Påske i Danmark - familiefest eller kristen højtid?

Påskens mange gudstjenester synes ikke på samme måde at være velintegrerede i familiens tradition, sådan som julegudstjenesten er blevet det. Og institutionerne går ikke i kirke med børnene, som man gør det ved juletid, skriver Marie Vejrup Nielsen. Foto: Moesgård Foto/medie afdeling

Danskernes forhold til påsken peger på, at det ikke er så let at afgøre, om kristendommen i dag betyder mere eller mindre end tidligere, vurderer lektor, ph.d. Marie Vejrup Nielsen

Påsken er over os! Jeg blev ringet op af en journalist fornylig og spurgt om, hvad påsken betyder for folk i dag. For mig er et sådant opkald en forårsbebuder af den sikre slags, ligesom de forestående konfirmationer, og til den tid julen, med sikkerhed også vil skabe aktivitet i de danske medier.

Diskussionen om, hvad kristendom, kirke og traditioner forbundet med kristendom betyder i en moderne sammenhæng er aktuel som aldrig før, og den knyttes stadigvæk ofte op på kirkeårets gang og genaktualiseres således nærmest automatisk. Den traditionelle mediedækning og debat inkluderer som regel en voxpop, hvor tilfældige danskere på gaden bliver spurgt, om de ved, hvad påsken handler om, og en diskussion af, hvorvidt DR dækker påsken for lidt, for meget eller lige tilpas!

Men hvilken rolle spiller påsken i Danmark i dag? Både derhjemme i det private rum og ude i det offentlige rum markeres påsken. For nogle som en vigtig kristen helligdag, for andre som en del af de traditioner, de værdsætter med familie og venner, eller bare som en lang ferie. For mange er påske noget med hygge, forår, kyllinger og nye lam. Men med til billedet af hører også Dannebrog på halv, der vejer fra de officielle bygninger.

Påsken en familieferie?

Påsken er på mange måder en god højtid at bruge i forhold til spørgsmålet om danskernes forhold til de kristne traditioner og spørgsmålet om forandring af den rolle, religion spiller i en moderne sammenhæng.

Påsken synes at støtte billedet af det store flertal som kulturkristne, der markerer de kulturelle højtider med at spise en højtidsfrokost sammen. Det kan så være julefrokost eller påskefrokost, og hertil hører så også en særlig drik; i dette tilfælde har vi i Danmark både juleøl og påskeøl.

Også oppyntningen og øvrige traditioner peger på et stærkt islæt af folkelige kulturelle traditioner. Bordet er pyntet med gule kyllinger, grøn karse og andre forårsbebudere.

Det er, som med julen, for mange en lidt længere ferie med mange fastlagte helligdage i træk. Påsken og julen deler således det fællestræk at være velkonsoliderede helligdage i forhold til almene kulturelle traditioner.

Vi går ikke i kirke i påsken

Men hvordan står det til med det kirkelige? Påskens mange gudstjenester synes ikke på samme måde at være velintegrerede i familiens tradition, sådan som julegudstjenesten er blevet det. Og institutionerne går ikke i kirke med børnene, som man gør det ved juletid.

Samtidig er der sikkert mange sogne, der oplever, at der kommer flere i kirke i påsken end til daglig. Men det specifikt kirkelige i forbindelse med påskens traditioner i familien er ikke så tydeligt.

Vi har for eksempel heller ikke i Danmark så mange direkte kristne traditioner hentet fra den kristne fortælling om påsken fra palmesøndag til påskedag, som ses i det offentlige rum. Det kender man for eksempel fra andre lande, hvor palmesøndag er noget, der festligholdes i bybilledet med palmegrene og optog.

Og det er klart, at der i mange kirker holdes særlige arrangementer i påsken, og at der også er en række nye initiativer her, som det kan være interessant at se nærmere på.

Påsken er ikke usynlig

Dette betyder dog ikke, at påsken er usynlig i det offentlige rum. For på den ene side har ændringer i lukkeloven gjort, at det, der for nogle årtier siden var utænkeligt, i dag ikke er underlagt lovmæssige restriktioner (man kan handle ind og gå i byen Langfredag, eksempelvis).

Men på den anden side flages der officielt på halv Langfredag. Den officielle markering af landesorg benyttes her i forbindelse med markeringen af Jesu død og lidelse på korset. Der synes således at være en kontakt mellem den kirkelige markering af Jesu død og lidelse og den offentlige flagpraksis, som ikke har meget at gøre med den kulturelle praksis omkring fejringen af påsken i hjemmene.

Påsken peger således på, at det ikke er så let at afgøre, om kristendommen i dag betyder mere eller mindre, - for den enkelte, i familierne eller på det officielle niveau. Og vi kan derfor trygt regne med at spørgsmålene dukker op igen næste år ved denne tid.

Marie Vejrup Nielsen er lektor, ph.d. og leder af Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet. Hun skriver Religionsanalysen ved religion.dk.