Religion i verden: Sådan blev 2013

"Mens Frans og Malala lyste op på den internationale religiøse himmel, så var der desværre også mange mørke skyer, som trak sammen og varslede storm. Værst gik det for sig i Mellemøsten, hvor det arabiske forårs optimisme - også med hensyn til forholdet mellem religionerne - er blevet afløst af et arabisk vintermørke", skriver interreligiøs konsulent Mogens Mogensen. På billedet ses pakistanske Malala Yousafzai i FN's hovedkvarter 12. juli 2013. Foto: STAN HONDA/ Denmark

En ny pave blev indsat, de kristnes situation i Mellemøsten blev forværret, buddhister gik til kamp mod muslimer og en ung digter med muslimsk baggrund vakte stor opsigt. Der er intet, der tyder på, at religion får en mindre rolle at spille i 2014, vurderer interreligiøs konsulent Mogens Mogensen

Religion har fyldt meget i mediebilledet i 2013 på godt og på ondt.

Den 11. februar meddelte pave Benedikt den 16. sin afgang som leder af verdens største religiøse institution, den romersk-katolske kirke, og den 13. marts kom den hvide røg til syne over Det Sixtinske Kapel: den argentinske jesuit, Jorge Mario Bergoglio var blevet valgt som pave og tog navnet Frans.

LÆS OGSÅ: Katolsk præst: Pave Frans mener det samme som sin forgænger

Benedikt vil blandt andet blive husket for sin Regensburg-tale, der førte til en krise i forholdet mellem den katolske kirke og muslimerne. En af de første handlinger, Frans derimod foretog sig, var at besøge et fængsel, hvor han vaskede muslimske indsattes fødder.

Meget tyder på, at paven - måske med inspiration fra sin navnefælle, Frans af Assisi - ønsker at ændre forståelsen af en religiøs leders rolle og være et eksempel for andre på at byde den anden velkommen.

Malala, men også mørke skyer
Den 12. juli på hendes 16 års fødselsdag talte Malala Yousafzai, som den 9. oktober 2012 havde været udsat for et attentatforsøg fra Taliban, til alle verdens ledere i FN. På grund af hendes kamp for pigers ret til uddannelse i Pakistan, havde Taliban forsøgt at lukke munden på hende.

I hendes taler i FN og en række andre internationale fora og i bogen I am Malala demonstrerede hun samtidig sin faste tro på islam og sin stærke afvisning af religiøs ekstremisme. Taliban mener ikke, at vi er muslimer, men det er vi. Vi tror på Gud mere end de gør, og vi stoler på, at han vil beskytte os.

Mens Frans og Malala lyste op på den internationale religiøse himmel, så var der desværre også mange mørke skyer, som trak sammen og varslede storm. Værst gik det for sig i Mellemøsten, hvor det arabiske forårs optimisme også med hensyn til forholdet mellem religionerne - er blevet afløst af et arabisk vintermørke.

I 2013 har vi set, hvordan de kristnes situation i mange mellemøstlige lande - og især i Syrien -dagligt forværres, og islamistiske ekstremister begår grufulde overgreb mod kristne menigheder.

I en dansk sammenhæng var Weekendavisens journalist Klaus Wivel med til at sætte fokus på problemet med bogen Den sidste nadver - en rejse blandt de efterladte kristne i den arabiske verden.

LÆS OGSÅ: Vesten har brug for kritik af overgreb mod Mellemøstens kristne

I Afrika syd for Sahara er udviklingen i 2013 desværre gået den forkerte vej, når det gælder relationerne mellem kristne og muslimer. Den islamistiske terrororganisation Boko Harams kamp mod regeringen i Nigeria går i stigende grad ud over den kristne befolkning i Nordnigeria, med nedbrænding af kirker og mord på kristne til følge.

Der er fare for, at konflikten spreder sig til Cameroun, og i Den Centralafrikanske Republik begyndte borgerkrigen i 2013 at antage en religiøs dimension.

Religiøse konflikter på vej i Afrika og Asien

I Tanzania og Kenya og de fleste andre østafrikanske lande har forholdet mellem muslimer og kristne i mange år været fredeligt, men for eksempel terrorangrebet på en katolsk kirke i Arusha i Tanzania i juli tyder på, at de interreligiøse konflikter er ved at brede sig også til Østafrika.

Buddhismen har traditionelt været opfattet som en meget fredelig religion, men i 2013 blev vi mindet om, at ingen religion er immun over for ekstremismens gift. I Myanmar, hvor muslimerne udgør 4 % af befolkningen, har buddhister og muslimer i generationer levet fredeligt side om side.

Men midt i landets overgangsperiode til demokratisk styre har buddhistiske munke - i bevægelsen kendt som 969 - stået bag en antimuslimsk kampagne, der har ført til mord på mange muslimer.

Ballade med domprovster og digtere

I en dansk sammenhæng er de mediemæssigt største religiøse begivenheder i 2013 personificeret af en tidligere imam, en domprovst, en digter og en migrantpræst.

Tidligere imam Ahmed Akkari, der spillede en central rolle under Muhammed-kristen i 2005-2006, og blandt andet havde deltaget i den famøse rejse til Mellemøsten, som skønnedes at have bidraget til at sprede konflikten til Mellemøsten.

LÆS OGSÅ: Akkari: Ingen islam-kyndige kan give ultimativt sande svar

Det vakte en enorm opmærksomhed i alle medier, da Akkari i august 2013 stod frem og meddelte, at han havde fortrudt sin deltagelse i rejsen til Mellemøsten og nu i det hele taget havde brudt med islamismen for i stedet at bekendte sig som humanist.

2013 blev moske-byggeriets år i Danmark. Shia-muslimerne var i gang med at bygge en stormoske på Vibevej på Nørrebro, og i begyndelsen af året kom det frem, at en organisation i tilknytning til Dansk Islamisk Råd og med støtte fra Qatar var gået i gang med byggeriet af en stormoske på Rovsingsgade på Nørrebro.

Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af disse moske-byggerier fremkaldte nogen voldsom debat. Den kom først for alvor, da en støttekomite bestående af 15 kendte danskere - inklusiv domprovst og formand for Danske Kirkers Råd, Anders Gadegaard - sammen med Muslimernes Fællesråd den 9. oktober lancerede planen om i 2017 at bygge en stormoske i København.

Spørgsmålet var blandt andet, om Gadegaard som domprovst og formand for Danske Kirkers Råd kunne arbejde aktivt til fordel for et ikke-kristent trossamfunds projekt.

LÆS OGSÅ:Uro i kirkeråd efter støtte til stormoske

Sædvanligvis vækker udgivelsen af en digtsamling ikke den store opmærksomhed, men undtagelsen var Yahya Hassans bog Digte, der udkom på Gyldendal den 17. oktober, og blev solgt i flere eksemplarer end nogen anden debutdigtsamling i Danmark.

Baggrunden var, at Hassan i digtsamlingen og i interviews før og efter udgivelsen have udtalt sig meget kritisk om det muslimske miljø, han var vokset op i. Nogle muslimer oplevede, at han ikke bare havde gengivet sine personlige dårlige erfaringer med sin kulturelle og religiøse baggrund, men havde stigmatiseret muslimske indvandrere generelt. Konflikten kulminerede, da han den 18. november blev udsat for et voldeligt overfald af en person, der tidligere var dømt for terrorisme.

LÆS OGSÅ: Muslim: Yahya Hassans fortælling kan da ikke komme bag på nogen

Da julefreden ellers var ved at sænke sig over det ganske land, kom et nyt religiøst emne på mediernes dagsorden. Massoud Fouroozandeh, iransk konvertit fra islam, var i 2011 blevet ansat som sogne- og migrantpræst i Odense Stift med henblik på at arbejde på at knytte migrantmenigheder til folkekirken, og herunder også at omdanne sin farsitalende migrantmenighed, Church of Love, til valgmenighed. Her var der gennem årene blevet døbt mange hundrede muslimer.

LÆS OGSÅ: Biskop sætter populær indvandrerpræst på pladsKonflikten, som omverdenen den 5. december blev indviet i, og mange debattører engagerede sig i, handlede om, at biskoppen insisterede på, at en folkekirkepræst i udgangspunktet altid døber mennesker til folkekirkeligt medlemskab, en praksis, som migrantpræsten ikke var parat til at følge.

Udviklingen i de religiøse begivenheder, som har fyldt meget i mediebilledet i 2013, vil fortsætte i 2014, og der er intet, der tyder på, at religion vil komme til at spille en mindre rolle internationalt eller nationalt i det nye år.

Mogens Mogensen er interreligiøs konsulent og skriver religionsanalysen ved religion.dk.