”At se døde kan være udtryk for traumer”

Langt de fleste steder i verden bliver det at se døde ånder opfattet som en effekt af et brud på en kosmologisk eller moralsk orden, men det er ved at ændre sig, vurderer ph.d. Lars Hedegaard Williams 

I DR’s nye søndagsserie ”Fred til Lands” ser flere af familiemedlemmerne et syn, hvor den døde Aksel står i rummet og stirrer på dem. En lignende skildring findes i den foregående DR-serie ”Herrens Veje”, hvor feltpræsten August bliver hjemsøgt af en død muslimsk kvinde, han skød som udsendt i Afghanistan.

Dette greb med at lade døde besøge levende bliver ofte brugt i film og litteratur til at fremstille, hvordan brud på en moralsk orden og følelsesmæssige traumer smelter sammen i en oplevelse af en hjemsøgende ånd fra fortiden.

Det er imidlertid ikke kun i fiktionen, at dette fænomen finder sted, for mennesker over hele verden beretter om visioner af døde mennesker.

Man kunne måske tro, at det at se visioner af de døde hænger sammen med en bestemt tro eller religion? At visionerne eksempelvis kræver en tro på, at de døde har et liv i det hinsides, eller at de vender tilbage under bestemte omstændigheder. Men forskningen viser, at det ikke er tilfældet.

Meget antropologisk forskning tyder derimod på, at det at se visioner af døde er noget, som finder sted på tværs af kulturer og religioner verden over. Og det sker især efter det, som man ofte kalder ”dårlig død” i litteraturen, det vil sige efter for eksempel krige eller katastrofer, hvor folk har måtte lade livet på unaturlige måder.

De dødes ånder i Uganda

Det oplevede jeg helt konkret under mit eget feltarbejde i det nordlige Uganda, hvor jeg undersøgte forholdet mellem krigstraumer og de lokales opfattelser af psykiske lidelser. Her var de dødes ånder meget aktuelle.

Den pågældende region har været hærget af borgerkrig i flere generationer, og i den forbindelse har der fundet meget såkaldt ”dårlig død” sted. Ikke mindst på grund af rebelgruppen Lord’s Resistance Army og dennes brug af børnesoldater i krigen.

For mange lokale i dag er det derfor ikke ualmindeligt, at de, som har begået voldelige handlinger og slået ihjel under krigen, oplever, at ånderne af de døde kommer tilbage og hjemsøger dem. Dette kaldes på lokalsproget ”cen”.

I tilfælde af ”cen” vil de hjemsøgende ånder ofte anklage de levende for deres gerninger og søge oprejsning – ligesom ånden af den muslimske kvinde også gjorde ved August i ”Herrens Veje”. Det gør ånderne for eksempel ved at bede de levende om at handle på bestemte måder igennem ritualer, hvor de døde ånder får noget til gengæld for deres uretfærdige bortgang.

Psykologiske traumer vinder frem

Langt de fleste steder i verden bliver det at se døde ånder opfattet som en effekt af et brud på en kosmologisk eller moralsk orden – og ikke som noget, der sker inde i hovedet på folk, men det er ved at ændre sig.

Siden slutningen af 1990’erne er meget humanitært arbejde begyndt at vende sig fra at fokusere på sult og fysisk nød til at fokusere på traumer og psykiske nødstilstande. Derved er forestillingen om det psykologiske traume mange steder ved at erstatte kosmologiske forestillinger om hævntørstige eller forurettede ånder. Også i Uganda har der været mange NGO’er fra Vesten, som har bragt ideerne om traumer ind i den lokale kosmologi.

Er troen på spøgelser og ånder så ved at forsvinde i verden? Det er der ikke noget, der tyder på. I Danmark har ideen om psykologiske traumer for længst fået fodfæste, alligevel viser forskningen, at mange danskeres tro på spøgelser og genfærd lever i bedste velgående. En rapport fra sidste år lavet af forskere på Århus Universitet viser, at næsten hver syvende dansker tror på spøgelser eller genfærd, og over 30 procent af de adspurgte tror, at mennesker udover en fysisk krop har en ånd.

På den måde kan man sige, at mens troen på psykologiske traumer på verdensplan er ved at øges, så lever troen på ånder stadig i bedste velgående herhjemme Danmark. Det ene synes ikke at udelukke det andet. Måske er det derfor, det virker så godt at vise de dødes tilbagevenden efter traumer og tragedier på film og i serier.

I Uganda udelukker det ene heller ikke det andet og folk kombinerer ofte psykiatriske forklaringer med åndetro. Som en informant engang sagde til mig under et interview: ”Ånderne kan give dig PTSD, og så må man gå til psykoterapi for PTSD’en og til et renselsesritual for ånderne”.

Lars Hedegaard Williams er ph.d. og tilknyttet Afdeling for International Udvikling på London School of Economics and Political Science og Afdeling for Antropologi på Århus Universitet.