Mormoner vinder valget i USA uanset udfaldet

Netop nu gør nogle af verdens allerbedste reklamefolk med milliarder i ryggen alt, hvad de kan, for at gøre den mormonske tro så almindelig, så ukontroversiel, så åben og så positiv som overhovedet muligt, skriver generalsekretær Morten Thomsen Højsgaard Foto: Søren Staal.

Mitt Romney og Barack Obama står med samme religiøse udfordring ved valget i USA: De skal samle masserne fra en plads på den kirkelige sidelinje. Den situation giver mormonerne store fordele, vurderer Morten Thomsen Højsgaard, religionssociolog og generalsekretær i Bibelselskabet

Danmarks Radio kunne forleden aften oplyse, at der i disse uger bruges en historisk sum på mindst 60 milliarder kroner som led i Barack Obama og Mitt Romneys intense kamp om præsidentposten i USA.

Trods den gigantiske investering kan hverken demokraterne eller republikanerne endnu vide sig sikre på at gå af med sejren om den politiske magt og prestige, som følger med det øverste embede i Washington. Men én sikker vinder vil der dog være, når valghandlingerne er overståede den 6. november.

Mormonerne får gratis opmærksomhed

Mitt Romneys religiøse baggrund som mormon har allerede nu medført en kolossal medieinteresse for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som er mormonernes egen betegnelse for deres kirkesamfund. I de følgende måneder vil bølgen af opmærksomhed omkring religionen med hovedsæde i Salt Lake City i Utah kun tage til i styrke.

Mens andre religiøse organisationer ofte må købe eller kæmpe sig til omtale og synlighed, så kommer den journalistiske dækning af mormonerne nu helt af sig selv i alverdens store og seriøse medier.

Det vigtigste emne i denne amerikanske valgkamp er godt nok økonomi. Men som Politiken for nylig kunne berette, så anser 67 procent af amerikanerne det samtidig for vigtigt, at præsidenten har en »stærk religiøs overbevisning«. Derfor vil præsidentkandidaternes religiøse tilhørsforhold naturligvis også denne gang blive grundigt belyst. Og er allerede blevet det.

Gammelt nej til flerkoneri

Malstrømmen af medieforbrugere får igen og igen som led i fortællingen om republikaneren og rigmanden Romneys vej mod magtens top fortalt historien om mormonernes udvikling fra 1830 til i dag.

I weekenden var det Berlingske, som sammen med en stor optaktsartikel om Romney også kunne fortælle om det religiøse forløb fra den lille bevægelse med sekteriske træk, som amerikaneren Joseph Smith stiftede, til den velorganiserede og indflydelsesrige institution med over 14 millioner tilhængere på verdensplan, der nu for alvor er ved at slå igennem i den brede offentlighed som en del af mainstream.

Hvis nogle ikke vidste, at mormonerne officielt sagde nej til flerkoneri allerede i slutningen af 1800-tallet, så hjælper alverdens medier i valgkampens hede nu med at få den historie fortalt. Når valgkampen er slut, vil millioner af mennesker fra stort set alle afkroge af verden derfor også vide en del mere om mormonerne, end de vidste før.

Mitt Romney skal som præsidentkandidat kunne bruge alle dele af sit liv til at kapre stemmer. En vanskelig opgave, som han dog på det religiøse område hidtil har haft held til at udføre ved bevidst at fremhæve netop de sider af sin mormonske tro, der kan samle og appellere til vælgere med konservative og midtsøgende værdier.

Romney nævner ikke alt om sin tro

Den republikanske kandidat hylder kernefamilien, men går ikke ind i en detaljeret diskussion om, hvordan mormonerne mener, at mand og kone kan leve sammen evigt, også efter døden.

Mitt Romney siger også gerne, at han tror på Gud, men han lægger ikke stor vægt på, at mormoner har et andet syn på den treenige Gud end flertallet af de kristne vælgere.

Han lægger vægt på, at religiøse og kirkelige værdier styrker samfundet, men han undlader gerne at referere direkte til bøgerne Lære og Pagter, Den Kostelige Perle og selve Mormons Bog, som mormoner ellers betragter som norm for tro og etik på lige fod med Bibelen.

Det er i disse skrifter, man blandt andet kan læse om, hvordan stifteren Joseph Smith i 1831 fik en åbenbaring, der gav ham og hans tilhængere magt til at lægge grundvolden til denne kirke og at bringe den frem, ud af dunkelhed og ud af mørke, den eneste sande og levende kirke på hele jordens overflade.

Romney og Obama er i samme båd

Hvis Mitt Romney ender med at blive valgt som USAs næste præsident, vil det med andre ord ikke være på grund af, men snarere på trods af hans særegne, religiøse baggrund.

I den forstand minder Romneys situation i virkeligheden om præsident Barack Hussein Obamas, hvis far blev født som muslim i Kenya. Selvom Obama adskillige gange har erklæret sin kristne tro, mener hver sjette amerikaner stadig, at præsidenten er muslim.

Under valgkampen i 2008 måtte Obama desuden lægge afstand til nogle meget kontroversielle udtalelser om terror og racisme i USA fra præsten Jeremiah Wright. Obamas familie var ellers knyttet til netop denne præst for den afro-amerikanske kirke Trinity United Church of Christ med under 10.000 medlemmer fra hjembyen Chicago.

Metodisten Hillary Clinton, der som ung var lærer i en traditionel, protestantisk søndagsskole, har aldrig på samme grundlæggende facon skullet forsvare eller tage afstand fra sit kirkelige ståsted. Men for Obama har det været nødvendigt at afvise religiøse særstandpunkter og i stedet fremhæve en kombination af det alment kristne og det amerikansk-patriotiske.

Katolikken er Kennedys kunststykke

Tilbage i 1961 blev demokraten John F. Kennedy indsat som den første og hidtil eneste præsident i USA med katolsk baggrund. Flertallet af amerikanerne er protestanter, ikke katolikker, men det lykkedes behændigt den karismatiske Kennedy at appellere til fælles værdier som fred, fornuft, fremskridt, familie, borgerrettigheder.

Kennedy blev i øvrigt rådgivet af den dansk-amerikanske jurist og taleskriver Ted Sorensen, der selv var opvokset som unitar i Nebraska og dermed havde en god forståelse for, hvordan man med en religiøs minoritetsbaggrund kan søge og få indflydelse ved at finde de fælles platforme mellem flertal og mindretal.

Både Obama og Romney skal i religiøs forstand gøre Kennedy kunsten efter. De skal samle masserne med en plads på den kirkelige sidelinje. Deres opgave ville formentlig have været umulig, hvis de havde været ateister.

Men med troen som udgangspunkt og en meget stærk vilje til magt er det lykkedes dem begge at forme et billede af deres kirkelige engagement, som store dele af vælgerkorpset i hvert fald kan leve med. Og så lever de ellers højt på andre dele af deres valgprogram.

Der er kommet større forståelse for mormoner

For mormonerne, der hvert år sender tusindvis af unge ud som missionærer over hele kloden, heraf cirka 70 til Danmark, er dette noget nær en drømmeposition.

For selvom Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige opstod i USA, har mange mormoner som flere andre minoritetsgrupper i landet måtte føle, at de var på en art tålt ophold. Det kan være slut nu.

Netop nu gør nogle af verdens allerbedste reklamefolk med milliarder i ryggen alt, hvad de kan, for at gøre den mormonske tro så almindelig, så ukontroversiel, så åben og så positiv som overhovedet muligt. For kun sådan kan Mitt Romneys religiøse baggrund undgå at blive en hæmsko for det mægtige republikanske partiapparats egen kamp for indflydelse i verdens rigeste land.

Om Romney vinder den kamp for republikanerne mod den retorisk velbegavede demokrat Obama er endnu usikkert. Men Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har nærmest allerede vundet slaget i offentligheden alene ved, at Romney som mormon er kommet så langt med sit kandidatur.

Som en fremtrædende dansk-amerikansk mormon, Marlin K. Jensen, udtrykte det til Kristeligt Dagblad, da han for nylig besøgte Danmark:

Vi byder hans kandidatur velkommen i kirken. For det at der er en mormonsk kandidat, vil øge forståelsen for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. De Olympiske Lege i Utah i 2002 gav også en del, men den politiske del nu vil give meget, meget mere.

Morten Thomsen Højsgaard er generalsekretær i Bibelselskabet og skriver Religionsanalysen ved religion.dk.