DR's julekalender er et billede på vores tid
Det senmoderne barn er på en håbløs mission, og det er senmoderne børn i det hele taget, mener Marianne og Johannes Qvortrup Fibiger om DR's julekalender
Det er altid interessant at se årets julekalender; ikke kun for at se, hvordan julens budskab eller budskaber bliver forsøgt formidlet til børn, men den er også et klart spejl af vores tid. Og i år er det ekstra interessant, fordi de to julekalendere på DR og TV2 begge handler om tidsrejse, om at redde julen og mere end det.
I C.S. Lewis’ romanserie The Chronicles of Narnia går tiden ikke på samme måde i paralleluniverset Narnia som i det krigsramte England, hvor fire børn søger tilflugt hos en gammel professor på landet.
Inden længe opdager børnene garderobeskabets magiske passage, men de forstår ikke, at selv om de har været borte i lang tid, synes tiden at have stået stille i professorens hus. Det er ikke så mærkeligt, mener professoren, der forklarer, at hvis de ”virkelig har besøgt en anden verden, skulle det ikke undre mig, om denne anden verden har sin helt egen tid.”
I 3. bind af Harry Potter-sagaen anskaffer dydsmønstret Hermione Granger sig en tidsvender, så hun kan følge det dobbelte antal lektioner. I bogens plot bliver det en afgørende faktor, at Hermione er i stand til at vende tiden, så Harry, Ron og hun kan oprette en skade i den kosmologiske balance og sørge for at en uret ikke overgår den undvegne fange fra Azkaban.
Farfarparadokset
I årets julekalender fra Dr1 står der også tidsrejse på dagsordenen. Tv-serien henter inspiration fra så forskellige ting som Terminator, Back to the Future-filmene, Matrix-trilogien og Starwars.
I fortællingen er Dixie den tidsrejsende unge mand på jagt efter et holdepunkt, mens videnskabsnørden Sofie er i færd med at opfinde en gyro, der kan vende tiden og sende den indviede ud på rejser frem og tilbage i tid. Sofies projekt er at redde forældrenes ægteskab og julen, Dixies er at redde sig selv.
Tidsrejsens plot er en virkeliggørelse af det såkaldte ’farfarparadoks’, der lyder sådan: En ung pige rejser tilbage i tiden til dengang, hendes farfar mødte hendes farmor. Hvad vil der ske, hvis hun slår ham ihjel eller ødelægger bedsteforældrenes forhold? Derved ville hun umuliggøre sin egen eksistens, hvilket rejser problematikken omkring:
1) Tidsrejsers mulighed
2) Kan man ændre fortiden uden at ændre nutiden?
3) Kan man rejse frem og tilbage i tid?
4) Har universet flere dimensioner end de tre rumlige og den ene tidslige, som vi kender?
Svaret er ikke sikkert, men vores normale viden om menneskets historie, biologi og endelighed fortæller os, at man ikke kan rejse i tid.
Einsteins almene relativitetsteori udelukker ikke tidsrejser, men peger på, at høje hastigheder og energier kan ændre tidens hastighed, hvad der for eksempel kan iagttages på rumrejser. En alternativ forklaring på fænomenet tidsrejser gives i de såkaldte ormehuller, der efter sigende skulle forbinde fjerntliggende egne af universet og adskilte epoker.
Gyroskoper og horoskoper
Går vi til religionen, får tiden en anden dimension, når vi inddrager fænomener som evigheden og det evige liv. Når filminstruktøren Woody Allen i spøg sagde, at evigheden godt kan blive lidt langtrukken – især hen mod slutningen – er det en joke, hvor han med vilje blander det timelige og det evige. Under evighedens synsvinkel er menneskelivet ubetydeligt, og ud fra menneskets timelighed kan evigheden godt se noget kedelig ud.
DR’s julekalender blander på senmoderne vis en række elementer. Sofies mor tror på horoskoper, healing og karmalære, hendes far vil egoistisk forfølge sin musikerdrøm, mens hendes opfinder-farfar inkarnerer videnskabens nørdede side. Tilsyneladende tre forskellige syn på verden og med forskellige idealer.
Ordet ’gyro’ betyder retning, og gyroskoper bruges til at holde retningen. Ordet ’horoskop’ kommer fra græsk og betyder ’ascendant’ solens opstigningspunkt på den østlige himmel. Horoskoper bruges til at navigere i tilværelsen, hvis man tror på astrologi. Det interessante ved Tidsrejsen er, at serien ud fra begge optiker, gyroskopet og horoskopet, er optaget af, om nutiden er determineret af fortiden, eller om mennesket gennem sine valg selv skaber historien. Dette rejser en række eksistenskonflikter for seriens hovedpersoner, ikke mindst Sofie, der prøver at ændre forældrenes historie, for at redde sin familie.
Mission impossible
Det senmoderne barn er på en håbløs mission, og det er senmoderne børn i det hele taget. De skal ikke bare holde sammen på sig selv og finde en identitet, de skal også holde sammen på deres mikrokosmos familien og kunne rejse i tid og rum, som internettets virtuelle univers muliggør.
Det er svært at navigere i det felt, med eller uden gyro. Mon de redder julen, eller julen redder dem? Ja det vil de sidste 14 dage op til jul afsløre. Men en ting er sikkert: Pyrus får bag(h)jul.
For nok kan også han rejse i tid og rum for at finde julemandens rødder, men TV2-seriens æstetik og skuespil virker i dag bedaget og teateragtigt, når man ser, hvad DR kan i 2014.
Som sådan er de to julekalendere oplagte for et komparativt studie. Begge kalendere har den samme mission: at redde julen. I begge serier rejser personerne tilbage i tiden for at redde en ubalance i kosmos. Men hvor personerne i Pyrus er fast(låst)e karakterer, er Sofie og Dixie permanent i tvivl om, hvem de er, hvor de skal hen, og hvor de hører til. Og som sådan er deres rumrejse mere i samklang med sin tid. De skal holde rum og tid sammen, så deres verden kan blive hel. Her hjælper Sofies mors healing næppe. Der skal en sand heltinde, hvis vilje vil et, til.