"Modstand mod kirkelukninger siger meget om befolkningen"

Kan folk være bange for, om lukkede kirker bliver solgt og omdannet til for eksempel moskéer? Nej, der er ingen tegn i sol eller måne på, at lukkede kirker i København vil blive solgt til et ikke-kristent trossamfund. , mener ph.d Mogens S. Mogensen. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Den voldsomme debat om kirkelukninger tyder på, at sekulariseringen i befolkningen måske ikke stikker så dybt, skriver ph.d Mogens Mogensen

Københavns Stiftsråds planer om at lukke 17 kirker i København har skabt en voldsom debat. Hvis det kun havde været folk i de berørte sogne, der havde protesteret, ville det være helt forståeligt. For hvilket lokalsamfund vil ikke kæmpe imod, at der tages noget fra dem.

Men debatten har raset i landsdækkende medier. Hvis det kun havde været Kristeligt Dagblad, der i praksis fungerer som en uofficiel synode for folkekirken, ville det give mening, men selv et dagblad som Politiken har i løbet af de sidste otte dage haft 14 artikler om emnet!

LÆS OGSÅ: Politikens nye syn på kristendommen er et moderne træk

Hvorfor denne furore? Hvis der havde været tale om at lukke eller måske ligefrem nedrive 17 gamle middelalderkirker, ja, så ville der være gode kulturhistoriske grunde til at råbe vagt i gevær. Men disse disse kirker er kun omkring 100 år gamle, og de fleste af dem er ikke ligefrem nogen arkitektoniske mesterværker.

Naturligvis er de ansatte og dem, der kommer til gudstjenester og andre arrangementer i kirken, utilfredse med, at deres kirke skal lukkes. Det er imidlertid straks vanskeligere at forklare, hvorfor der også kommer protester fra nogle af dem, der meget sjældent træder over disse kirkers dørtærskel.

Men kan folk så være bange for, om lukkede kirker bliver solgt og omdannet til for eksempel moskéer? Nej, der er ingen tegn i sol eller måne på, at lukkede kirker i København vil blive solgt til et ikke-kristent trossamfund.

En af de kirker, der tidligere blev taget ud af brug, anvendes nu af en migrantmenighed, og en anden er overtaget af KFUM-spejderne.

Man skulle ellers tro, at jorden var gødet for at tale om kirkelukninger. Vi er midt i en økonomisk krise, hvor der på alle områder i samfundet skal rationaliseres og spares, så hvorfor ikke også i folkekirken? Dertil kommer, at der tidligere på året var en anden debat om folkekirken, som også skabte store overskrifter i medierne, nemlig debatten om messefald og tomme kirker. Men nej, rør ikke ved kirkerne.

LÆS OGSÅ: Rør blot ikke ved min gamle kirke

Så kunne man forestille sig, at debatten ville forstumme, når der kom facts på bordet, men det gjorde den ikke. Det viser sig, at der siden 1849 kun er lukket 9 kirker i Danmark, mens der i samme periode er bygget mange kirker, og i de sidste 42 år er der bygget 113 kirker.

Samtidig er der i København konkrete planer om at bygge nye kirker. Planerne om lukning af 17 kirker i København er altså ikke et udtryk for, at folkekirken som trossamfund er ved at slukke og lukke, heller ikke i København. Men tallene viser, at folkekirken ganske langsomt er ved at tilpasse sig den demografiske udvikling i Danmark. Når folk flytter, flytter kirken med.

Kirkerne er hellig grund

Når man ser bort fra de direkte berørte grupper, så tyder meget på, at den ret udbredte modstand mod kirkelukninger er et tegn på, at befolkningens sekularisering måske ikke går så dybt, som man ellers kunne frygte.

Det er kun et lille mindretal af befolkningen, som regelmæssigt kommer i kirken, men det betyder ikke, at de ikke har følelser for kirke og kristendom. Som religionsforskeren Iben Krogsdal peger på i sin nye bog "De måske kristne," forsvinder kristendommen fra tilværelsens forgrund, men til gengæld får den stadig større betydning som baggrund.

Kristendommen fungerer:

...ikke som noget, man er levende optaget af til daglig eller har særlig forstand på, men snarere som noget, der så at sige altid findes i baghovedet: Som kirken, der står, som den altid har stået, og som den skal blive stående til evig tid. Varetaget godt og professionelt af dem, der har forstand på det, og vedligeholdt gennem ritualerne, der fylder deltagerne ikke med tro, men med højtidsfornemmelser og følelser af lidenhed eller åbenhed over for den større (kristne) sammenhæng, de gennem udførelsen af ritualerne indgår i. Jo mindre hellig hverdagen bliver, jo mere hellig bliver kirken som fysisk sted (s. 239f)

Måske skal vi forstå de stærke reaktioner på planerne om kirkelukninger som et tegn på, at kirken trods alt står stærkt i danskernes bevidsthed, men netop som hellig grund.

Mogens Mogensen
Interreligiøs konsulent og ph.d.