Religionsanalysen

"Protestantisk kristendom bidrager til at skabe bæredygtige samfund"

det typiske historiske bidrag fra protestantiske kirker og mission til de samfund, som de har været udbredt i, samtidigt er de træk, som vi ser som karakteristiske for vestligt liberalt demokrati, og at forandringerne i høj grad korresponderer med de mål for bæredygtig udvikling, som FN har vedtaget, skriver generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen. Foto: Arkiv

De globale forandringer, som protestantiske kirker har været med til at sætte i gang, korresponderer med de mål for bæredygtig udvikling, som FN har vedtaget, skriver ekstern lektor og generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen

I september 2015 vedtog FN 17 mål for bæredygtig udvikling. Verdensmålene omfatter alle dele af det samfundsmæssige og økonomiske liv og sigter på bæredygtighed på mindst tre områder – socialt, økonomisk og økologisk. Med andre ord opridser verdensmålene, hvordan samfund globalt set kan udvikles på en ønskværdig måde.

Verdensmålene blev startskuddet til en lang række nationale og internationale diskussioner om udvikling, herunder også en diskussion om kristne kirkers og religiøse lederes rolle i forhold til social og samfundsmæssig udvikling.

I reformationsåret kunne vi måske endda skærpe det centrale spørgsmål: I lyset af disse typiske samfundsmæssige forandringer som kirkerne medfører, bidrager eller hindrer protestantisk kristendom samfundsudviklingen, sådan som verdensmålene skitserer den?

En stærk offentlig kultur er vigtig for økonomisk udvikling, og selv om protestantisme ikke strategisk sigter på at ændre økonomisk marginaliserede menneskers muligheder, så har omvendelse social betydning: Protestantisme medfører økonomisk fremgang for husholdninger ved at reducere alkoholindtag, ved at reducere udenomsægteskabelige affærer og de deraf følgende faderløse børn og ved at fremhæve mænds ansvar for familieliv og børns uddannelse.

Hvilken historisk og social virkning har protestantiske kirker typisk haft på samfund og kulturer rundt om i verden, og hvordan kan vi sammenligne det med FN's verdensmål? Det giver jeg her et bud på:

Vi ser, at protestantisk mission og kirker historisk har bidraget til ændrede kønsroller og øget ligestilling (verdensmål nr 5), religionsfrihed (verdensmål nr 16), uddannelse for masserne (verdensmål nr 4), forbedret sundhedsvæsen (verdensmål nr 3) og ikke-voldelige sociale bevægelser (verdensmål nr 10) og evnen til at organisere sig i partnerskaber på tværs af kulturelle og geografisk skel (verdensmål nr 17). Disse virkninger peger for mig på, at protestantisk kristendom har bidraget som vigtige byggesten i vores moderne liberale demokrati.

For blot at uddybe ét af de nævnte verdensmål, kan man pege på masseuddannelse (verdensmål nr 4). Masseuddannelse er afgørende for en demokratisk kultur. Når færdigheder og kundskaber udbredes til brede befolkningsgrupper, fører det til økonomisk vækst og middelklassens øgede samfundsmæssige indflydelse.

Motivationen i forhold til masseuddannelse ligger i protestantisk teologis fokus på den enkeltes evne til at læse og forstå de bibelske skrifter, hvilket kræver læsefærdigheder og historisk kundskab. Det var lutherske pietister, som først formulerede visionen om universelle læsefærdigheder, og det spredte sig med den moderne protestantiske missionsbevægelse og resulterede i skoler, traktater og bibeloversættelser.
 
Med dette mener jeg ikke, at der er lighedstegn mellem protestantisk kristen mission og moderne liberale og demokratiske samfunds sekulære værdier og de 17 verdensmål, som FN opstiller. Det er altid muligt at finde modeksempler.

Det, jeg argumenterer for, er at det typiske historiske bidrag fra protestantiske kirker og mission til de samfund, som de har været udbredt i, samtidigt er de træk, som vi ser som karakteristiske for vestligt liberalt demokrati. Desuden korresponderer forandringerne i høj grad med de mål for bæredygtig udvikling, som FN har vedtaget.

Den forandring, som protestantisk kristendom bidrager til, ser jeg derfor ikke som noget etisk betænkeligt, men som noget godt og vellykket - også når det ses inden for den sekulære ramme, som FN’s verdensmål udgør. Netop de samfundsmæssige forandringer ser jeg som en vigtig nøgle til at forstå protestantisk kristendommens enorme nutidige globale succes og deraf følgende vigtige samfundsmæssige bidrag.

Jonas Adelin Jørgensen
Ekstern lektor og generalsekretær i Dansk Missionsråd