"Moskedebatten, der blev væk"

Selvom der på Vingelodden er en minaret, er selve moskeen en ombygget industribygning, der renoveres i en neutral stil. Så længe moskeer i praksis er så usynlige, vækker de åbenbart ikke så stor modstand, skriver lektor Sune Lægaard. Her ses tegningen af den færdige moské fra arkitektfirmaet Johannsen Arkitekter i Vejle. Foto: Arkiv

Noget tyder på, at den offentlige debat om islam er bestemt af to ting: landspolitisk initiativ samt islams synlighed i offentligheden, vurderer filosofilektor Sune Lægaard

Københavns Borgerrepræsentation gav den 20. juni 2012 dispensation fra lokalplanen til, at der kunne bygges en 20 meter høj minaret i forbindelse med indretningen af en moské i industriområdet på Vingelodden på det ydre Nørrebro. Denne moske er nu ved at blive bygget, og bliver den første større moske, der bygges som sådan i København.

LÆS OGSÅ:Klokketårne og minareter er magtsymboler

Det interessant ved denne sag er, at der ikke har været den store debat om lige netop dette byggeprojekt eller dispensationen fra lokalplanen. I tidligere sager har der nemlig været endog meget omfattende diskussioner. De mere prangende og synlige moskeprojekter i Njalsgade på Amager og på Vibevej i Nordvest-kvarteret var i mange år genstand for meget ophedede debatter, endda længe før de respektive lokalplaner blev vedtaget i 2011. Der var omfattende debatter i de landsdækkende medier, og endda debatter i folketinget om, at kommuner skulle forhindre såkaldte stormoskeer, og forslag om vejledende folkeafstemninger efter schweizisk forbillede om forbud mod minareter.

LÆS OGSÅ: Endelig får vi en moské, vi kan være bekendt at vise frem

Dansk Folkeparti har hele tiden været imod moskeer, og stemte da også imod denne gang med en protokolbemærkning om, at etableringen af moske med kulturhus og minaret vil medvirke til at hindre integration og dermed hindre forbindelsen til det omgivende samfund. Men modsat tidligere har der ikke været en bredere debat eller mere omfattende modstand.

Økonomien trumfer islam
Dette kan nok især forklares ud fra to forhold. På den ene side er hele den såkaldte værdikamp, der fokuserede på muslimer og islam, i høj grad blevet afløst af en mere klassisk økonomisk dagsorden fokuseret på den finansielle krise, arbejdsløshed og vækst.

På den anden side er placering af moskeen så undseelig i et gammelt industrikvarter op imod baneterrænet at den næsten lige så godt kunne være usynlig.

Hvis disse to forklaringer på fraværet af debat og modstand har noget på sig, så er det udtryk for nogle mere generelle træk ved debatten om islam og muslimer i Danmark.

Islamdebatter styres ovenfra
På den ene side kunne det tyde på, at sådanne debatter i høj grad er styret oppefra det er den landspolitiske dagsorden frem for de lokale problemstillinger, der bestemmer, om der bliver en debat, hvad den går ud på, og hvor stor modstand, der udtrykkes. Dette var faktisk også tydeligt i de tidligere moskedebatter, hvor der til at begynde med ikke var særlig megen omtale eller modstand.

Debatten startede først, da ansøgningen om byggetilladelse til moskeen på Vibevej i de landsdækkende medier blev forbundet med en historie om, at pengene skulle komme fra præstestyret i Iran. Derpå lancerede Dansk Folkeparti en landsdækkende kampagne mod stormoskeer i efteråret 2009, hvilket fik debatten til at eksplodere og drejede den i en primært moske-fjendtlig retning.

Islams synlighed er en faktor
På den anden side kunne det tyde på, at den offentlige synlighed af Islam er et vigtigt fikspunkt for modstanden mod moskeer. Modstanden fæstner sig især ved minareter og tydeligt mellemøstlig byggestil (som for eksempel på Vibevej). Selvom der på Vingelodden er en minaret, er selve moskeen en ombygget industribygning, der renoveres i en neutral stil. Så længe moskeer i praksis er så usynlige, vækker de åbenbart ikke så stor modstand.

Dansk Folkepartis modstand har i denne omgang fokuseret på noget andet, nemlig den påståede hindring for integration. Dette er åbenbart ikke nogen særlig fængende dagsorden. Men denne indvending handler dybest set også om meget mere end en moske med en minaret hvis der er et problem med integration, skyldes det jo selve det forhold, at der er muslimer, ikke at de bygger en moske med en minaret.

Så Dansk Folkeparti har måske skudt sig selv i foden ved at formulere deres modstand mod minareten på en måde, hvor man skal være modstander mod, at der overhovedet er muslimer i Danmark, for at kunne være enig i kritikken.

Sune Lægaard er lektor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet og skriver religionsanalysen ved religion.dk.