LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

"Religion er uomgængeligt i udviklingsarbejde"

Religionernes tilbagekomst, markeret blandt andet af den iranske revolution i 1979, gjorde spørgsmålet påtrængende, om religion er en forhindring for udvikling eller tværtimod kan være en positiv faktor i udviklingsarbejdet, skriver interreligiøs konsulentMogens S. Mogensen. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Selv dér, hvor religion er en del af problemet, må religion også inddrages som en del af løsningen. For alle religioner har ressourcer at trække på, når det gælder udviklingsarbejde, skriver interreligiøs konsulent Mogens Mogensen

I år er det 50 år siden, at Danida blev oprettet. Der er virkelig grund til at fejre, at Folketinget i marts 1962 vedtog Loven om Danmarks bistand til udviklingslandene, og at Danmark i 1990erne blev det land, som forholdsmæssigt gav mest u-landsbistand.

LÆS OGSÅ:
Trosbaserede organisationer er vejen frem i udviklingsarbejde

Religion er en elefant i rummet

Men det er samtidig værd at erindre om, at før staten for alvor begyndte at yde udviklingsbistand til lande i den tredje verden, havde danske missionsselskaber i årtier som en del af deres missionsvirksomhed været engageret i udviklingsarbejde sammen med de kirker, de havde grundlagt. Især på områder som undervisning og sundhed.

I dag er talrige Faith Based Organisations (FBOer) med basis i mange forskellige religioner engageret i udviklingsarbejde.

Derfor er det da også meget passende, at Dansk Missionsråd netop har udgivet en bog om Mission og udvikling. I bogens hovedartikel skriver Dansk Missionsråds Udviklingsafdelings netop afgåede leder, Uffe Torm:

"Religion har alt for længe været en elefant i rummet, som alle kun se, høre og lugte og støde sig på. Det var først, da Verdensbanken i 1990erne tog spørgsmålet om religions rolle i udviklingsarbejdet seriøst op, at der for alvor kom gang i debatten om religion og udvikling."

Denne holdningsændring hang naturligvis sammen med erkendelsen af, at sekulariseringsteoretikerne havde taget fejl med hensyn til deres forudsigelser om, at udviklingen med nødvendighed ville føre til religionernes tilbagegang, for ikke at sige undergang.

Religion er tilbage på dagsordenen

Religionernes tilbagekomst, markeret blandt andet af den iranske revolution i 1979, gjorde spørgsmålet påtrængende, om religion er en forhindring for udvikling eller tværtimod kan være en positiv faktor i udviklingsarbejdet.

Mange har betragtet religion som en negativ kraft med hensyn til udvikling. Anklagerne har blandt andet lydt på, at religioner skaber splid mellem grupper, at religioner er konservative (om ikke ligefrem regressive) at religioner er irrelevante for samfundsmæssig udvikling på grund af deres fokus på det åndelige, og så har man været bange for, at religiøse grupper ville bruge udviklingsbistand til at fremme konvertering til deres egen gruppe.

Religion spiller en meget stor rolle i mange menneskers liv
Rick James, der er en af de førende eksperter på dette område, gør imidlertid opmærksom på, at alle, der i dag arbejder professionelt med udvikling, må forholde sig til tro, om ikke andet så fordi tro betyder så meget for mange af de mennesker, man i udviklingsbranchen forsøger at hjælpe.

Selvom der er mange store udfordringer ved at blande udvikling med religion, så viser erfaringen imidlertid, at der hos sekulære organisationer har været en voksende interesse for at samarbejde med FBOer de senere år.

Professionelle udviklingsmedarbejdere er fokuseret på spørgsmål som udviklingsarbejdets relevans, effektivitet og bæredygtighed, og erfaringen har vist at mange FBOer har kunnet leve op til disse krav.

I mange sekulære udviklingsorganisationer er der dog stadig stor ambivalens i forbehold til FBOer, fordi det er så vanskeligt at adskille deres materielle og sociale bidrag fra deres åndelige virksomhed.

Sagen er imidlertid, at det netop er denne kobling mellem det åndelige og det materielle/sociale, som giver FBOerne deres særlige styrke.

James løsning på denne udfordring er, at FBOer må være mere tydelige omkring, hvad troens betyder for dem og deres arbejde. Og sekulære organisationer og institutioner, som arbejder sammen med dem, må på deres side være tydelige omkring, hvilke ufravigelige krav de må stille til samarbejdet, og der må føres en mere åben dialog om de emner, som de ser forskelligt på.

Religion spiller en meget stor rolle i mange menneskers liv, og derfor må selv sekulariserede danskere indse, at religion må spille en central rolle også i udviklingsarbejde.

Selv der, hvor religion er en del af problemet, må religion også inddrages som en del af løsningen. Som flere artikler i bogen viser, så er der i alle religioner ressourcer at trække på, når det gælder udviklingsarbejde.

Mogens Mogensen
Ph.d og interreligiøs konsulent

Mogens S. Mogensen, red., Religion og udvikling. Ny Mission nr. 22. Frederiksberg: Dansk Missionsråd. 188s. Pris 95 kr. Hele bogen kan downloades gratis her.