Overvejelser over en eventuel dansk imamuddannelse

Hvis forskning og undervisning i islamisk teologi kommer til at foregå efter samme principper som i kristen teologi, er det vanskeligt at argumentere principielt mod, at der kan oprettes en teologisk uddannelse i islam, vurderer interreligiøs konsulent Mogens Mogensen

Den seneste tids debat om en dansk imamuddannelse rejser en række principielle og praktiske spørgsmål.

Indledningsvist er det vigtigt at slå fast, at der ikke er tale om en professionsuddannelse som imam, men en uddannelse i islamisk teologi, helt parallelt med at universiteterne ikke uddanner præster, men uddanner teologer.

LÆS OGSÅ: Muslimske organisationer: Imamer burde være bedre uddannede

For at blive præst i den danske folkekirke skal man ikke blot have en uddannelse i kristen teologi på et sekulart universitet, men også en pastoralteologisk efteruddannelse på folkekirkens egen uddannelsesinstitution. Mens universitetets undervisning i teologi ikke er konfessionelt baseret, så er pastoralseminariets uddannelse konfessionel altså trosbaseret. Det samme måtte man formode ville være tilfældet med hensyn til imamer.

Det første spørgsmål er, om det vil være i overensstemmelse med dansk universitetstradition, hvis der etableres en uddannelse i islamisk teologi? Der findes i dag ikke nogen sammenhængende og omfattende uddannelse i islamisk teologi ved et dansk universitet, men Københavns Universitet har faktisk allerede ansat en professor i Koranstudier ved Teologisk Fakultet.

LÆS OGSÅ:Muslimer afviser imamuddannelse

Forskning og uddannelse i islamisk teologi på et offentligt anerkendt universitet indebærer, at der ikke sættes grænser for, hvilke kritiske metoder, der kan anvendes. Hvis altså forskning og undervisning i islamisk teologi kommer til at foregå efter samme principper som i kristen teologi, er det vanskeligt at argumentere principielt mod, at der kan oprettes en teologisk uddannelse i islam, for eksempel på Københavns Universitet.

Europæiske islamuddannelser forsvarer konfessionsbaseret undervisning
Andre universiteter i Europa har etableret egentlige uddannelser i islamisk teologi, som er blevet statsanerkendte. Det gælder fx England, Tyskland og Holland. På nogle af disse universiteter har man imidlertid accepteret en konfessionsbaseret teologisk undervisning i islamisk teologi foretaget af muslimske akademikere.

Som forsvar for en konfessionelt baseret forskning og undervisning har man for eksempel argumenteret ud fra påstanden om, at det i postmoderniteten ikke giver mening at hævde, at der findes en værdi-fri videnskab. Al videnskab tager udgangspunkt i en eller anden position og er i den forstand konfessionel (Se for eksempel Birgitte Schepelern Johansen: Islamic Theology at the European Universities: Secularisation, Boundaries and the Role of Religion in Nordic Journal of Religion and Society 19:2, 2006).

LÆS OGSÅ:Imamuddannelse: Muslimerne tilbydes nu noget, der nægtes kristne

Vi kender den samme problematik fra diskussionen omkring den teologiske forskning og undervisning på Menighedsfakultetet og Dansk Bibelinstitut, som også er konfessionelt baseret, og hvor det traditionelle argument lyder, at videnskab og konfessionalitet udelukker hinanden.

Vil muslimerne anerkende og bruge uddannelsen?
Et er, om en islamisk teologi uddannelse kan accepteres på offentligt anerkendte universiteter, noget andet er, om sådanne uddannelser i islamisk teologi vil have legitimitet i muslimske miljøer. Der er ingen tvivl om, at det alt andet lige ville lette anerkendelsen af en islamisk teologisk uddannelse, hvis den var konfessionelt baseret og varetaget af muslimer. Men det ville i sig selv ikke garantere uddannelsens legitimitet.

Ligesom der i en dansk sammenhæng har været en tradition for, at katolikker ønskede præster uddannet fra katolske institutioner (og frikirker fra frikirkelige institutioner), sådan kunne man også forvente, at der måske ville være muslimske organisationer, som ville foretrække at få imamer uddannet på institutioner, der står i deres tradition.

Et helt praktisk problem er, at der i dag ikke kan oprettes ny universitetsuddannelser, uden at det kan dokumenteres, at der er beskæftigelsesmuligheder for de producerede kandidater. Spørgsmålet er, hvor mange moskeer, der i dag ville være i stand til at aflønne en universitetsuddannet imam?

En stor del af de nuværende imamer er enten ulønnede fritidsimamer eller deltidsansatte imamer, som har andet arbejde ved siden af. Dertil kommer alle de imamer, der er lønnet af de udenlandske organisationer, som har sendt dem til Danmark.

Når det for eksempel i Holland er lykkedes at etablere teologiske uddannelser i islam rettet blandt andet mod imamer, hænger det for det første sammen med, at der er 3-4 gange så mange muslimer i Holland som i Danmark. For det andet skal det ses i lyset af, at den hollandske stat betaler for gejstlig betjening både kristen og muslimsk af hospitaler, fængsler og militæret, og at staten kræver, at for eksempel en fængselsimam har en universitetsuddannelse i islamisk teologi.

LÆS OGSÅ: Vi taler oftest om islam i et integrationsperspektiv

Endelig er det værd at bemærke, at når spørgsmålet om en teologisk uddannelse af imamer i de senere år er blevet rejst i Danmark (ligesom Vesteuropa i øvrigt), hænger det ikke kun sammen med, at antallet af muslimer er vokset kraftigt, og islam er blevet den næststørste religiøse gruppe i Danmark efter folkekirken.

Spørgsmålet om imamers uddannelse er i høj grad blevet et spørgsmål som politikerne interesserer sig for, fordi de har fokus på imamernes rolle, når det gælder problemerne omkring integration af muslimske indvandrere og måske især faren for radikalisering af muslimer.

Mogens Mogensen er interreligiøs konsulent, ph.d. og skriver religionsanalysen ved religion.dk.