Måske bliver Gud rød?

Der er forskere, der mener, at Kina vil være et overvejende kristent land om 30 år. Måske bliver Gud rød og Kina verdens nye kristne hjemland! skriver generalsekretær i Dansk Missionsråd Jonas Adelin Jørgensen

Da journalisten Liao Yiwu i vinteren 2005 mødte et levende kristent fællesskab langt ude på landet i Kina, dér hvor "himlen er højt oppe og kejseren langt væk," som ordsproget angiveligt siger, havde han ikke nogen dyb indsigt i kristendommens væsen og historie.

Han var på rejse sammen med en kristen, en læge der blandt de lokale var kendt som dr. Sun. Efter sin omvendelse havde Sun opgivet sit arbejde som rektor for en medicinsk uddannelsesinstitution i Shanghai og var flyttet langt ud på landet for at være læge for dem, der ellers ikke havde adgang til moderne vestlig medicin. Sun havde nu inviteret Liao med ud i en landsby, for at han der kunne lære den kinesiske kristendom at kende.

LÆS OGSÅ: Kinesisk undergrundsleder: Derfor er jeg kristen

Liao har beskrevet turen i sin bog "God is red" fra 2011, og han fortæller her, hvordan kristendommen har overlevet i generationer i afsides egne af Kina. I den østlige og industrialiserede del af Kina er moderniteten fremstormende, og kombinationen af totalitært politisk styre og markedskapitalisme ser ud til at være en vindende kombination.

Men i den bjergrige vestlige del af Kina, på landet, hvor 80% af befolkningen stadig bor, findes der steder, hvor bønder dyrker en lille mark, hvor fjernsyn stadig er en luksus, og hvor ingen har hørt om køleskabe eller internet.

Liao ankommer til en sådan landsby, og bliver introduceret til den 86-årige Zhang, som var leder for den lokale kirke. Zhang fortalte om missionærerne fra China Inland Missions, en engelsk missionsorganisation, som ved det forrige århundredeskifte, under bokseropstanden, havde sendt lyshårede og langnæsede missionærer til området. Liao fortæller i sin bog, hvordan missionærerne reddede landsbyen fra byldepest og byggede en lokal menighed.

|Krigen mod Japan (1937-1945) og borgerkrigen (1945-1947) var en vanskelig tid for kristne, og kirkerne kom under nøje kontrol fra myndighedernes side.

Efter kommunistpartiets magtovertagelse og republikkens oprettelse i 1949 blev alle udenlandske missionærer bedt om at forlade Kina, og det var ikke længere tilladt for de lokale kristne at mødes som menighed.

TEMA: Kina

Endnu værre blev det under kulturrevolutionen, hvor kun de modigste kristne stadig samledes til andagter og bøn, og hvor fængsling og tortur for anti-patriotiske aktiviteter så som kristendom var almindeligt forekommende.

I 1978 kom Deng Xiaopeng til magten og begyndte det, som blev kendt som de åbne døres politik. I denne periode blev den såkaldte tre-selv bevægelse, Kinas officielle patriotiske kirke, genoplivet, og de officielle kirker fik lidt længere snor fra myndighedernes side.

Både den officielle og undergrundskristendommen fik nu igen vind i sejlene i en sådan grad, at magthaverne begyndte at tale om den kristne feber.

Især i landområderne voksede kristendommen kraftigt og spredte sig nu fra landsby til landsby, og i dag er det ifølge Liao ikke ualmindeligt at se et billede af Mao sammen med et billede af Jesus i fattige bønders dagligstuer.

De lokale husmenigheder, hvor kristendommen overlevede under kulturrevolutionen, har således haft en væsentlig rolle for opkomsten af en stor kristen minoritet i Kina.

Ifølge de officielle kirker er der 4 millioner katolikker og 10 millioner protestanter, men ifølge uafhængige og mere realistiske skøn i dag er mellem 55 og 100 millioner kristne.

|Egentlig skal alle kristne registreres som sådan enten gennem det katolske China Patriotic Catholic Council eller det protestantiske China Christian Council, men som mange andre steder kan man undgå problemer ved at gå stille med dørene.

Hvad betyder denne udvikling af kristendommen i Kina? Hvordan vil kristendommen ændre Kina? Kristendommen er i Kina en minoritetsreligion, og kristne er blevet anklaget for at være enten anti-traditionalister og anti-nationale eller for at være kulturelle imperialister.

Men snarere end at udrydde kristendommen, så har en stor og voksende gruppe tilsluttet sig kristendommen. Hvis det er rigtigt, at der er mindst 55 millioner kristne, så vil kristendommen påvirke alle sociale grupper i landet, ikke kun fattige bønder.

Måske vil kristendommen være med til at forbedre forholdene for de mest udsatte grupper. Her tænker jeg på, hvordan kristendommen var en væsentlig motivationsfaktor i Europa for 100 år siden i forbedringen af vilkårene for storbyernes underklasser.

Måske vil kristendommen komme til at spille en rolle i forhold til de problemer, som det kinesiske samfund kæmper med, såsom korruption og manglende frihedsrettigheder.

LÆS OGSÅ: Verdens hurtigste kristne vækst

Derfor vil det i de kommende årtier være meget spændende at følge, hvad der sker med kristendommen i Kina, og se hvor vidt det totalitære etpartisystem kombineret med markedskapitalisme påvirkes af det kraftigt voksende antal kristne.

Der er forskere, der mener, at Kina vil være et overvejende kristent land om 30 år. De argumenterer for, at kommunismen har udryddet al traditionel religiøsitet, men derved samtidigt skabt behov for noget andet end løftet om blod, sved og tårer, som den kommunistiske klassekamp lover de undertrykte og udbyttede klasser.

Måske vil kristendommen her, i kombination med den kinesiske kapitalisme, kunne skabe et nyt håb og forandring i det vidstrakte og folkerigeste land. Måske bliver Gud rød og Kina verdens nye kristne hjemland!

Jonas Adelin er ekstern lektor på Københavns Universitet og generalsekretær i Dansk Missionsråd