Professor: Lovgivning mod omskæring vil være et markant angreb på jøder og muslimer

Omskærelse af drengebørn i jødedommen og islam har en kulturel og social funktion, som man ikke uden videre kan set bort fra, vurderer professor Jakob Egholm Feldt

Forhuden er et følsomt lille stykke skind på flere måder. I flere lande overvejes et forbud mod omskærelse af drengebørn som led i en generel udvidelse af lovgivning omhandlende individets ukrænkelighed. Tanken er, at omskærelse af drengebørn er et overgreb, som beror på arkaiske, religiøse og kulturelle forestillinger, som ikke hører den moderne verden til.

Forskellige verdensdele, forskellige begrundelser

Omskærelse af drenge praktiseres i Europa primært af jøder og muslimer. Sådan er det ikke i USA, hvor en stor procentdel af den mandlige befolkning er omskårne som følge af en medicinsk praksis uden religiøs begrundelse. Tidligere mente man, at der var hygiejne- og forebyggelsesfordele ved at fjerne forhuden.

Den nuværende bevægelse imod omskærelse af drenge - kaldet intaktivismen - har sin oprindelse i USA, og den tager udgangspunkt i en modstand mod den generelle og medicinsk ubegrundede omskærelsespraksis, som er foregået i mange år i USA.

Intaktivismen

Intaktivismens udgangspunkt er nok 1970’ernes forandrede syn på sammenhængen mellem natur og kultur. Naturlige fødsler, amning, feminisme og mandebevægelser satte fokus på den naturlige krop og på forholdet mellem kønnene, og ud af det voksede en modstand mod lægernes praksis med at fjerne forhuden på drengebørn.

I USA, hvor der er stor opmærksomhed på religionsfrihed, arbejder flere grene af intaktivismen for et kulturelt skift og ikke for, at lovgivning skal tvinge jøder og muslimer til at holde op med at omskære drengebørn.

Argumentet imod omskærelse af drenge er, at det er et skadeligt overgreb på barnet uden rationel begrundelse.

De danske intaktivister deler synspunkter med de amerikanske, og de har i høj grad importeret perspektivet fra USA. Der gøres forsøg på videnskabeligt at vise, at omskærelsen er skadelig - jødiske og muslimske mænd, som har lidt under den manglende forhud, findes frem, og der bruges konfrontatorisk retorik: Omskærelsen er udtryk for primitiv kultur, formørkede og blodige overgreb.

Intaktivismen i en europæisk sammenhæng
I forhold til USA er problemet i Danmark og det meste af Europa, at kun jøder og muslimer omskærer deres børn. Der findes ikke en generel omskærelsespraksis på danske hospitaler.

Hvorfor er det vigtigt? Fordi oversættelsen af den amerikanske intaktivisme bliver et angreb på jøder og muslimer i Danmark. Kun her findes denne praksis, og derfor retter intaktivisterne opmærksomheden direkte mod jøder og muslimer. Det er jøders og muslimers traditioner, der bliver barbariske, formørkede og repræsenterer en laverestående kultur.

Set fra jødisk og muslimsk perspektiv er det intaktivisterne, som ser på omskærelsen med barbariske øjne, og det er en god pointe. Det kræver en markant kynisme at se bort fra den tusindårige kristne praksis for at udpege omskærelsen som tegn på jødernes bestialske og blodige kultur og samtidig se bort fra, hvor mange forskellige mere eller mindre skadelige ”tegn” på opdragelse forældre og samfundet sætter på børn generelt.

Jøder og muslimer sætter dette mærke på deres drengebørn, som ikke er medicinsk begrundet og muligvis også en forringelse af kroppens naturlige funktioner, men det har en kulturel og social funktion. Man kan godt mene, at omskærelse af drenge bør forsvinde, og at jøder og muslimer bør udvikle mindre indgribende eller helt nye ritualer, men lovgivning imod omskærelse vil være et markant angreb på jøders og muslimers traditioner.

Jakob Egholm Feldt er professor i global og transnational historie på Roskilde Universitet. Han skriver religionsanalysen ved religion.dk.