Spirituel kunst blomstrer som aldrig før

Kunst fungerer stadig som mediator for det religiøse, men til forskel fra tidligere er den populære spirituelle kunst i dag noget, som folk i højere grad selv søger. En kunstner er særligt bemærkelsesværdig

Religion og kunst har ofte været nært forbundne, men er denne kobling virkelig også populær i vor tid? Fra oplysningstiden ser vi for eksempel en gradvist stigende interesse for ikke-religiøse motiver og i det tidlige 20. århundrede betager Kandinsky verdenen med sine farverige, ikke repræsentative, og næsten matematiske former. Den moderne abstrakte kunst er født og formernes tidsalder indstiftet, men udgør denne kunst et fundamentalt brud med det religiøse?

Måske er Kandinsky nu blevet overhalet af sin svenske, kvindelige genpart Hilma af Klint (1862-1944). Af Klint, der indtil fornylig var relativt ukendt, efterlod sig et hav af malerier, som anticiperer mere kendte pioneres værker med flere år i deres forsøg på ’at gøre det ikke-synlige synligt’. Der ligger mere i dette udsagn, for af Klint var en del af spiritualismebevægelsen, som var udbredt i tiden og eksperimenterede med at kommunikere med ’usynlige’ afdøde.

Hun mente faktisk, at hendes kunst ikke var resultatet af hendes egen kreativitet, men af de kræfter, som arbejdede igennem hende! Af Klint var også medlem af Teosofisk Selskab, der blev stiftet i New York i 1875 for at studere skjulte kræfter i kosmos. I denne sammenhæng læste hun også ”Den Hemmelige Lære” (1888) af Helena P. Blavatsky. Dette værk skildrer, hvordan der sideløbende med darwinistisk orienteret evolution er en åndelig evolution, hvorigennem alt i universet udvikler sig til højere former for bevidsthed. Disse og mange andre esoteriske idéer kommer direkte til udtryk i af Klints kunst, som nu er blevet højaktuel.

Udstillingen af Hilma af Klints værker på Guggenheim i New York (2018-19) er for eksempel officielt blevet erklæret den mest besøgte udstilling nogensinde i museets 60-årige historie med over 600.000 besøgende på blot et halvt år. Grundet denne succes er der nu en ny anbefalelsesværdig udstilling på Moderna i Malmø, som har til hensigt at dykke dybere ned i det esoteriske og spirituelle idé-sæt, der ligger bag af Klints kreative genistreger.

Moderne abstrakt kunst er således ikke i udgangspunktet et brud med det religiøse. Hvis man graver lidt i historien viser det sig ligefrem, at selv Kandinsky og flere andre moderne pionerer, såsom Piet Mondrian og Paul Klee var inspireret af teosofien.

Det er faktisk ikke så mærkeligt, at den esoterisk orienterede kunst blomstrer. Religionshistorikeren Christopher Partridge peger på, at vi lever i en konsumertid, hvor okkultisme er blevet normaliseret (han har i denne forbindelse formuleret begrebet ’occulture’, en sammensætning af ’okkult’ og ’kultur’). Tænk blot på Dan Browns ”Da Vinci” og Harry Potter!

Desuden befinder vi os i dag i en situation, hvor det primært er op til os selv at indgyde vores liv med mening. Oplevelsen af en forestående verdenskrise, om den er økonomisk eller økologisk, plager flere og flere, som derfor er på jagt efter alternative perspektiver. Her er kunst fortsat en vigtig meningskilde, særligt når den byder på nye spændende perspektiver, som i af Klints tilfælde! I denne sammenhæng må kunst fortsat siges at være mediator for det religiøse, men til forskel fra tidligere er den populære spirituelle kunst i dag noget, som folk i højere grad selv søger frem for noget, der er dem givet per tradition.

Tim Rudbøg er lektor i religionshistorie ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet med særligt fokus på esoteriske traditioner og teosofi. Han skriver Religionsanalysen ved religion.dk.