Når det kan ske for Akkari, kan det også ske for andre islamister

Når muslimer slår sig ned i Danmark, er det ikke blot det danske samfund, som ændrer sig... Der sker også noget med islam; den islam...som de indvandrede muslimer praktiserer, tager form og farve af det danske samfund, og muslimerne begynder efterhånden at tolke deres religion i lyset af den kultur, som de møder, skriver interreligiøs konsulent Mogens Mogensen. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

Ahmed Akkaris prisværdige åbenhed giver os et spændende indblik i, hvilke processer mødet med det danske samfunds grundværdier kan sætte i gang, bemærker interreligiøs konsulent Mogens Mogensen

En af den ellers nyhedsfattige sommers væsentlige nyheder har været, at Ahmed Akkari offentligt har undskyldt sin adfærd under tegning-krisen i 2006 og også har taget afstand fra det islamistiske miljø, som han var en del af.

LÆS OGSÅ: Ahmed Akkari: Muhammed-tegningerne var i orden

Ahmed Akkari er født i Libanon som søn af palæstinensiske flygtninge. Som femårig kom han i 1985 med sine forældre til Danmark, hvor de fik asyl. Ahmed blev student og læste til folkeskolelærer. I 2005 fik Ahmed Akkari dansk statsborgerskab, samme år som Jyllands-Posten offentliggjorde de såkaldte Muhammedtegninger.

I 2006, da Ahmed stadig kun var en ung mand på 28 år, kom han til at spille en helt central rolle i den gruppe danske islamistiske ledere, som rejste rundt i den muslimske verden for at ophidse befolkninger og ledere til protester mod Danmark på grund af Muhammedtegningerne.

Denne hetz sammen med statsministerens udiplomatiske afvisning af en anmodning om et møde med ham fra en række ambassadører fra muslimske lande førte til den alvorligste udenrigspolitiske krise for Danmark siden besættelsestiden. En anden konsekvens af blandt andet Ahmed Akkaris virksomhed var, at en af Muhammed-tegnerne, Kurt Westergaard, blev udsat for et attentatforsøg og i dag må leve med politibeskyttelse.

LÆS OGSÅ: Muslim: Vi bør alle gøre en indsats mod islamisme

Ahmed Akkaris udvikling væk fra islamismen, som har stået på i flere år, men er kulmineret nu, blandt andet med hans personlige undskyldning til Kurt Westergaard, er et interessant fænomen (Se Ahmed Akkaris facebookprofil). Akkari var en ung mand, uden nogen formel uddannelse i islam, men med gode færdigheder, da han blev gjort til talsmand for den gruppe islamistiske ledere, som med held forsøgte at opildne den muslimske verden til had mod Danmark.

Kontakt med samfundet har gjort en forskel
Vi kan ikke præcist vide, hvilke faktorer, der har spillet en rolle for hans udvikling fra islamist til humanist (som Kurt Westergaard præcist beskriver det), men meget tyder på, at da han kom ud af det lukkede islamistiske miljø, ud i samfundet og fik relationer til en langt bredere kreds af danskere, begyndte han for alvor at tage dansk kultur til sig, eller at blive påvirket af grundlæggende værdier i dansk kultur.

Den nærliggende konklusion er, at når det kan ske for Ahmed Akkari, kan det vel også ske for andre islamister.

Mange muslimer deler det danske samfunds værdier
Den grundlæggende bekendelse til det danske samfund og dets grundværdier, som Ahmed Akkari omsider er nået frem til, har det store flertal af muslimer imidlertid givet udryk for i mange år.

I forbindelse med tegning-kristen deltog jeg, sammen med en anden kristen og en muslim i en lytterunde, hvor vi besøgte repræsentanter for 22 forskellige moskeer og muslimske organisationer i hele landet (se Rapport fra lytterunde blandt muslimske organisationer og moskeer, 2006).

Mange af de interviewede gav udtryk for stor påskønnelse af det danske samfund, især den frihed, som de savnede i deres hjemlande. De værdsatte ytringsfriheden, men følte sig såret over den måde, ytringsfriheden blev brugt på, især at deres profet blev fremstillet som terrorist.

Det var imidlertid værd at bemærke, at deres markante afstandtagen fra profettegningerne blev ledsaget af en fordømmelse af de voldelige reaktioner, som de havde fremkaldt andre steder i verden. Mange gav udtryk for stor ængstelse over islamistisk ekstremisme, og derfor var der også opbakning til muslimske lederes samarbejde med PET om at undgå uroligheder.

LÆS OGSÅ: Overblik: Det mente Ahmad Akkari dengang

For som en af samtalepartnerne udtrykte det: Vi er på politiets side mod dem, der vil true det danske samfund. Flere af de interviewede muslimer gav udtryk for, at det danske samfund havde realiseret mange af islams idealer. Det danske velfærdssamfund er kommet langt i en udvikling, der langt hen ad vejen harmonerer med islamiske idealer.

Når muslimer slår sig ned i Danmark, er det ikke blot det danske samfund, som ændrer sig, med alle de udfordringer til følge, som avisernes debatsider flyder over med. Der sker også noget med islam; den islam - eller rettere de former for islam - som de indvandrede muslimer praktiserer, tager form og farve af det danske samfund, og muslimerne begynder efterhånden at tolke deres religion i lyset af den kultur, som de møder, samtidig med, at der opstår en større mangfoldighed i den muslimske befolkningsgruppe med hensyn til deres forhold til islam.

Ahmed Akkaris prisværdige åbenhed omkring sin udvikling giver os et spændende indblik i, hvilke processer en muslimsk indvandrers møde med den danske kultur og det danske samfunds grundværdier kan sætte i gang. Samtidig kan det give os en forståelse for, hvor vanskelig og i enkelte tilfælde farlig processen kan være for den enkelte muslim.

Mogens Mogensen er interreligiøs konsulent og skriver religionsanalysen ved religion.dk.