"Religion definerer ikke længere familielivet"

I dag er der mindre brug for religion eller stat, når samlivet mellem to mennesker skal legitimeres, skriver religionssociolog Brian Arly Jacobsen

Hvilken rolle spiller religion for familien i et moderne samfund som det danske? Der findes flere måder at undersøge spørgsmålet på, men ingen entydige svar.

Før vi overhovedet kan svare på spørgsmålet om i hvilket omfang religion spiller en rolle for familien, er det nødvendigt at kigge på familien som socialt fænomen.

Religion i familien er svært at lave målinger på
Familien er ingen entydig universel størrelse. Familien er baseret på slægtskabssystemer og de ser forskellige ud alt efter, hvor man er i verden. Religion spiller ofte en rolle for slægtskabssystemer, men spørgsmålet er om slægtskabssystemet har formet religiøse traditioner eller omvendt?

Vi kan i hvert fald konstatere, at ens slægtskabssystemer eksisterer på tværs af religiøse traditioner (som eksempelvis islam, jødedom og kristendom). Spørgsmålet er i det hele taget, om religion spiller nogen særlig rolle for den gennemsnitlige familie i dagens Danmark?

Man kan kun pege på få udbredte familietraditioner for familien Danmark, som har en religiøs dimension her tænkes især på jul og bryllup. De fleste undersøgelser af religion i Danmark peger på, at når religion spiller en rolle, er det på et individniveau, men ikke desto mindre kan vi konstatere, at familier spiller en vigtig rolle for religiøs opdragelse, overlevering af traditioner og udfoldelse af religiøs praksis.

Hvis man ser på jul og bryllup, som en test af den religiøse familie,' så er billedet ikke entydigt. Den Europæiske Værdiundersøgelse, som senest blev udført i Danmark i 2008, peger på, at der siden 1981 er flere og flere danskere, som går i kirke i forbindelse med traditioner og højtider især julen tænkes der på her (fra 17 pct. I 1981 til 31 pct. af befolkningen i 2008).

Problemet er blot, at man ikke har undersøgt familiens forhold til religion, men kun individets. Det vil kræve en mere målrettet undersøgelse af familien at finde ud af, om det er familiebaserede traditioner eller et forstærket individuelt religiøst udtryk på tværs af familier.

Ikke desto mindre er der stærke indikatorer, der peger på, at danske familier benytter kirken mere i forbindelse med årets højtider.

Ægteskabsinstitutionen står svagere i dag
Ægteskab har traditionelt spillet en vigtig rolle både som markør af individets status og begyndelsen på en ny formeringsfamilie. Et væld af riter og symboler er forbundet med og definerer den ændring af status, der finder sted, som samtidig også har økonomiske og juridiske konsekvenser.

Forskellige religiøse traditioner søger at fremme ægteskabsinstitutionen ved at sætte normer for ægteskab og etablerer samtidig passende opførsel for medlemmer før, under og efter ægteskabet.

Historisk har religion spillet en vigtig rolle i forbindelse med familieliv, regulering af ægteskab og seksuel praksis, men forskellige økonomiske, medicinske, kulturelle og sociale forandringer i det 20. århundrede har tilsyneladende haft stor indflydelse på ægteskabsinstitutionen og familieliv, som synes at stå svagere i især vestlige samfund, herunder Danmark.

Antallet af kirkelige vielser i Danmark er faldet kraftigt siden 1950. Som man kan se i grafen i linket øverst til venstre, er der sket et fald i kirkelige vielser sammenlignet med procenten for borgerlige vielser i forhold til befolkningen.

I 1950 blev 0,60 procent af befolkningen kirkeligt viet, mens tallet i 2010 var faldet til 0,24 pct., altså mere end en halvering. Den del af befolkningen, der vælger en borgerlig vielse, er svagt stigende i hele perioden fra 0,31 pct. til 0,32 pct. i 2010, hvor den toppede i 2001 med 0,40 pct.

I 1999 valgte en større del af befolkningen en borgerlig vielse for første gang, hvilket har været tendensen siden. Det samlede antal vielser er altså faldet, fra 0,91 pct. af befolkningen i 1950 til 0,56 pct. i 2010 og dermed står ægteskabsinstitutionen, især den kirkeligt velsignede, svagere i dag, end i midten af det 20. århundrede.

Det betyder dog ikke, at antallet af enlige er steget. Antallet af enlige har, siden man begyndte at registrere dette gennem omnibusundersøgelser i 1974, ligget stabilt mellem 32 pct. og 34 pct. Der er derfor ikke grundlag for mediernes udtalte forestilling om, at flere danskere bliver enlige.

Samlivsformer har ændret sig
De forandringer, som det danske samfund har undergået siden midten af det 20 århundrede har, logisk nok, også haft en afsmittende effekt på familielivet.

Hvor religiøse traditioner spillede en større og mere selvfølgelig rolle som legitimerende institution førhen, ser vi nu, at samlivsformer i mindre grad har brug for religion eller stat, når samlivet mellem to voksne mennesker skal legitimeres.

Brian Arly Jacobsen er religionssociolog og panelist på religion.dk