Religionsanalysen

Sekulariseret mindfulness vinder frem i Danmark

Mindfulness var oprindeligt en buddhistisk meditationsteknik, som munkene brugte (og stadig bruger) i klostrene for, sammen med andre ritualer, at opnå indsigt og på længere sigt oplysning. Det er en ret simpel teknik, hvor fokus rettes indad mod åndedrættet, kroppen og bevidstheden, skriver lektor Jørn Borup. Foto: Privatfoto

Der er 144 udbydere af mindfulness i Aarhus. Det er 74 procent mere end for bare tre år siden. Men har mindfulness i dansk form noget med religion at gøre, spurgte lektor Jørn Borup og undersøgte selv sagen sammen med et hold studerende

Der er 144 udbydere af mindfulness i Aarhus. Det er 74 procent mere end for bare tre år siden. En sådan stigning i udbud siger noget om et fænomen, der i Vesten er hastigt stigende i popularitet.

Det viser også andre indikatorer. Danske Infomedia viser 499 hits fra 1990 til 2009, men mere end ti gange så mange de sidste fem år. En søgning på Googles n-gram viser en markant stigning i bøger, hvori ordet indgår i titlen, og Web of Science har registreret næsten 5.000 videnskabelige artikler om mindfulness i 2015.

National Institute of Health har sponsoreret 150 forskningsprojekter herom. Herhjemme er der endog kommet et Center for Mindfulness på Aarhus Universitet. Der er kurser og foredrag om mindfulness, begrebet indgår i dameblade og reklamer.

Mindfulness var oprindeligt en buddhistisk meditationsteknik, som munkene brugte (og stadig bruger) i klostrene for, sammen med andre ritualer, at opnå indsigt og på længere sigt oplysning. Det er en ret simpel teknik, hvor fokus rettes indad mod åndedrættet, kroppen og bevidstheden.

Men teknikken er mest blevet kendt i Vesten efter af biomedicineren Jon Kabat-Zinn med sine forsøg på University of Massachusetts transformerede det til en klinisk teknik til brug for helbredelse eller lindring af især stress, men også angst og depression.

Men hvem er udbyderne, hvad har de af baggrund, og hvad er det, de udbyder? Har det noget med religion at gøre overhovedet? Det satte vi (otte kandidatstuderende på religionsvidenskab samt undertegnede) os for at kortlægge med Aarhus som afgrænset område, baseret på undersøgelser af internetsider, interviews med 16 udvalgte instruktører samt deltagende observation.

Der er altså en markant stigning i udbud, og langt de fleste af udbyderne er kvinder og etniske danskere. Flere af dem er psykologer og fysioterapeuter, men der er også personer med baggrund som lærere, yoga-instruktører, pædagoger, økonomer og en enkelt teolog.

Buddhisme og religion bliver næsten ikke beskrevet på hjemmesiderne, hvor den videnskabelige blåstempling er den væsentligste.

Det vidner også interviews med udbyderne om. De fleste af disse har en uddannelse i enten Mindfulness Based Stress Reduction (MBSR) eller Mindfulness Based Cognitive Therapy (MBCT), som begge er ’kliniske’ uddannelser i tråd med Kabat-Zinns principper. Alle instruktører henviser til den videnskabelige forskning og teknikkens målbare virkninger.

Mange bruger mindfulness til en form for terapi og lindring af eller coping med stress og psykisk baserede lidelser. Nogle bliver endda henvist til kurser af lægen eller hospitalet.

For andre er det en form for selvudvikling. Langt de fleste af udbuddene (86%) kunne da også kategoriseres som netop selvudvikling. Af disse vil mindfulness indgå som en form for praksis kombineret med andre, eksempelvis yoga eller fitness.

En enkelt udbyder er buddhist, og instruerer i mindfulness som del af buddhistisk livsform i et buddhistisk center, en anden er ’freelance præst’ og bruger ’Christfulness’ som del af kristen praksis.

Alle kender til de buddhistiske rødder, og flere instruktører er da også selv buddhister eller spirituelt interesserede, ligesom mange af mindfulness-instruktørerne i USA selv er udsprunget af og tilhører det buddhistiske miljø. På den måde kan man sige, at mindfulness også i Danmark synes forankret i et spirituelt/religiøst univers.

Men alle interviewede (på nær de to ovennævnte) understreger, at de holder det personlige spirituelle engagement ude fra selve mindfulness-rummet med kunderne/klienterne, og at mindfulness-praksis med disse foregår efter helt sekulære og videnskabelige principper.

En søgning på nettet viste da heller ikke nogen reference til mindfulness fra nogle af de nye religioner, ligesom det heller ikke har været repræsenteret ved tidligere spirituelle ’krop-sind-ånd’-messer.

På den måde kan man sige, at mindfulness ikke er religion. Ligesom yoga er den blevet sekulariseret i dens vandring fra Øst til Vest. Mindfulness er blevet individualiseret og instrumentaliseret, og i en vis udstrækning også kommercialiseret.

Som sådan er det et ’tegn på tidsånden’, men også et fænomen i stadig forandring, som det også fra et religionsvidenskabeligt perspektiv fortsat er interessant at undersøge.

Jørn Borup er lektor ved Religionsvidenskab, Aarhus Universitet. Han skriver religionsanalysen ved religion.dk.
 
Undersøgelsen blev udført af Rikke Bach, Maibritt Braukmann, Sanne Andersen Hansen, Mille Vadstrup Holm, Heidi Fredsgård Larsen, Ditte Bach Pode Poulsen, Carina Stobberup, Line Rohde Vestergaard og Jørn Borup (projektleder). Se rapporten 
her

Andre læser lige nu