarlig ide, nemlig spørgsmålet om pavens autoritet. Teserne fik hurtig udbredelse i kraft af oversættelse til tysk og andre sprog, og ved hjælp af den nyopfundne trykpresse læste mennesker over hele Europa om Luthers ideer. De lutherske reformatorer spurgte om den enkeltes samvittighed og om det universelt gyldige og benyttede moderne teknologi til at diskutere de forskellige mulige forståelser. På den måde fik Luther og især hans tanker enorm betydning på en lang række områder.

Et i eftertiden relativt overset tema hos Luther var hans forståelse af økonomien. Luther behandlede emnerne økonomi, handel og pris i flere prædikener og kortere skrifter. I skriftet Von Kaufshandlung und Wucher fra 1524 tegner Luther et dystert billede af sin samtids tidlige kapitalisme: ’Skal de (bank og handels) virksomhederne forblive, så må ret og redelighed forsvinde. Skal ret og redelighed bestå, så må virksomhederne gå under’.

Gennem hele skriftet kritiserer Luther de store handelsvirksomheders måder at drive handel på, og Luthers argumenter omkring fair prisfastsættelse sigter på, hvordan virksomhederne anvender deres monopollignende status til at puste priserne kunstigt op. Det var til skade og forarmelse for almindelige mennesker, fremholder Luther.

Magthaverne var ikke blinde for problemet, og på adskillige rigsdage – den højeste myndighed i samtiden – blev spørgsmålet om monopol og pris diskuteret.

Luther som kritiker af økonomisk tænkning og praksis har fået ny aktualitet i takt med de seneste års internationale finanskrise.

I begyndelsen af januar 2017 mødtes en lang række teologer i Wittenberg. Temaet for konferencen var ’Retfærdighed alene: Radical Reformation provokeret af nutidens systemiske krise’. Der blev offentliggjort en interessant udtalelse (se link) på baggrund af konferencen. Udtalelsen inspireret af reformationstidens tænkning og fortsætter Luthers tænkning omkring økonomi med fokus på nutidens sociale, politiske og økonomiske udfordringer.

Den første del af udtalelsen sigter på ”retfærdighed, som overkommer kapitalistisk civilisation.” Tanken er her, at når Jesus opfordrer til at vælge mellem Gud og Mammon, så skal det forstås helt bogstaveligt. Valget står mellem helt forskellige former for logik, alt efter om vi følger den kapitaliserede økonomis logik, som fungerer gennem gældsætning, ejendomsret og undertrykkelse af kvinder og slaveri, eller om vi følger Gudsrigets logik, som er en befrielse fra gæld eller synd til retfærdighed for alle. Deraf titlen ’retfærdighed alene’.

Den anden del af udtalelsen sigter på at omsætte dette til praksis og handler om øko-sensitivt jordbrug og fordeling af land. Udtalelsen stiller skarpt på problematikken omkring neoliberal politik, finanskapitalisme og landbrugsvirksomhed i Asien, Afrika og Latinamerika. Den peger på, at logikken i den kapitaliserede økonomi er med til at ødelægge livsgrundlaget og frarøve mulighederne for fattige og marginaliserede mennesker.

Luther ændrede verden. Verden er anderledes, fordi Luther og de andre reformatorer formulerede deres spørgsmål og inviterede os alle til at diskutere. Hvem er vores tids reformatorer? Det er dem, som er optaget af spørgsmålet om, hvad der er essensen af kristendommen er for os og i vores tid? De spørger os: Hvordan bør kristen tro som individuel, social, politisk og økonomisk praksis se ud?  
 
Jonas Adelin Jørgensen
Generalsekretær i Dansk Missionsråd og ekstern lektor på Københavns Universitet