"Mindfulness er et tegn på tidsånden"

Mindfulness er symptomatisk for den samtids-spiritualitet, der ikke stiller sig tilfreds med sekulær areligiøsitet, men som heller ikke vil tilskrive sig traditionel religion, skriver religionsforsker Jørn Borup

Mindfulness er et spirituelt meta-niveau
Mindfulness er klassisk, buddhistisk meditation. Mindfulness er også en moderne spirituel teknik, der passer til det moderne individ i det moderne samfund. Mindfulness er et kraftfuldt symptom på tiden.

Østen har været kilde til megen religion og spiritualitet i vesten. Foruden den filosofiske inspiration har det måske mest konkrete udtryk herfor været meditation.

LÆS OGSÅ: 10 religiøse påvirkninger fra øst

Den i disse år allermest kendte af disse er mindfulness, beskrevet i den buddhistike sutra Satipatana Sutta. Mindfulness er en slags meditation, men også et slags meta-niveau, hvorfra man kan skue sin egen bevidsthed.

Det er en måde at være bevidst på, både når man sidder i lotus-stilling og når man lever sit almindelige liv. Mindfulness er et perspektiv på virkeligheden, der i klassisk buddhisme lægger an til opnåelse af frigørelse fra samsara og som sådan et soteriologisk hjælperedskab til at fastholde fokus på målet, nirvana.

Mindfulness vinder indpas i Vesten
I traditionel buddhisme har sati-meditation udelukkende været for eliten, nemlig munkene i klostrene. Men med moderniteten og mødet med vesten i det 19. århundrede blev buddhismen nyfortolket.

Spiritualitet med meditation som middel til erkendelse blev idealiseret i Vesten som udtryk for Østens mystik, og buddhistiske indslag blev senere del af det brede new age marked fra 1980'erne. Men det var først fra 1990'erne, at mindfulness som særskilt disciplin for alvor begyndte at få fodfæste i Vesten.

Individer som amerikaneren Jon Kabatt Zinn havde som buddhist været introduceret til forskellige retninger og meditationsteknikker. Flere af dem var uddannede psykologer og terapeuter. De kunne se meditationens gavnlige effekter på sindet, og begyndte at lave kurser og skrive bestseller bøger om fænomenet.

Nogle anvender mindfulness som praktiserende buddhister. Men ofte er mindfulness taget ud af sin religiøse ramme. På et helt simpelt plan er det en teknik, der ideelt set muliggør væren i nuet, uden tanker, følelser og frustrationer. Psykologer, psykiatere, terapeuter og neurobiologer har anvendt det som middel mod depression, angst og stress.

Internationale forskerteams har lavet eksperimenter med mindfulness-meditatører, og selv om der langt fra er nogen entydighed med de videnskabelige resultater, har mange påpeget potentialet for effektiv og billig (selv-)helbredelse.

I amerikanske fængsler har praksisformen været anvendt til de ind- og ansatte, og i børnehaver og på skoler har man også herhjemme forsøgt sig med mindfulness som ramme for oplæring og dannelse.

Mindfulness afspejler samtidens spiritualitet
I dag er mindfulness et udbredt fænomen. Begrebet har fundet frem til livsstilsmagasiner og dameblade og til erhvervslivets bonede gulve, og det rimer på overskud og sund livsstil.

Uanset om man kalder det religion eller spiritualitet, kan man sige, at hele mindfulness-bølgen er et typisk tegn på tidsånden.

Den canadiske filosof Charles Taylor taler om autenticitetens tidsalder, og netop meditation er for mange den rette kanal til at finde ind til "det sande jeg."

Mindfulness er således helt symptomatisk for den samtids-spiritualitet, der på den ene side ikke stiller sig tilfreds med sekulær a-religiøsitet, men som heller ikke vil tilskrive sig traditionel religion.

Spirituel, men ikke religiøs er et ret udbredt identitetsmærkat i Vesten. Der er ikke særligt mange religiøse buddhister i Danmark og Vesten. Men der er mange, der bruger buddhismen til spiritualitet.

Jørn Borup er lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet