Religionsanalysen

Var menneskets forløber "homo naledi" religiøst?

Det overraskende er, at vi med "homo naledi" finder tegn på bevidste begravelser af afdøde slægtsmedlemmer, der sandsynligvis går to millioner år tilbage. Dette er faktisk lidt af en sensation. For dermed bliver de menneskelignede arter endnu mere ”ligesom os”, vurderer teologiprofessor Niels Henrik Gregersen. Foto: Leif Tuxen

Nyt sensationelt fund tyder på, at en forløber for mennesket havde religiøs bevidsthed og begravede deres døde for mere end 1,2 millioner år siden, skriver teologiprofessor Niels Henrik Gregersen

Hvornår opstod religion? Vi ved det faktisk ikke. Det, vi ved, er, at der aldrig er fundet folkeslag uden en religiøs bevidsthed, og den mest overbevisende forklaring herpå er, at så snart mennesket har fået et sprog, har det også fået en bevidsthed om transcendens – om noget der ligger ud over ens egen umiddelbare erfaringsverden.

Man taler om, at menneskeheden på et tidspunkt har overskredet tærsklen til ”symbolsk tænkning” – bevidsthed om det mulige, der ligger ud over det, man kan se og måle.

Men nu er der netop i Sydafrika gjort et sensationelt fund af fossiler af menneskelignende skeletter. Det drejer sig om endnu et ”missing link” mellem den moderne homo sapiens, der går cirka 200.000 år tilbage, og de tidligste hominider, der er omkring 4-5 millioner år gamle.

Fundet af homo naledi må betegnes som sensationelt. Pressemeddelelsen gik ud den 10. september og er allerede nået verdenspressen rundt. National Geographic udsender til oktober 2015 et temanummer under titlen: Almost Human – ”næsten menneskelig”.

Det er altid en sensation, når man afdækker en ny art, der fører frem til homo sapiens. Det særlige er, at den nye udgravning har afdækket ikke mindre end 15 skeletter efter homo naledi på samme sted.

Fossilerne blev opdaget allerede i 2013 i ”menneskehedens vugge” - The Cradle of Humanity - tæt på Pretoria i Sydafrika. Herfra stammer 46 procent af alle kendte menneskelignende skeletter. Dermed er udgravningen endnu et tegn på, at vi alle nedstammer fra Afrika, hvorfra de tidlige hominider er vandret ind i Asien og i Europa.

Det overraskende er, at vi med homo naledi finder tegn på bevidste begravelser af afdøde slægtsmedlemmer, der sandsynligvis går to millioner år tilbage. Dette er faktisk lidt af en sensation. For dermed bliver de menneskelignede arter endnu mere ”ligesom os”.

Sorg og savn kendes allerede fra højere pattedyr som chimpanser og elefanter. Elefanter, der er dødende, er kendt for at søge hen til de steder, hvor andre elefanter er døde.

Derimod har man indtil nu kun hos homo sapiens set eksempler på sociale begravelser af familie- og gruppemedlemmer. Man finder eksempelvis mange gravlæggelser fra omkring 100.000-50.000 år siden med hovedet mod øst eller rød okker ved hovederne.

Noget tyder nu på, at vi kan finde tegn på en religiøs respekt for de afdøde langt tidligere hos homo naledi. Hvorfor nu det? Jo, skelletterne er alle fundet langt nede i en trang hule. Der findes kun menneskelige fossiler, derudover (ikke-fossilerede) knogler af døde mus og en ugle fra en meget senere tid.

Hvis det derimod havde været regnskyl eller lignende, der havde skyllet de 15 homo naledi ned i hulen, havde man også fundet fossiler efter andre dyr, redskaber og andet. Men her ligger ”bare” rester af 15 skeletter.

Endvidere viser skeletterne ingen tegn på voldsomme brud, som ellers er almindelige blandt fossiler, fordi fortidens mennesker er faldet ned i de skjulte huler ved uheld. Dertil kommer, at der ikke findes tegn på kannibalisme eller lignende, der viser sig som bid og streger ned over knoglerne.

Der er derfor efter alt at dømme tale om bevidste gravlæggelser. Dermed kan vi naturligvis ikke vide noget præcist om, hvilken religiøs bevidsthed homo naledi har haft, om overhovedet nogen. Har de bare villet skaffe sig af med ligene? Men selv hvis det var tilfældet, er det gjort med stor nænsomhed. For man har åbenbart ladet ligene glide ned i hulerne med en betydelig forsigtighed, og har dermed beskyttet de afdøde mod at blive spist af ådselædere.

Det store problem er dateringen af homo naledi. Kulstof 14-metoden kan ikke anvendes på så gamle fossiler, og de bærende geologiske lag er flere milliarder år gamle, så de kan ikke bruges til en datering af selve fossilerne.

Foreløbig er kun en komparativ datering mulig, der naturligvis er mere usikker. Den placerer mest sandsynligt homo naledi mellem Australophiticus africanus (”Lucy” og ”Mrs. Ples”) fra cirka 3,2 til 2 millioner år siden og homo erectus fra cirka 1,6 millioner år siden.

Ligesom Lucy og co. er skeletterne forholdsvis små (cirka 1,2 meter høje). Dertil kommer, at de har krogede fingerknogler, hvilket tyder på, at de ikke kun har gået på to ben, men også har kravlet i træer. Sådanne krogede fingre findes ikke hos homo erectus – og heller ikke hos moderne mennesker.

Til gengæld er deres fødder ligesom moderne menneskers, og de synes at have udvist en adfærd med en betydelig social bevidsthed. De afdødes velfindende kan ikke have været ligegyldig over for de efterladte.

Om de har haft en bevidsthed om noget guddommeligt eller hinsides, kan vi ikke vide. Men der må have været en bevidsthed om et fællesskab mellem levende og døde. Er måske religionens udspring at finde i denne bevidsthed om, at vore liv hænger sammen – både i liv og i død?

Sammen med en lille forskergruppe har jeg netop haft mulighed for at besøge udstillingen om homo naledi i Maropeng i Sydafrika. Udstillingen startede den 11. september, hvor vi fik mulighed for en samtale med en af de ledende paleoantropologer, Pedro Boshoff, der arbejder under ledelse af Lee Berger.

Pedro Boshoff var med blandt dem, der opdagede det kammer, hvor fossilerne viste sig at ligge. Efter alle udgravningerne mener han, at homo naledi både kan opfattes som et klatrende menneskelignende væsen og som et menneske ligesom ”os”. Ikke mindst i kraft af den bevidste og nænsomme begravelsesadfærd.

Niels Henrik Gregersen er professor i teologi og skriver religionsanalysen på religion.dk.

Det er altid en sensation, når man afdækker en ny art, der fører frem til homo sapiens. Det særlige er, at den nye udgravning har afdækket ikke mindre end 15 skeletter efter homo naledi på samme sted, skriver teologiprofessor Niels Henrik Gregersen. Foto: AFP PHOTO / NATIONAL GEOGRAPHIC / MARK THIESSEN